Har du nogensinde set Sommer i Tyrol?
Alpeidyl, sangglade gæster, kække tjenere og bjerghoteller i lutter træ – alt sammen bundet sammen til en herlighed af fryd og gammen. Mange tænker sikkert, at det kunne være en oplevelse for livet med et ferieophold på “Den Hvide Hest”, men ville nok gerne undvære den værste sødsuppe, de gammeldags mormorgardiner i vinduerne og det naive personale.
Smagfuldt indrettet bjerghotel med sjæl
I Escapeaway opdagede vi for nogle år siden en mere tidssvarende udgave af Sommer i Tyrol: Maison Tissiere beliggende i den lille historiske landsby Antey Saint André lige midt i de italienske Alper i Aostadalen.
Her kan du opleve samme varme, charme og åbne arme som i en gammel dansk film med Dirch Passer – og oven i købet bo i smagfulde indretningsarkitektoniske omgivelser med adgang til både swimmingpool, wellnesscenter, underjordisk parkeringsanlæg og en smuk restaurant med pejs.
Velkommen til det eksklusive Sommer i Tyrol.
Vil du vide mere om bjerghotellet Maison Tissiere?
Du kan læse mere om hotellets faciliteter, anmeldelser og priser her. Hvis du er interesseret i at komme bag hotellets facade og vide noget om de ildsjæle, der driver det, samt hotellets og områdets historie, så bør du læse vores spændende interview med værtinden Guja her.
Hvis du har spørgsmål om hotellet, er du meget velkommen til at ringe til os på 33151313, eller skrive til os her.