Ekstraordinært hotel i Napoli

Hotel San Francesco al Monte i Napoli
Udsigt fra terrassen på Hotel San Francesco al Monte

Som udsendt fra In-Italia aflægger jeg mange besøg på hoteller og ferieboliger i hele Italien. Rigtig mange besøg. Det betyder, at jeg helt automatisk lærer at spotte en personlig favorit, når den dukker op. De allerpersonligste favoritter udgør blot en lille eksklusivt håndplukket håndfuld blandt tusinder af hoteller i vores online-katalog.

Hotel San Francesco al Monte i Napoli har utvivlsomt placeret sig i denne udsøgte kategori hos mig. Men hvorfor skiller det sig ekstraordinært ud? In-Italia har nemlig mere end 1700 hoteller og ferieboliger i online-kataloget.

Virker som en kur

Hotel San Francesco al Monte virker som en kur – du kan slet ikke fejle noget, når du bor her. Hotellet har sit hjemsted i et historie-emmende kloster fra 1600-tallet med frit udsyn over Napoli-bugten, som begejstrer og betager. Oppe fra solterrasserne er der alt, hvad synet begærer. Vuet smelter helt naturligt byens profil sammen med himlen, havet, ikoniske Vesuv i baggrunden og legendariske Capri til højre.

Værelse på Hotel San Francesco al Monte i Napoli
Et af værelserne (executive) på det gamle kloster, som i dag rummer Hotel San Francesco al Monte

Og tænk sig at få i både pose og sæk: Du får både udsigten ud over byen og samtidig en central beliggenhed. Den livlige handelsgade Via Toledo ligger nemlig neden for hotellet blot ca. 500 m væk (enten til fods eller med bekvem kabelbane). Af andre plusser på Hotel San Francesco al Monte vil jeg fremhæve swimmingpoolen, de panoramiske solterrasser, restauranten og værelserne med havudsigt. Ingen kan stå for dette hotel.

Til hvem?

Alle med næse for udsigt, plads, faciliteter og historiske rammer. Der er gode muligheder for ekstra opredninger – og vi anbefaler hotellet til både par og familier med (mellemstore/store) børn: Enten som et helt ferieophold med mulighed for udflugter til Vesuv, Pompei, Sorrento, øerne Capri, Procida og Ischia eller som en overnatningsmulighed i forbindelse med en ferie på Amalfikysten, hvor flyet går fra/til Napoli.

Udsigt fra Hotel San Francesco al Monte i Napoli
Hotellets enestående udsigt ud over Napoli, Vesuv og Napolibugten

Vil du vide mere om Hotel San Francesco al Monte

Hvis du vil vide mere om Hotel San Francesco al Monte, kan du læse om hotellets faciliteter, priser og bruger-anmeldelser her. Hvis du har spørgsmål om et ferie-ophold på hotellet, er du meget velkommen til at ringe til os på 33151313 eller skrive til os her.

Om ugens feriebolig

Hver uge sætter vi fokus på en af In-Italias mange ferieboliger her på bloggen og lader en af vores kolleger, der har et indgående kendskab til den, argumentere for, hvorfor lige netop den feriebolig ville være et godt valg, hvis du skal på ferie i Italien.
Tags fra artiklen
,
Skrevet af
Mere af Allan

Guiden til vandreture i Italien

Mange har uden tvivl hørt Italien omtalt som “Støvlelandet”. Det er ingen...
Læs mere

Skriv et svar

Din email-adresse vil ikke blive vist. De obligatoriske felter er markerede med *