Trafikken i Italien er ofte kaotisk, og det skyldes ikke kun de mange biler og lange køer. Hvis du synes, at det er svært at finde vej i Italien, når du bevæger dig ned gennem støvlelandet, så er forklaringen ifølge den berømte hollandske designer Bob Noorda helt enkelt: vejene er simpelthen fyldt med dårlig skiltning. I det følgende vil jeg forsøge at forklare, hvad du går ind til næste gang, du sætter dig til rette i bilen på de italienske motorveje.
Forkerte skilte
En – selv i dag omtalt – artikel i den italienske avis La Repubblica beskrev for nogle år siden (i 2008) de italienske tilstande. Og selv om italienerne er berømte for deres design og sans for æstetik, gælder det ikke ligefrem de skilte, der er placeret på de italienske veje. I den omtalte artikel udtalte den kendte – nu afdøde – hollandske designer Bob Noorda, at de fleste italienske gader og veje har forkerte og dårligt designet skilte, som kun forvirrer bilisterne. Selvom der i 1992 kom en lov i Italien, der bestemte, at det nu skulle være slut med at bruge forskellige skrifttyper på vejskilte, og at der skulle iværksættes en standardisering af skriften, er der ikke sket de store forandringer de sidste 25 år.
Bob Noorda underbyggede sin udtalelse på baggrund af mange års ophold i støvlelandet og på en analyse af fotos af diverse vejskilte spredt ud over hele Italien. Han vidste, hvad han talte om, for han havde designet skilte i New York, Milano og Sao Paolo og stod også bag mange berømte logoer. Og den hollandske designer var meget hård i sin kritik af de italienske vejskilte, fordi han mente, at de var gammeldags, uæstetiske og forvirrende.
Gammeldags
Bob Noorda hævdede, at der er alt for mange vejskilte i Italien, som kun gør det sværere for bilisten at finde rundt. Han påpeger i artiklen, at det grafiske udtryk er alt for gammeldags og nævner erfaringer fra Amerika, hvor myndighederne har ændret skrifttypen på skiltene til en anden, der er lettere at læse om natten.
I sin analyse fandt han fx et skilt, hvor kreativiteten er gået for langt. To byer er skrevet med to forskellige skrifttyper, fordi det ene bynavn er meget langt og derfor er skrevet med en meget smal skrifttype på grund af pladsmangel (fx skiltet, der viser vej til byerne Rho og Casalpusterlengo). Noorda hævdede, at hvis man bruger to forskellige skrifttyper i samme skilt, opfatter man teksten som to forskellige informationer.
Gennemsnitsalderen for de italienske vejskilte er 22 år, hvilket ifølge Noorda er meget høj. En fjerdedel af skiltene er lavet før loven i 1992 trådte i kraft, og fire ud af ti skilte lever slet ikke op til loven.
Noorda fremsatte i sin tid et ganske enkelt bud på, hvordan problemet skulle løses, nemlig at alle de italienske vejskilte bliver udskiftet! Men indtil dette sker engang ud i fremtiden, må turisterne dog nøjes med at spørge italienerne til råds, hvis de er faret vild. Men som en trøst viser flere undersøgelser, at folk faktisk kører mere sikkert i trafikkaos, fordi deres opmærksomhed øges!
Eller hvad med at læse om den italienske tradition at erklære sin kærlighed på en hængelås?
