De Æoliske Øer (også kaldet De Lipariske Øer efter hovedøen Lipari) ud for Siciliens nordkyst er muligvis noget af det mest eksotiske, du finder i Europa. Selv når sicilianerne besøger disse, deres egne, øer, føler de sig hensat til fremmede kontinenter. De syv karakterfulde vulkanøer er hver især velsignet med deres eget særpræg. Jeg vil her forsøge at give en kort beskrivelse af dem. Håber, det kan virke som en lille appetit-vækker til din næste rejse til – og omkring – Sicilien.
Lipari Ø
Hovedøen og den mest civiliserede, da du her finder øernes hovedby af sammen navn. Lipari udmærker sig geologisk med pimpsten og smykkestenen obsidan.
Salina Ø
Salina er med sine to udslukte vulkaner (Bregnebjerget og Porrebjerget) den frodigste og grønneste af de syv øer.
På Salina dyrkes primært kapers og dessertvinen Malvasia – og så har øen lagt filmkulisse til den Oscar-belønnede film Il Postino.
Stromboli Ø
Den klassiske, kegleformede vulkan Stromboli er verdens mest aktive vulkan og er i udbrud ca. hvert 18. minut, som oftest dog uden lavaudbrud. De kulsorte lavastrande bidrager også til en sælsom oplevelse.
Filicudi Ø og Alicudi Ø
Filicudi og Alicudi er bestemt de mindst overrendte af alle øerne. Alicudi er den mindste og vestligste af De Æoliske Øer. Den er absolut den mest autentiske og øde.
Ved Filicudi, som man har en fin udsigt til fra Salina, kan du møde den berømte monolit, som med sine ca. 70 meter står rank midt i havet.
Vulcano Ø
Øen Vulcano er faktisk skyld i, at vi den dag i dag har betegnelsen vulkan, som den har lagt navn til. Vulcanos vulkan er stadig aktiv og de 293 meter kan bestiges til fods.
De svovlholdige mudderbade er også en særegen oplevelse – og den svovlgule farve og lugten sætter sine spor.
Panarea Ø
Panarea udmærker sig primært ved at være jetsettets tumleplads i august måned og ellers ved sin arkæologi og udsigt mod Stromboli og de omkringliggende småskær.
