Navnet på fiskerlejet Manarola i Le Cinque Terre Nationalpark føles helt onomatopoietisk – hvilket betyder et lydmalende ord, som får én til at visualisere byen blot ved at smage på navnet. Jeg besøger i denne artikel Manarola, som er en sand sanselegeplads.
At udfordre sanserne
De fleste kan sikkert blive enige om, at vi generelt tager på ferie for at opleve fremmede kulturer, slappe af, nyde solen, spise godt eller bare mærke, at vi er i live. Det handler ofte om at udfordre sanserne og vende tilbage til ens udgangspunkt med fornyet energi og huskværdige minder. Derfor har jeg her valgt at anbefale en destination, som taler til vores fem sanser, omend ikke den sjette.
At se
Når øjet dyrker Manarolas farvemættede husfacader, vender mundvigene automatisk opad som en vandretliggende halvmåne. Det organiserede virvar af pastelfarver går godt i spænd med byens ydre rammer – havet og bjergene.
At høre
Hvad enten du befinder dig ved den lille havn i Manarola eller du begiver dig til at vandre til en af nabobyerne Corniglia eller Riomaggiore, kan du høre havets susen og brusen i ørerne. På byens livlige hovedgade Via Discovolo høres italienske røster i sprogforvirrende sammenblanding med turister fra hele verden. Endelig er her ingen biler til at inficere idyllen og de velskabte rammer.
At føle
Med havet som nabo mærker du den friske havluft i hår og kinder, og måske vil du mærke en varm fornemmelse i kroppen, når du går på Kærlighedsstien (via dell’Amore) mellem Manarola og Riomaggiore.
At lugte
I Manarola pulserer luften af usædvanlig sødme. Duftenuancerne, som kan sætte sig fast i næsen, omfatter den lune havbrise, som mikser sig med duften af modne druer på vin-terrasserne og citrusplanternes syrlige udmeldinger.
At smage
Ligurien er en langstrakt kystregion, hvorfor havets vidundere fylder meget i det liguriske køkken – også i Manarola. Her lokker mange små restauranter med friskfanget fisk og skaldyr.
