Byliv, kanalstemning og lokalkolorit i Comacchio

Comacchio
Comacchio kaldes også for ”lille Venedig”. Navnet kommer af, at byen er fordelt på 13 forskellige småøer

Hvad er bedre end at komme hjem fra en ferie og berette om en masse mindeværdige oplevelser? Det er lykken at vende tilbage fra en vellykket ferie, hvor alt faldt i hak, og hvor man sidder tilbage med en fornemmelse af, at man fik lidt ekstra ud af det hele.

Det har du mulighed for i kanalbyen Comacchio. For en rejseoplevelse efter hjemkomst kunne nemt lyde sådan her:

“Efter flere års ferie både ved Adriaterhavskysten og i det klassiske Toscana syntes vi, at tiden var moden til at prøve en ny og anderledes destination. Vi faldt for den lille historiske kanalby Comacchio i regionen Emilia-Romagna, hvor det lod til, at der var mulighed for byliv, kanalstemning, lokalkolorit og i øvrigt mulighed for at kunne trække vejret ordentligt uden at lade sig overrende af turistmasserne. Efterhånden var børnene blevet 11 og 14 år – en alder hvor de begynder at være nysgerrige efter at lære noget om fremmede kulturer. Og vi fortrød ikke på noget tidspunkt vores valg: Området med denne miniudgave af Venedig havde alverden at byde på og kunne nemt holde os alle beskæftigede i dagevis – også selv om vi havde forskellige ønsker og forventninger til ferien.

Comacchio
Der er en hyggelig og intim stemning i Comacchio med kanalerne og de farvede huse

Familiens mandelige overhoved, som er ornitologisk interesseret, fik sin naturlyst styret i det nærliggende fredede vådområde Valli di Comacchio, hvor vi på lejede cykler fik syn for sagn og masser af motion og kvalitetstid – på en anden måde end hverdagen derhjemme giver os mulighed for. Familiens kvindelige overhoved nød til fulde byens handlesstrøg med rig mulighed for at indtage en frokost med kanaludsigt eller studere den forbipasserende lokalbefolkning.

Børnenes højdepunkt – ud over de naturmæssige og kulturelle oplevelser med mor og far under armen – var utvivlsomt strandturene til fx Porto Garibaldi, som lå blot en behagelig cykeltur væk (ca. 4 km). Kort sagt – vi skælvede alle af fryd efter at have tilbragt en uge i Comacchio. Og når vi tænker tilbage på ferien, er der kun munterhed at spore i alles ansigter.”

Comacchio
Forfriskningerne er klar i Comacchio

Vil du vide mere om Comacchio?

Du kan læse om ferieboliger og hoteller i kanalbyen her. Hvis du har spørgsmål om en ferie i Comacchio, er du meget velkommen til at ringe til os på 33151313 eller skrive til os her.

Tags fra artiklen
Mere fra Louise Laurenius

De bedste mandler kommer fra Sicilien

Køber du en pose mandler i et dansk supermarked, er det sandsynligvis...
Læs mere