Bo i vores flotteste ferielejlighed i Rom

Rom set fra kastellet Sant´ Angelo
Rom - her set fra kastel Sant´Angelo - er mere et spørgsmål om hvor end hvornår...

Findes der nogen by, der er skrevet så meget om som Rom? Måske Paris. Og som Paris, så er der heller ingen ende på Rom. Du kan komme igen og igen for hver gang at opdage nye sider af byen, eller blot for at genopleve de velkendte. Som ingen anden italiensk by besøger vi Rom året rundt, og hver af årets måneder har sin egen charme. Mere end “hvornår” er Rom et spørgsmål om “hvor”, for byen er jo meget stor.

Jeg kom til Italien første gang, da mine forældre smed mig ind i folkevognen og kørte fra Virum til Toscana. Da var jeg tre måneder gammel. Derefter tilbragte jeg hver eneste af min barndoms sommerferier i Italien. Det var altid badeferier med masser af sand, vand og sol. Og et minimalt finkulturelt indhold.

Min første historisk/kulturelle ferie var, da min mor i begyndelsen af 1990’erne inviterede mig på en uges ophold i Rom. Det gjorde et uudsletteligt indtryk, og siden er det blevet til utallige ophold i Den Evige Stad.

Den kontrastfulde by med de mange hjerter

Det giver ingen mening at ville afgøre, hvor Roms absolutte centrum ligger, for der kan gives så mange rimelige bud på spørgsmålet ud fra historiske, logistiske og frem for alt følelsesmæssige årsager. Men vi kan let slå fast, at de fleste skandinaver holder meget af området omkring Pantheon, Campo de’ Fiori og Piazza Navona. Det er også her, at du bedst oplever en af Roms mest charmerende og enestående sider: Den gnidningsløse og naturlige sameksistens mellem det pompøse og det tarvelige, mellem den vilde luksus og det jævne.

Området vest for Piazza Navona udgør et skoleeksempel på dette fænomen med det folkelige, uprætentiøse pizzeria Montecarlo og den mondæne Caffè della Pace, hvor du kan gnubbe albuer med filmstjernerne, som to yderpunkter. I dette kvarter ligger ferielejligheden Terrazza Montevecchio.

At leve over evne … bare et par dage

Alle der rejser meget ved, at de fleste hotelværelser og ferielejligheder hurtigt er glemt. Andre husker man, og så er der dem, som brænder sig fast i ens hukommelse. Sådan en er Terrazza Montevecchio for mig. Selve lejlighedens beskrivelse skal jeg ikke trætte jer med her, for det har jeg allerede givet efter bedste evne andet sted på hjemmesiden. Lad mig tilføje glæden ved et par dage at bo i rammer, du udmærket godt ved, at du aldrig vil have råd til permanent.

Ferielejlighed Terrazza Montevecchio i Rom
Terrazza Montevecchio er en af den slags ferielejligheder, man ikke glemmer….

Kvarterets boligpriser er skyhøje, og lejlighedens indretning overgår langt min beskedne økonomiske formåen, og dog er lejen ikke meget højere end for langt simplere lejligheder. Du får her virkelig meget for pengene, både når det gælder beliggenheden og usædvanlig gode plads.

Tilbagelænet elegance

Terrazza Montevecchio er præget af gennemført god smag og høj kvalitet. Alt virker eksklusivt på den vidunderligt afslappede måde, som karakteriserer mennesker, der hviler i sig selv. Og dette indtryk havde jeg fået, inden jeg åbnede køkkenskabet og fandt en flaske 20 år gammel jamaicarom nonchalant placeret mellem mel og olie. Jeg glæder mig meget til at komme igen (skønt flasken nok vil være tom).

Stue i ferielejlighed Terrazza Montevecchio i Rom
Der er både megen plads, høj kvalitet og stil over indretningen i Terrazza Montevecchio

Spørgsmål om ferielejlighederne Terrazza Montevecchio?

Du kan læse meget mere om ferielejlighederne – herunder om priser, faciliteter og anmeldelser – her. Du kan også ringe til os på 33151313 og tale med én af vores eksperter på området eller skrive til os her.

Om ugens feriebolig

Hver uge sætter vi fokus på en af In-Italias mange ferieboliger her på bloggen og lader en af vores kolleger, der har et indgående kendskab til den, argumentere for, hvorfor lige netop den feriebolig ville være et godt valg, hvis du skal på ferie i Italien.
Tags fra artiklen
,
Skrevet af
Mere af Lino

Gå på opdagelse i Monti-kvarteret i Rom

Rom er inddelt i mange forskellige kvarterer med usynlige grænser. Det ældste...
Læs mere

Skriv et svar

Din email-adresse vil ikke blive vist. De obligatoriske felter er markerede med *