Smuk natur og fantastiske sandstrande i Capo Vaticano

Strand ved Capo Vaticano
Capo Vaticano er kendt for sine fantastiske strande

Capo = hoved. Vaticano = Vatikanet. Nej, her er bestemt ikke tale om Vatikanets hovedsæde, men snarere en afrodisisk og utæmmet udgave af paradis, hvor kardinaler og munke er skiftet ud til fordel for solbadende børnefamilier på lange sandstrande og kulturinteresserede par slentrende rundt hånd i hånd i smalle stræder og gader.

Både for eventyrere og magelige

Capo Vaticano i den syditalienske region Calabrien er især kendt for sin smukke natur og fantastiske sandstrande. Her er masser af dem, nogle mere tilgængelige end andre, og strandlivet byder derfor både på oplevelser for eventyrere og de mere magelige.

Bugt ved Capo Vaticano
I de små intime bugter ved Capo Vaticano er der gode muligheder for at holde en behagelig og fredelig badeferie

I områdets største by, Tropea, er der ligeledes oplevelser for de fleste. Du kan feste igennem om natten, og skulle du være bange for at komme i skærsilden, kan du gøre alt godt igen og checke ind på Il Convento – et gammelt kloster, der er konverteret om til ferielejligheder.

Tropea er dog meget andet end diskoteker og hvis du mere er til en stille og rolig badeferie for to og gerne vil bo med havet som nabo, så kan du checke ind på B&B Blue Tropea Maison.

Forfriskende anderledes

Rejser du med børn, er der alt, hvad du har brug for i de roligere omgivelser på Agriresidence Ninea, hvor gæstfriheden er lige så stor som de skønne åbne vidder, og hvor dine børn roligt og trygt kan boltre sig.

Capo Vaticano er med andre ord et naturskønt område, der byder på oplevelser for alle aldersgrupper, og som med sit calabresiske islæt virker dejligt eksotisk og forfriskende anderledes end det Italien, man måske kender fra sine ture nordpå.

Kyststrækningen ved Capo Vaticano
Kyststrækningen ved Capo Vaticano det hvide sand tegnet mod den grønne vegetation og det blå hav er hele turen værd i sig selv…

Vil du vide mere om Capo Vaticano?

Hvis du er interesseret i at vide mere om Capo Vaticano, kan du besøge vores side om byen og læse om udflugtsmuligheder, ferieboliger og hoteller og se flere billeder fra området.

Tags fra artiklen
Mere fra Louise Laurenius

De bedste mandler kommer fra Sicilien

Køber du en pose mandler i et dansk supermarked, er det sandsynligvis...
Læs mere