Bo i fred og ro udenfor Rom

Sejlbåd i havet ud for Anzio
Sejlbåd i havet ud for Anzio, som er ét af de steder, du kan bo ikke langt fra Rom....

Storbyerne i Italien egner sig godt til en ferie, når det endnu ikke er blevet varmt herhjemme, og særligt Rom kan være udgangspunkt for en skøn ferie. Her finder du alt, hvad hjertet kan begære af kulturelle seværdigheder, hyggelige piazzaer, masser af fortovscafeer, restauranter og et væld af markeder og shoppingmuligheder.

Rom er naturligvis en storby på godt og ondt – her er masser af liv og stemningen, men ønsker du luft omkring dig og et mere roligt liv, kan det på det varmeste anbefales at holde til lidt uden for centrum og tage på dagsbesøg til storbyen.

Cerenova og Cerveteri

Nord for Rom ligger badebyen Cerenova, der er en forholdsvis nyopstået by. Her kan du bo lige ved vandet og samtidig være ca. 1 times togkørsel fra Roms centrum. Området omkring Cerenova er især kendt for de utroligt velbevarede etruskerefterladenskaber. Du befinder dig bare 6 km fra Cerveteri, hvor du finder de mest fantastiske etruskergrave.

Poolområde på Agriturismo Casale Sasso
Agriturismo Casale Sasso i Cerveteri er ét af de steder, du kan vælge at slå dig ned, hvis du bo tæt på Rom…Her stedets lækre poolområde.

Disse årtusinder gamle grave er udsmykket efter alle kunsten regler med malerier på væggene og i den porøse tufsten er der udhugget senge, stole, borde og alskens værktøj og køkkenredskaber. Etruskernes hverdagsliv serveres her på et fad – du behøver hverken læse tykke bøger om emnet eller fantasere sig til noget – det hele er der bare! Et besøg her er et absolut must!

Se vores hoteller og ferieboliger i Cerveteri her.

Anzio

På stort set alle tidspunkter af året kan et ophold ved vandet også sagtens kombineres med storbyen. Du kan f.eks. opholde dig i byen Anzio, som var her de amerikanske styrker gik i land på en solrig januardag i 1944.

Anzio set fra havet
Anzio set fra havet

Fra Anzio går der tog ca. en gang i timen til Rom og på 1 time og ti minutter er du på Roms hovedbanegård. I selve Anzio er der naturligvis mindesmærker fra krigen, men du kan også besøge byens gamle rigmandsvillaer og de arkæologiske udgravninger.

Se vores hoteller og ferieboliger i Anzio her.

Terracina

Lidt længere sydpå ved kysten finder du byen Terracina. Byen ligger ca. midt mellem Napoli og Rom, og her begynder du allerede at føle den syditalienske atmosfære og charme. Terracina har udover en dejlig badestrand et meget hyggeligt centrum at byde på. Her er domkirkepladsen især et besøg værd, men også hele den gamle bydel, der ligger opad skråningen mod Jupitertemplet og det antikke teater må du ikke gå glip af.

Strand i Terracina
Terracina byder på masser af muligheder for afslapning mellem dagsturene til Rom…

Fra Jupitertemplet har du desuden en storslået udsigt over byen og bugten. Har du lyst til en sejltur ligger den smukke ø Ponza lige ud for Terracina. Den lille ø er særlig kendt for sin smukke natur og de mange små bugte.

Se vores hoteller og ferieboliger i Terracina her.

Frascati

Frascati ligger i en fabelagtig god afstand fra byen. Du kan simpelthen kigge ned over Rom, og togturen til Roms hovedbanegård tager blot 30 minutter. Fra Frascati er der også gode muligheder for at besøge de andre byer i højderne uden for Rom, de såkaldte “Colli Albani”. Her finder du bl.a. Nemi-søen og Pavens sommerresidens.

Se alle vores hoteller og ferieboliger i Frascati her.

Vil du vide mere om feriemulighederne i tæt afstand til Rom?

Så kan du læse vores populære artikel om kysten syd for Rom, som byder på overraskende mange interessante og skønne oplevelser i byer, der ofte har togforbindelse til Rom eller kan nås på relativ kort tid i en lejebil.

Tags fra artiklen
,
Mere fra Louise Laurenius

De bedste mandler kommer fra Sicilien

Køber du en pose mandler i et dansk supermarked, er det sandsynligvis...
Læs mere