Undgå de lange køer ved Brennerpasset – alternative veje til og fra Italien

Bilferie
Bilen er pakket og klar, og turen vil snart gå til Italien. Men hvilken vej er bedst at køre - Brennerpasset er ikke altid den bedste løsning.

Nu er det endelig blevet tid for mig til at begynde at planlægge selve rejsen frem og tilbage til “la bella Italia”; noget, som er lige spændende hvert år, eftersom jeg i tankerne allerede sidder på terrassen med et glas vin i hånden og nyder vejret og udsigten. I år går min rejse nemlig til Toscana, hvor vi har lejet et lille hus, som hedder Il Nido del Cu-Cu (Gøgereden), og selv om huset kun har plads til to personer, findes her en stor terrasse med udendørspool, jacuzzi og en vidunderlig udsigt over dalen.

Vinmark i Toscana
At komme ned til de smukke vinmarker i Toscana er hele den lange bilrejse værd…

Så vores feriebolig er på plads og det er nu blevet tid til at begynde at planlægge rejsen derned og hjem. Og det er netop denne del, som for mig kan være en personlig udfordring, eftersom der findes så meget jeg vil se og gøre på vejen frem og tilbage. I år har jeg allerede besluttet, at jeg vil gøre et stop i nogle af byerne langs med Romantische Strasse eller i nogle af de typiske østrigske alpebyer, hvor jeg kan høre kobjældernes smukke, klingende færd mod de højere luftlag.

Hvilken vej skal vi tage?

Med stor erfaring i bagagen som bilister gennem Europa plejer det at stå temmelig klart for os, hvilken vej vi skal tage og hvor vi skal overnatte. Normalt vil det være sådan, at vi – når vi skal til Italiens østlige eller centrale del – plejer at tage en overnatning omkring Innsbruck for siden at tage videre gennem Brennerpasset, således at vi passerer den hyggelige Gardasø. Sådan vil det også blive i år, men vi planlægger at tage en anden tur hjem, eftersom vi både har hørt og læst om den strenge grænsekontrol, som nu udføres mellem Italien og Østrig – og de ventetider, som kan opstå i den forbindelse.

Biltrafik
For at undgå eventuelle køer ved Brennerpasset kan det være en god idé at kontrollere alternative veje.

Læs også vores populære artikel om 10 ting, du skal huske, inden rejsen går til Italien, her.

Derfor har vi besluttet, at det bliver Tysklands østlige side op mod Skandinavien. Vi vil køre gennem den smukke italienske region Friuli Venezia Giulia og byen Udine og videre op mod Østrig (Villach og Salzburg), for siden at fortsætte mod München, Nürnberg, Leipzig, Potsdam og op mod Berlin. Denne rute bliver nok omkring 200 kilometer længere for vores del, men vi har ikke så stor tålmodighed til at skulle sidde stille en længere stund og vente, sådan som vi ville gøre ved en længere kødannelse.

Hvis du synes, at det er en for lang omvej, kan du altid prøve den gamle Brenner-rute, men risikoen for, at det ikke bare er dig, der har tænkt på denne mulighed, er temmelig stor, og vi vil ihvertfald ikke tage chancen. Derudover findes der jo altid mindre landeveje, du kan tage, både vest og øst om passet. Men på den anden side ved vi jo heller ikke, hvordan grænseovergangene vil være de øvrige steder, så det bedste er nok at planlægge at have god tid undervejs og benytte anledningen til at nyde den storslåede natur, som denne del af Europa har at byde på.

For at holde dig opdateret om situationen kan du altid besøge denne side: http://www.autobrennero.it/it/

Tags fra artiklen
, ,
Skrevet af
Mere fra Marie B.

Champing – tilladt at snorke i kirken

Har du også normalt svært ved at holde øjnene åbne under gudstjenester?...
Læs mere