Bo på vingård med skyhøj kvalitet, udsøgt smag og fornuftige priser

I Veronis poolområde
Poolområdet på I Veroni er lige så indbydende som vingårdens andre fantastiske faciliteter...

Jeg indrømmer det: Efter 15 års arbejde her hos In-Italia er jeg blevet noget blasert, og de fleste ferieboliger efterlader mig nu blot et evindeligt indtryk af 13 på dusinet med deres helt korrekte, funktionelle og kedelige indretning. Der er ikke noget at kritisere, men ej heller noget at begejstres over. Og så sker det en sjælden gang, at jeg møder et sted som I Veroni, der kombinerer skyhøj kvalitet med udsøgt smag og personlighed, og det vel at mærke uden at priserne følger med.

Hård prøve

Jeg var en smule nervøs i tiden, før vi skulle sende de første gæster til I Veroni. Min beskrivelse var jo så overstrømmende positiv, at andre let kunne blive skuffede. Havde jeg fået lidt for meget at drikke på gården, før jeg så lejlighederne? Havde jeg overset noget graverende? Kunne det virkelig være rigtigt, at man kunne få så flotte lejligheder til den pris? Jeg kendte jo mange steder, der kostede langt, langt mere uden tilnærmelsesvis at være af ligeså høj kvalitet. Mente jeg da…

Frokostbord i haven på vingården I Veroni
Frokostbord i haven på vingården I Veroni

Stor var lettelsen derfor, da der ingen sure opstød kom efter de første ankomster, og da jeg siden læste de mange rejseoplevelser, vi modtog, kunne jeg se, at mine varme følelser for gården deltes af mange. Men det er jo altid bedre at kontrollere en ekstra gang, så for et par år siden tog jeg selv et ophold på I Veroni. Det blev en hårdere prøve for gården end forventet, for opholdet faldt sammen med et usædvanlig rædsomt vejr. Efter en lang tør sommer kom al regnen og kulden lige præcis, da jeg skulle bo der. Den slags forhold stiller meget høje krav til ferieboligerne: Vil de blive ubehageligt fugtige? Vil de være svære at varme op? Vil de være charmerende nok til, at man ikke går til i frustration over ikke at kunne nyde opholdet i det fri?

Køkkenet på vingården I Veroni
I Veroni indbyder til god mad og vin – og hvorfor ikke selv forsøge sig i de gunstige omgivelser?

Bestået med glans

I Veroni bestod prøven med glans. Jeg ville aldrig have gættet på, at det var så fugtigt og koldt udenfor, hvis jeg havde holdt mig indendøre, og “hyggefaktoren” var så høj, at vi i flere dage slet ikke gad at gå på restaurant om aftenen. Det var jo meget bedre at fyre op i den store pejs og spise hjemme!

Om modtagelsen og hjælpsomheden under opholdet kan jeg kun sige, at de tidligere gæster har ret: De ansatte er af ligeså høj kvalitet som lejlighederne, og de hjælper med glæde med alt mellem himmel og jord, selvom den grundige informationsmappe, du finder i lejlighederne, allerede besvarer de fleste spørgsmål om indkøbsmuligheder, anbefalede spisesteder, markeder og meget andet.

Jeg skal tilbage til I Veroni. Det er ganske sikkert!

Lejligheden Casa del Cacciatore på vingården I Veroni
Lejligheden Casa del Cacciatore på vingården I Veroni er i sig selv en oplevelse med sin smagfulde indretning…

Vil du vide mere om vingården I Veroni?

Så kan du læse mere meget om stedets faciliteter, priser og anmeldelser her. Du kan også ringe til os på 33151313, hvis du har spørgsmål om stedet, eller skrive til os her.

Om ugens feriebolig

Hver uge sætter vi fokus på en af In-Italias mange ferieboliger her på bloggen og lader en af vores kolleger, der har et indgående kendskab til den, argumentere for, hvorfor lige netop den feriebolig ville være et godt valg, hvis du skal på ferie i Italien.
Tags fra artiklen
Skrevet af
Mere af Lino

Husk at forudbestille din billet til Vatikanmuseet i Rom

Man skulle tro, at alle ville være interesserede i at hoppe køen...
Læs mere

Skriv et svar

Din email-adresse vil ikke blive vist. De obligatoriske felter er markerede med *