Mine foretrukne design-hoteller i italienske middelalderbyer

Hotel Langhe
Hotel Langhe i Piemonte er et af de design-hoteller, som Marcus anbefaler...

Søger du et hotel i Italien, som på én gang udmærker sig med stilfuldt design og indretning og som samtidig er beliggende i smukke, historiske omgivelser?

Så læs med her, for i det følgende vil jeg give dig en kort beskrivelse af tre design-hoteller i italienske middelalderbyer, som jeg vil anbefale dig. God fornøjelse!

Hotel Langhe, Alba, Piemonte

Skandinavisk touch og rene linjer lige uden for vinbyen Alba. Hotellet udmærker sig ved sin ideelle beliggenhed i et roligt kvarter med indbydende grønne udendørsområder og den gode smag, der hersker overalt. Hotellet er fra 2001 og fremstår meget moderne, stilfuldt og indrettet i lyse og varme farver og rene linjer i møblementet.

Hotel Langhe i Alba, Piemonte
Den stilfulde hovedbygning på Hotel Langhe i Alba

I 2011 blev der anlagt en flot swimmingpool med jacuzzifunktion – denne pool er prikken over i’et for gæster, som ønsker et hotel med swimmingpool. I haven er der rig mulighed for at slappe af – øjet nyder naturens grønne farve og øret nyder rislen fra bækken, som løber langs grunden.

Læs mere om hotel Langhe her.

Hotel Cellai, Firenze, Toscana

Kunstnerisk og med en varm stemning sætter Cellai prikken over i’et på din tur til Firenze. Hotellet har været i den sympatiske familie Cavallos eje siden 1881, og ganske langsomt har det udviklet sig fra et simpelt studenterhotel på 1. sal uden elevator til nok det mest fascinerende 3-stjernede hotel i Firenze. Et af hotellets største aktiver er den dejlige tagterrasse, hvor man også finder stedets lounge bar.

Opholdsrum i Hotel Cellai i Firenze
Smukt og varmt opholdsrum i Hotel Cellai i Firenze

Her kan man nyde en stille stund og læse en bog i eftermiddagens løb eller tage sig en drink efter middagen, mens man nyder udsigten over Firenzes tage.

Læs mere om Hotel Cellai her.

Hotel Gutkowski, Siracusa, Sicilien

Smagfuldt 3* hotel i fresh stil midt på Ortigia-halvøen. De 25 værelser er elegant og sobert møblerede med flotte sicilianske cotto-gulve og behagelige pastelfarver på væggene i den første bygning. De minimalistiske træk er endnu mere synlige i den anden bygning, hvor der også er en fælles terrasse med bord og stole (på anden sal). Hotellet ligger ved strandpromenaden i det gamle Ortigia-kvarter, byens hjerte. Stemningen på hotellet og i hele nærmiljøet på halvøen Ortigia er præget af mystik og fornøjelse for sjælen.

Kreativt opholdsrum på Hotel Gutkowski i Siracusa
Kreativt opholdsrum på Hotel Gutkowski i Siracusa

Varmen og den smagfulde indretning, som du stifter bekendtskab med på Hotel Gutkowski giver dig en følelse af velbefindende.

Læs mere om Hotel Gutkowski her.

Tags fra artiklen
, ,
Skrevet af
Mere af Marcus

Det ukendte Veneto

Veneto er for de fleste ensbetydende med Venedig, opera i Verona og...
Læs mere

Skriv et svar

Din email-adresse vil ikke blive vist. De obligatoriske felter er markerede med *