Piemonte eller Toscana?

Toscana
Skal du så vælge det uopdagede Piemontes saligheder eller klassiske Toscanas vidundere- som her?

Er du til vin, smukt landskab og hyggelige byer? Og tænker du dermed, at Toscana er det oplagte valg for din ferie? Så har du ret, men der er også andre muligheder end klassikeren Toscana, som til fulde kan indfri forventningerne til den perfekte ferie, hvor disse elementer indgår.

Regionen Piemonte, som ligger i det nordvestlige hjørne af Italien, betragtes af mange som Toscanas lillebror, men kan på mange områder godt måle sig med sin storebror.

Piemonte – ferie med trøfler, vin, gourmetmad og smukke landskaber

Regionen Piemonte ligger i det nordvestlige hjørne af Italien for foden af Alperne. Faktisk betyder Piemonte rent bogstaveligt “for foden af bjerget”. Denne smukke, grønne region byder på lidt af hvert: smukke bølgende vinlandskaber i det berømte vindistrikt Langhe – Roero – Monferrato med de verdenskendte vine Barolo, Barbaresco, Barbera og Asti, den sagnomspundne hvide trøffel, som hvert år fejres med en decideret trøffelfestival i middelalderbyen Alba og hovedbyen Torino, der byder på et væld af shopping og kultur.

Se alle vores hoteller og ferieboliger i Piemonte her

Den korte afstand til nabolandet Frankrig og naboregionen Liguriens riviera og lækre strande lægger op til dagsudflugter med forskellige kulturelle og svalende oplevelser. Som om dette ikke skulle være nok, så finder du i denne region også et væld af små stemningsfulde vinlandsbyer, den allerhøjeste koncentration af Michelin-stjernede restauranter i hele Italien, og sidst men ikke mindst tæller regionen også den smukke Orta-sø og halvdelen af den nok så berømte Maggiore-sø, der frister med panoramisk udsigt, så langt øjet rækker og masser af frisk luft.

Landskab i Piemonte
Vinmarker så langt øjet rækker er en del af Piemontes smukke landskabsbillede…

Gå på opdagelse i denne vidunderlige region, og find ud af, at du her får alt, hvad hjertet kan begære af kulinariske og landskabsmæssige oplevelser!

Toscana – ferie med klassiske kulturbyer, vin, lækre strande og smukke landskaber

Toscana har de fleste nok hørt om. Denne region er for mange, indbegrebet af det smukke og autentiske Italien med sine bølgende vinmarker og olivenlunde, karakteristiske cypresflankerede alleer og kæmpe udbud af seværdigheder. Og Toscana repræsenterer da også ofte Italien på postkort. Vindistriktet Chianti vækker nok genkendelse hos mange, og klassikeren Brunello behøver for mange heller ikke nærmere introduktion. Smukke og besøgsværdige kultur- og middelalderbyer findes nærmest i overflod, og hovedbyen Firenze med sin enorme kulturskat er nok en af Italiens mest berømte storbyer.

Interesseret i en rejse til Toscana? Så besøg denne side og se alle vores ferieboliger og hoteller i Toscana, samt fly til Toscana.

Er du til badeferie, kan du også få stillet lysten her, da regionen byder på flere hundrede kilometer kyststrækning og bademuligheder. Desuden hører den vidunderlige ø Elba med sine hyggelige byer, smukke landskaber, fantastiske strande og egen vin også til Toscana! Nej, det er skam ikke uden grund, at denne region hører til blandt de allermest populære i hele Italien!

Lucca i Toscana
Lucca i Toscana er en af de gamle, smukke kulturbyer, der gør regionen til noget helt særligt

Det uopdagede Piemontes saligheder eller klassiske Toscanas vidundere?

Du kan altså få tilfredsstillet dine ønsker for vin, god mad og smukke omgivelser i begge regioner. Men hvilken region skal du så vælge? Hvilket bliver det udslagsgivende element? Vil du tilbringe det meste af din ferie med at opleve kulturbyer og måske tilgodese de mindste familiemedlemmers behov for en daglig tur til stranden, er Toscana med sin lange kyststrækning og berømte middelalderbyer som Firenze, Lucca, San Gimignano, Siena og Volterra jo ganske oplagt.

Se alle vores ferieboliger og hoteller i Lucca her.

Vil du slappe af i smukke omgivelser og nyde god mad og vin, og kører du samtidig selv, så sparer du mange hundrede kilometer ved at vælge det mere nordligt beliggende Piemonte. Piemonte er samtidig knap så ”overrendt” af turister, hvilket betyder, at man mange steder i denne region kan få virkelig lækre ferieboliger til en billigere pris end i det mere berømte Toscana. Skal du flyve til Italien, finder du mange direkte forbindelser til Milano, som ligger i overkommelig køreafstand fra Piemontes mange indbydende udbud. Også til Pisa, der ligger i Toscana, er der flere direkte flyvninger.

Det kan være svært at vælge mellem de to regioner, og heldigvis byder året da på flere muligheder for en afstikker til Italien, så du ikke behøver at fravælge den ene region frem for den anden, men nærmere blot afgøre rækkefølgen af de to forskellige ture!

Tags fra artiklen
,
Mere fra Louise Laurenius

De bedste mandler kommer fra Sicilien

Køber du en pose mandler i et dansk supermarked, er det sandsynligvis...
Læs mere