Bo lokalt, ægte og originalt i Syditalien

Sotto Le Cummerse
På Sotto Le Cummerse kan du bo som en lokal italiener i en autentisk syditaliensk by og oplev det gamle, ægte Italien.

En af de mest eksotiske og spændende regioner i Italien er uden tvivl Italiens “hæl” – Apulien. Det smukke landskab præges af terracottafarvet jord med krogede, gamle oliventræer, en varierende kystlinje med både klipper og fine sandstrande, samt fascinerende byer, hvor folkeslag fra forskellige epoker har sat sit præg.

I Apuliens centrale del, mellem de to internationale lufthavne Bari og Brindisi, og tæt på kysten, finder du den smukke Itriadal, som mest af alt er kendt for sine trulli-huse, som ligger smukt i landskabet og ikke mindst for “trulli-byen” Alberobello. I Itriadalen findes der også andre spændende byer, som alle har hvert sit særpræg. En af de mere uopdagede byer, der mest af alt kan betegnes som et paradis for de få (heldige) turister, som finder derhen, er Locorotondo.

Locorotondo
Locorotondo er en af uopdagede byer i Itriadalen..

En lille, skjult skattekiste

Byen, som i lokalområdet kaldes for “U Curdunn”, ligger på en høj med 360 graders panoramaudsigt over det smukke landskab. Ord som “autentisk” eller “pittoresk” føles utilstrækkelige, da Locorotondo udgør en hel lille skjult skattekiste for dem, som søger efter “det ægte Italien” – dét Italien, hvor livet går sin stille gang, og dér, hvor hvert måltid, hvert glas vin på den lokale vinbar, eller morgenens kop espresso på den lokale café er en nydelse i sig selv. Præcis dette Italien er der flere af os nordboere, som gerne vil opleve, når vi flygter fra den hektiske hverdag!

En sådan “flugt” er mulig i Locorotondo, og derfor er vi i Escapeaway stolte over at kunne tilbyde denne oplevelse i en af vores absolut mest “ægte” boliger, hvor du er nabo til den lokale syditalienske befolkning. For på Sotto Le Cummerse bor du i en lejlighed i byens hyggelige centrum uden at risikere, at naboen også er kommet fra Skandinavien…

Værelse på Sotto Le Cummerse
Et af værelserne i lejlighederne, der tilhører Sotto Le Cummerse

Gammel stil blandet med moderne komfort

Disse fordele opnår du, fordi Sotto Le Cummerse består af selvstændige lejligheder, som ikke ligger i samme bygning, men derimod er spredt over flere gamle og stemningsfulde huse rundt om i byen og deraf kommer betegnelsen Albergo Diffuso. Fælles for alle lejlighederne er den smukke indretning, hvor man på charmerende vis har forstået at kombinere moderne komfort med den gamle stil.

Jeg kan varmt anbefale et ophold på Sotto Le Cummerse for par eller familier med større børn, som vil opleve Italien fra sin bedste side.

Spiserum på Sotto Le Cummerse
En af grundene til, at stemningen i lejlighederne på Sotto Le Cummerse er charmerende, er fordi, man forstået at kombinere moderne komfort med den gamle stil.

Vil du vide mere om Sotto Le Cummerse?

Du kan læse mere om ferielejlighederne Sotto Le Cummerse her, hvor du også kan læse om stedets faciliteter, udflugtsmuligheder, priser og meget mere. Hvis du har spørgsmål om et ferieophold på Sotto Le Cummerse, så er du meget velkommen til at ringe til os på 33151313 eller skrive til os her.

Om ugens feriebolig

Hver uge sætter vi fokus på en af Escapeaways mange ferieboliger her på bloggen og lader en af vores kolleger, der har et indgående kendskab til den, argumentere for, hvorfor lige netop den feriebolig ville være et godt valg, hvis du skal på ferie i Italien.
Tags fra artiklen
Mere fra Louise Laurenius

De bedste mandler kommer fra Sicilien

Køber du en pose mandler i et dansk supermarked, er det sandsynligvis...
Læs mere