Tag på badeferie i Norditalien

Stranden i Lido di Jesolo på Veneto-kysten
Stranden i Lido di Jesolo

Er du på udkig efter et godt sted i Norditalien med masser af sol og strand, hvor du kan holde ferie med familien og hvor børnene kan lege i strandkanten? Så er dette noget for dig.

De to kendte badebyer på Venetos kyst, Bibione og Lido di Jesolo, tiltrækker hver sommer massevis af turister, primært på grund af deres dejlige, brede sandstrande, og de mange aktivitetsmuligheder for børn og voksne.

Selvom Bibione og Lido di Jesolo på mange måde ligner hinanden i deres udbud, findes der også mange forskelle mellem dem. Du kan læse om disse forskelle her – og hvorfor området egner sig så godt til en badeferie i Norditalien.

Stranden i Bibione på Veneto-kysten

Små strandhuse i Bibione

Bibione – familievenlige omgivelser

Bibione har udviklet sig siden 60’erne ved at satse sig på familievenlige omgivelser og en effektiv service. Det er således ikke svært at begå sig her, da stort set alle de lokale kan de nødvendige gloser – og mere end det – på engelsk og tysk.

Bibione er opdelt i 4 mindre områder, hvor Bibione Spiaggia er den største og mest livlige. I Bibione Spiaggia finder man minigolf, boccia, tennis, hesteridning, skøjtehal, tivoli etc. De voksne kan spille golf på den nærliggende bane, gå på indkøb på det lokale gademarked (om tirsdagen), nyde den altid gode italienske madlavning på de utallige restauranter eller bare slappe af med deres børn i nærheden.

Bibione strand

Bibione byder på badeferie, sådan som dine børn vil elske det

Rent kunstnerisk har Bibione ikke meget at byde på. Det er ikke her, du vil finde et middelaldercentrum eller store museer, men mange udflugter ligger lige ved hånden.

Se alle vores hoteller og ferieboliger i Bibione her

Lido di Jesolo – badeferie og shopping

Lido di Jesolo er en lang by, der strækker sig langs kysten. Udenfor byen i den vestlige del ligger det store vandland med masser af vandaktiviteter og forskellige shows for både børn og voksne. Det er også i dette område at man finder byens diskoteker. De ligger godt nok uden for byens indre centrum, men alligevel i kort afstand derfra.

I dette område findes der også gokartbane, tivoli, golfbane og mange andre aktiviteter. Da Jesolo er ikke mindre end 17 km lang, kan den derfor godt være lidt sværere at overskue end Bibione Spiaggia, hvis centrum er koncentreret omkring et mindre område. Udbuddet af butikker, også med mærkevarer, er væsentlig større i Lido di Jesolo end i Bibione – og Jesolo er derfor et godt udgangspunkt for både badeferie og shopping.

Lido di Jesolo

Lido di Jesolos strand er kendt og elsket af mange

Byen ligger også i kort afstand til Venedig og man kan hurtigt komme til den smukke by med båd fra havnebyerne Punta Sabbione og Treporti.

Da Bibione som sagt består af 4 områder finder man her også muligheden for mere rolige og grønne områder i Bibione Pineda og Bibione Lido del Sole. I Lido di Jesolo finder man ikke på samme måde disse grønne arealer, men man til gengæld valgt at placere diskotekerne, vandland samt andre store aktiviteter væk fra byens hovedgade.

Se alle vores hoteller og ferieboliger i Lido di Jesolo her

Velegnede til familieferie

Afslutningsvis kan man sige, at begge byer er meget velegnede til familieferie. De har begge et bredt udvalg af restauranter, caféer og aktiviteter for store og små. Hverken Lido di Jesolo eller Bibione er særlig anbefalelsesværdige, hvis man vil ud at fyre den af. Men der er ingen tvivl om, at Lido di Jesolo har lidt mere at byde på end Bibione, når det kommer til barer og diskoteker.

Har du spørgsmål angående badeferie i Norditalien?

- så skriv til os ved at trykke på denne boks eller ring til os på 33151313

    Skriv et svar

    Din email-adresse vil ikke blive vist. De obligatoriske felter er markerede med *