Historien har vist, at marmor har et utal af anvendelsesmuligheder. Marmor benyttes ikke kun til kunstfærdige statuer og gulvbelægning i adelige hjem. Dette hårde og kolde naturmateriale har betydet meget for Italien, ikke mindst for marmorbyen Carrara.
Jeg lægger først ud med tre interessante anekdoter om marmor og fortsætter derefter med at sætte fokus på naturmaterialets alsidighed. Jeg håber, det kan give dig inspiration til din næste Italiens-rejse, måske i marmorets tegn!
Italienske marmor-anekdoter
1. En af verdens mest kendte marmorstatuer må utvivlsomt være Michelangelos David fra 1504, som står på Accademia-museet i Firenze. På grund af dens skønhed og popularitet er der siden dukket et utal af såvel gode som dårlige efterligninger op verden over, hvor de kan opleves i vidt forskellige kontekster: i Danmark kan den fx opleves på Langelinie i København og i Almindingen på Bornholm, og i Firenze finder man kopier på Piazza della Signoria og Piazzale Michelangelo.
Se alle vores ferieboliger og hoteller i Firenze her
2. Byen Carrara har siden 1800-tallet været en højborg for anarkister. I mange årtier var det ikke ualmindeligt, at byens piger blev døbt Anarchia, og i 1985 besluttede bystyret at rejse en statue af Gaetano Bresci, der i 1900 dræbte Italiens konge, Umberto I.
3. De fleste Firenze-beundrere kender Neptun-fontænen på Piazza della Signoria til venstre for rådhuset Palazzo Vecchio. I 1500-tallet vandt den ukendte skulptør Bartolomeo Ammanati konkurrencen foran andre anerkendte kunstnere om at udføre marmorfontænen. Da den stod færdig, blev Ammanati anklaget af selveste Michelangelo for at have ødelagt den fine marmorblok, som var nøje udvalgt til projektet.
Marmorpuds
Marmor har mange udtryk: Tænk marmor, mærk køligheden, klarheden og renheden i sin oprindelige form direkte fra Carraras brud i Norditalien, eller hvad med marmorpuds?
Ud over anvendelsen af den rent naturskabte marmor, så har italienerne, lige siden de byggede Pompei i år 600 f.Kr., behandlet deres vægge, gulve og ”romerske bade” med marmorpuds, kaldet Stucco Lustro – Det lysende puds. Og det er det! Med marmorpuds kan man overgå naturen og skabe præcis den farve, man ønsker og den tekstur i pudsen, man vil. Man kan opnå forskellige grader af glans i overfladen afhængig af valg af kornstørrelser i pudsen.
Det skal ses og det skal mærkes – det er glat og køligt og kan blive spejlblankt. Fremgangsmåden kan synes enkel, men den kræver kræfter og intention. Pudsen påføres med stålspartler i flere tynde lag og glittes op i det sidste for at få sin skinnende overflade, der fuldstændig minder om den virkelige marmor.
Er du blevet nysgerrig, så kan du få yderligere oplysninger lige som besigtigelse kan arrangeres hos udførende firma Atelier’et A/S, Arkitekter maa., e-mail: atelieret@atelieret.com, tlf: 8697 4900 – eller du kan besøge Christiansborg Slotskirke i København for at nyde et pragteksempel på flotte marmorpudsede vægge.
DNA-kort over marmor
Marmor er et af de hårdeste og koldeste naturmaterialer, der anvendes i italienske huse, og samtidig er det et yderst delikat materiale. Og foruden at denne dyrebare historiske sten kan være svær at vedligeholde, så kender arkitekter yderligere et problem, der relaterer sig til den smukke marmor: Det kan være svært at finde stykker, der matcher den eksisterende marmor i tilfælde af erstatning. Den italienske virksomhed Technotiles har udviklet en marmorflise de kalder Luce di Carrara (Carraras lys efter marmorbruddet ved Carrara), som katalogiseres elektronisk, så snart de er skåret til.
Dette betyder, at hver eneste farvenuance, variation i mønstret, mængde og retning af årerne i stenen m.m., noteres ned i mindste detalje, så man kan identificere marmorens DNA via en stregkode. Derfor kan man nu matche tidligere indkøbte marmorfliser eller få et identisk match til den marmorflise, man har udset sig i et katalog. Desuden har de fremstillet et beskyttende produkt, der letter fremtidig rengøring af marmoroverflader.
Marmormodnet spæk fra Colonnata (Lardo di Colonnata)
Hvis du ikke tror, at rent svinefedt kan være en udsøgt delikatesse, bør du lægge vejen om den lille by Colonnata i marmorbjerge over den nordlige toscanske kyst. Herfra kommer noget af verdens smukkeste og reneste marmor, men også delikatessen Lardo di Colonnata, hvis historie går tilbage til Middelalderen.
Marmorarbejderne boede dengang ude i bruddene i månedsvis (og det gjorde de for øvrigt til langt op i 1900-tallet), så de havde brug for at medbringe fødevarer, som både kunne holde sig og give megen næring. Til dette formål var dette grundigt præparerede svinefedt ideelt. De store stykker spæk krydres med hvidløg, rosmarin, nelliker og flere andre krydderurter (blandingen varierer fra producent til producent), hvorpå de anbringes i store marmorkar med masser af salt. Her modner de et sted mellem seks og ti måneder, og til august er de parate.
Der eksisterer kun 12 producenter af den ægte Lardo di Colonnata, og de følger nøje de strikse regler for tilvirkningen. Spækket må således ikke tilsættes nogen som helst form for konserveringsmidler eller andre smagstilsætninger end de traditionelle naturlige krydderier. Resultatet er fantastisk og smelter formeligt på tungen, mens det frigiver de skønne aromaer. Prøv et par tynde skiver på et stykke ristet brød, eventuelt med en skive frisk tomat på, som man gør i Colonnata. Hvert år afholdes der en fest for det ny Lardo i Colonnata, i år er det fra den 22. til den 24 august.
