“Are you angri”, lyder det på italiensk-klingende engelsk fra min værtinde på det B&B, vi bor på. Nu har jeg ikke et smil på læberne, men jeg synes nu ikke, at jeg ser gal ud. “Nej, slet ikke,” siger jeg tilbage på engelsk. “Non, not angry, but angri”, forsøger hun igen, mens hun med en gestikulering lader mig forstå, at det handler om at putte noget i munden. “Oh hungry”, ryger det ud af mig.
Engelsk er langt fra italienernes stærke side. Og forsøger man at spørge en italiener om vej, må man ofte tage sig til takke med en hovedrysten og et “No english” som svar. Man kan vælge at blive irriteret over det eller se på charmerende ved det. For selv om italieneren kun kan nogle få engelske gloser, eller slet ingen, er det ingen undskyldning for ikke at hjælpe. Og viser man en adresse eller et kort med det sted, man søger, vil italieneren som regel kaste sig ud i en talestrøm, der består af få engelske gloser, nogle italienske ord og en masse gestikulering.
Synkroniseret
Det er ikke helt uden grund, at italienerne taler så dårligt engelsk. Undervisningen i skolerne har været varetaget af lærere, der selv har været dårlige til engelsk, og sproget har været nedprioriteret i forhold til de øvrige fag i skolen. Hertil kommer, at alle udenlandske tv-programmer har været og fortsat er synkroniseret.
Mens engelsk i Danmark og andre skandinaviske lande længe har været obligatorisk i skolen, har italienerne kunnet vælge mellem fransk og engelsk. Og i familierne var der tradition for at vælge fransk. En højtuddannet italiener har således kunnet gennemføre 20 års skole- og universitetsundervisning uden at lære et eneste engelsk ord. I dag er engelsk dog obligatorisk allerede i grundskolen. Men det har taget sin tid at få faget ind i undervisningen, og det har en historisk forklaring.
Fælles sprog
Indtil midten af 1800-tallet bestod Italien af en række regioner med hver sin lokale dialekt. Da regionerne blev forenet i et samlet Italien i 1861, værnede man om fædrelandet og om det nationale sprog, som alle skulle til at bruge, så man kunne skabe et homogent land med færre forskelle på nord og syd. Også analfabetismen var udbredt, og arbejdet med at skabe et fælles sprog tog tid. Selv efter 2. verdenskrig var der fortsat områder i Italien, hvor folk kun kunne de lokale dialekter. Og det var først med lanceringen af fjernsynet, at alle italienere lærte at mestre det italienske sprog, for i alle film også de internationale, talte skuespillerne italiensk. Og radioen spillede som regel kun italiensk musik. Så midt i arbejdet med at standardisere sproget, samt skabe en samlet og homogen nation, “glemte” man engelsk.
Indtil slutningen af 1960’erne var engelsk ikke obligatorisk i skolen, og de der valgte engelsk frem for fransk fik kun tilbudt få undervisningstimer, som nærmest druknede blandt de mange timer i italiensk sprog og litteratur. Et andet problem var den store mangel på engelsklærere.
Mens vi hører originalsprog i fjernsynet i Danmark, er alle udenlandske film og programmer på italiensk fjernsyn fortsat synkroniseret. Så heller ikke her kan italienerne lytte til engelsk og derved blive bedre til sproget.
Nettet hjælper
IT-bølgen hjælper det engelske sprog på vej og ind i italienernes hjem. De har været senere om at få internet derhjemme, end de andre europæiske lande, men i dag er italienerne ved at komme efter det. Og mens tv’et ikke er den store hjælp til at blive bedre i engelsk, er nettet det rette medie. Den yngre generation tilbringer en stor del af deres fritid på nettet, og de tager det engelske sprog til sig.
Den voksende kritik af italienernes dårlige engelskkundskaber har fået regeringen til at handle. Nu tilbydes der engelskundervisning på tv, så folk kan sidde derhjemme og øve sig på sproget. Men det er langt fra nok til at få alle med. Men at vise originalsproget i film kommer ikke på tale. Så indtil engelsk er mere udbredt i Støvlelandet, må vi ty til parløren, når vi besøger landet.
Har du lyst til at læse mere om italienske folk og traditioner? Så læs f.eks. denne artikel af min kollega Marie om, hvordan italienerne giver frit løb for følelserne.
