Oplev øen Elba!

Elba byder sig til i det azurblå Middelhav med sine 147 km kyststrækning og er kendt for sit milde middelhavsklima
Elba byder sig til i det azurblå Middelhav med sine 147 km kyststrækning og er kendt for sit milde middelhavsklima

Øen Elba er et smukt grønt alternativ til det italienske fastland i efteråret til absolut gode priser.
Temperaturen ligger omkring 20-25 grader – altså perfekt vejr til at snuse rundt i de hyggelige små middelalderbyer og nyde den gode toscanske mad og vin. Ønsker du vinsmagninger er det også muligt på Elba, som har sin egen vinrute.

I Napoleons fodspor

Øen udforskes bedst med bil, så man nemt kan komme rundt og nyde de mange smukke udsigtspunkter, der findes overalt på øen. Det historiske centrum af Portoferraio, hvor ét af Napoleons huse findes, må man absolut ikke gå glip af. Fra havnen kan man også tage på en spændende tur langs kysten med en specialbygget båd med undervandsglaskabine, hvorfra det rige fiskeliv kan studeres (tilsvarende tur sejles ligeledes fra Marciana Marina).

Elba ligger lige ud for havnebyen Livorno og er nem at komme til med færgen fra byen Piombino. Overfarten fra Piombino til Elbas største by Portoferraio tager en times tid
Elba ligger lige ud for havnebyen Livorno og er nem at komme til med færgen fra byen Piombino. Overfarten fra Piombino til Elbas største by Portoferraio tager en times tid

Se alle vores ferieboliger og hoteller på øen Elba her

Fantastiske mineraler

Indtil til slutningen af 1980’erne var mineralminerne en vigtig del af erhvervslivet på øen. I dag kan de fantastiske mineraler og bjergarter ses for forskellige museer, bl.a. i Rio Marina, hvor man selv – under vejledning af en geolog – har mulighed for at hakke mineraler/sten fra de originale minebrud. En sjov oplevelse, som får ”guldgraveren” frem i enhver! Der er også gode muligheder for vandreture og moutainbiking.

Har du brug for hjælp til at planlægge en ferie på Elba?

- så ring til vores eksperter på 33151313 eller skriv til os ved at trykke her
Tags fra artiklen
Mere fra Louise Laurenius

De bedste mandler kommer fra Sicilien

Køber du en pose mandler i et dansk supermarked, er det sandsynligvis...
Læs mere