Alle disse smukke nederlag

Alle disse smukke nederlag
Mangler du en bog til din ferie i Italien? Så står jeg parat med et tip her!

At bo og arbejde i Italien er en udfordring. Misforstå mig ikke – jeg har selv valgt det og det meste af tiden elsker jeg mit liv i Milano. Men der er tidspunkter, hvor jeg sætter spørgsmålstegn ved mit valg med at forlade sikre Sverige, hvor jeg ved, hvordan alting fungerer, for at leve i et land, hvor begrebet organisation nogle gange er en by i Rusland.

Det er på disse tidspunkter, jeg har brug for at tænke tilbage på drømmebilledet af Italien; dét billede, de fleste turister – der kommer her for en uge eller to – har af landet. Billedet, hvor Italien er et vidunderligt land med høje bjerge, dybe dale, en fabelagtig gastronomi og et smukt klingende sprog. Bogen “Alle disse smukke nederlag” af den amerikanske forfatter Jess Walter fører mig direkte til den drømmeverden.

Men bogen er egentlig ikke en feel-good bog hele vejen igennem. Der er sorg og længsel. Men også kærlighed, romantik og lykke. Det er derfor let at blive sentimental af at læse om alle disse smukke nederlag, selvom bogen måske ikke besidder den største dybde, du er stødt på i en roman. Men en feriebog skal være letfordøjelig, trods alt.

Moneglia Ligurien
Handlingen foregår delvist i det fiktive liguriske landskab Porto Vergogna – et sted, som jeg forestiller mig kunne ligne det virkelige Moneglia.

Året er 1968 og handlingen udspiller sig delvist i Rom, hvor filmen Cleopatra (med Elizabeth Taylor og Richard Burton i hovedrollen) er ved at blive optaget. Den utroligt smukke skuespillerinde Dee Moray bliver træt af den katastrofale iscenesættelse af filmen og rejser ud til det lille (fiktive) feriested Porto Vergogna ved Det Liguriske Hav. Et feriested, der altså ikke eksisterer i virkeligheden, men som jeg forestiller mig må ligne et af stederne i naturparken Cinque Terre. I Porto Vergogna bor Pascquale Tursi, som også driver byens eneste hotel, hvor Dee Moray naturligvis indlogerer sig. Og Pasquale – ja, han er head over heels i kærlighed. Men det store spørgsmål er: vil hans kærlighed gengældt …?

Nuvel, nu hvor du har feriebogen klar til turen, er der kun tilbage at lade drømmen om Italien blive en realitet. Vi vil hjælpe dig med at skabe din drømmerejse til Italien: Nu kan du bestille hele rejsepakken hos In-Italia, herunder fly, eventuel lejebil og en håndplukket feriebolig – se vores fulde udvalg her.

Tags fra artiklen
,
Mere af Louise Laurenius

På højderne omkring Como

Når jeg bliver træt af storbylivets stress og de store folkemængder i...
Læs mere