Bo i herskabslejligheder højt hævet over Ortasøen

Villa Allegra
Bo i herskabslejligheder højt hævet over Ortasøen med adgang til skøn park, grønne omgivelser og en fabelagtig udsigt over sø og bjerge.

Følgende er et fiktivt indlæg, hvor én af vores rejsekonsulenter har forsøgt at sætte sig ind i, hvordan en gæst kunne tænke, inden hun bestiller en rejse til den pågældende feriebolig. God fornøjelse!

Hmm, så er vi her igen – ferien skal planlægges, og som sædvanlig har min mand overladt det hele til mig! Nogen vil måske mene, at det er et misundelsesværdigt privilegium at have, men jeg ved ikke helt, hvor jeg skal ende og begynde? Det eneste, der ligger fast, er, at vi vil til Norditalien, og vi vil flyve derned, da vi kun kan være væk i fire dage. Vi vil også gerne leje en bil, så vi kan komme ud og opleve lidt landskab. Ferieboligen skal dog ligge tæt på lufthavnen, for ingen af os gider at bruge flere timer på at komme frem og tilbage!

Villa Allegra
Der er mange små hyggelige kroge på Villa Allegra

Jeg slænger mig i sofaen med en dampende kop kaffe, og begynder at grifle lidt stikord og ønsker ned for vores kommende ferie; altså ikke for langt fra en lufthavn, gerne et sted med sjæl og helst lidt “hjemligt” – altså ikke som vores egne rodede stuer – men på den “lækre måde”, måske med herskabelige antikke møbler, men også sådan lidt boheme-agtigt, som i de fede farvestrålende boligblade? Ja, og så er det et must med en smuk udsigt – måske til en sø, så vi kan fylde vores storby-lunger med den friske søluft? Vi skal også kunne sidde ude og spise, for selvfølgelig bliver det da godt vejr! Hmm, en lejlighed vil nok være bedre end et hotel, da vi selvfølgelig skal svælge os i egenproducerede måltider, fremstillet af gode lokale råvarer, der jo sikkert findes i overflod på det lokale marked.

Jo, en lejlighed med fred og ro og midt i naturskønne omgivelser, det er lige, hvad vi har brug for. Samtidig må det godt ligge tæt på en hyggelig by med lidt cafeer, butikker og restauranter. Vi behøver hverken strand eller pool, da vi gerne vil afsted i efteråret. Det er mig meget magtpålæggende at opdrive et sted, der ikke lugter af hverken feriecenter eller masseturisme!

Det store spørgsmål er så bare, hvordan jeg finder det helt rigtige?

Jeg vælger at ringe til In-Italia for at bede om hjælp til at finde den helt rigtige feriebolig. Jeg forklarer lidt om mine måske “lidt abstrakte” ønsker til én af firmaets rejsekonsulenter, der lytter og stiller spørgsmål, men efter en tid bliver der stille i røret – hun tænker, så det knager! Pludselig siger hun: “Jeg tror, jeg har fundet det helt rigtige sted til jer.”

Villa Allegra
Lejligheden Casa Balé på Villa Allegra byder på et varmt, klassisk og enkelt interiør

Hun fortæller levende og engageret om Villa Allegra, og selv om jeg ikke har set stedet endnu, kan jeg allerede mærke ferieblodet boble. Få minutter efter at jeg har lagt røret, modtager jeg en mail fra In-Italia med en beskrivelse af lejligheden og stedet. Jeg er i den syvende himmel – det her er bare det HELT rigtige for os.

Måske er ligestilling i hjemmet ikke altid en fordel? At min mand overlod ferieplanlægningen til mig, gav jo mig en mulighed for at videregive opgaven til In-Italia, hvilket jeg bestemt ikke fortryder. Tænk, at det virkelig var så let!

Interesseret i at vide mere om Villa Allegra?

Så tag et kig på vores side om ferieboligen Villa Allegra, hvor du blandt kan se priser, anmeldelser, faciliteter og meget mere. Du er også velkommen til at ringe til os på 33151313 eller skrive til os her, hvis du har spørgsmål om ferieboligen.

Om ugens feriebolig

Hver uge sætter vi fokus på en af In-Italias mange ferieboliger her på bloggen og lader en af vores kolleger, der har et indgående kendskab til den, argumentere for, hvorfor lige netop den feriebolig ville være et godt valg, hvis du skal på ferie i Italien.
Tags fra artiklen
Skrevet af
Mere af Marie B.

Gå ikke glip af Cividale del Friuli

Lad os slå én ting fast med det samme: De fleste kvinder...
Læs mere

Skriv et svar

Din email-adresse vil ikke blive vist. De obligatoriske felter er markerede med *