Når de døde vågner

Krimien "Når de døde vågner" af Steffen Jacobsen
Fra cover til sidste punktum er krimien "Når de døde vågner" en præcis og opslugende jagt på svar

Har du brug for inspiration til din ferie i Italien fra litteraturens verden? Eller at medbringe noget litterær underholdning, når du allerede er taget afsted og ligger i en behagelig liggestol et eller andet sted i Italien og slapper af? Så har jeg et bud på, hvad du kan tage med dig her. I 2011 udgav den danske forfatter, overlæge og debattør Steffen Jacobsen mafia-krimien “Når de døde vågner”, som fra cover til sidste punktum er en præcis og opslugende jagt på svar.

Hæsblæsende jagt

Historien udfolder sig i Italien på et malende dansk, hvilket gør bogen meget appetitlig. Som læser føler man således, at man er til stede på havnen i Napoli, hvor jagten på historien tager sit udgangspunkt. Man er med på sidelinjen og hepper på de gode, på Sabrina D’Avalos, den unge vicestatsadvokat, som er bogens heltinde og som leder efter svar på, hvorfor hendes far blev dræbt af mafiaen. Man krydser fingre til spidserne bliver hvide, for at bogens nette hovedperson vil lykkes i sin jagt på at vække de døde.

Napoli
En del af handlingen i krimien udspiller sig i den syditalienske by Napoli

Gennem de 356 sider, som handlingen udfolder sig henover, drages man ind i Sabrinas univers af umådeligt, næsten umuligt kompetente (eller onde) karakterer, der enten er dygtige politifolk eller medlemmer af mafiaklanen La Camorra, der har rødder i og omkring Napoli. Og før man har set sig om, er bogen læst til ende, og man kunne sagtens sluge en fortsættelse, eller bare endnu et hæsblæsende kapitel i Sabrina D’Avalos’ liv.

Fem sole ud af fem

Jeg vil ikke afsløre handlingen her, men kan nøjes med at sige, at hvis du er til Stig Larssons bøger om Lisbeth Salander eller Jan Guillous beretning om Carl Gustav Gilbert Hamilton, så bør du læse denne lækre thriller.

Jeg giver “Når de døde vågner” bedømmelsen 5 sole (ud af 5)! God læselyst!

Om forfatteren: Steffen Jacobsen er født i 1956 og debuterede i 2008 med spændingsromanen “Passageren”. Du kan læse mere om Steffen Jacobsen her.

Ønsker du at rejse i Steffen Jacobsens fodspor, så tilbyder vi i Escapeaway boliger i de fleste af områderne, hvor handlingen i “Når de døde vågner” udspiller sig.

Napoli:
Bo eksempelvis i Napoli nær Sabrina D’Avalos’ bolig i Via Andrea d’Isernia: Decumani Hotel de Charme

Bergamo:
Eller følg Sabrinas slægt til Bergamo, hvor vi kan tilbyde ophold lige om hjørnet fra det hus, som bedstefar D’Avalos mistede, da han satsede skødet på farven rød i roulette-spil: B&B Entro le Mura

Bologna:
Eller tag til skønne Bologna og udforsk derfra landsbyen Castellarano, hvor den skæbnesvangre familie Forlani kommer fra: Hotel Porta San Mamolo

Læs også mine to tips til bøger, du kan tage med på din Italiensrejse her.

Tags fra artiklen
,
Mere fra Louise Laurenius

De bedste mandler kommer fra Sicilien

Køber du en pose mandler i et dansk supermarked, er det sandsynligvis...
Læs mere