Det ideelle hotel for en familieferie i Apulien

Hotel Poggio degli Ulivi i Rodi Garganico er det oplagte sted for en familieferie i Apulien
Hotel Poggio degli Ulivi i Rodi Garganico er det oplagte sted for en familieferie i Apulien

Når lunkne forventninger bliver gjort til skamme af gæstfrihed og rummelighed, så er der egentlig ikke så meget at overveje. Sådan var min oplevelse af Hotel Poggio degli Ulivi i udkanten af Rodi Garganico på Garganohalvøen i Nordapulien og med nogle utrolig fornuftige priser og meget rummelige værelser er der her tale om et oplagt hotel for en familieferie i Syditaliens “hæl”.

Det relativt store hotel er beliggende i udkanten af den skønne kystby Rodi Garganico på nordsiden af halvøen Gargano i det nordlige Apulien. Kommer du fra naboregionen Molise i mørke, fornemmer du ikke rigtigt det spektakulære i omgivelserne, før du befinder dig midt i dem. Ad små snoede veje omgivet af ældgamle oliventræer bevæger du dig ind i det landskab, der gør Gargano eksotisk. Hotellet ligger bag et grønt gitter med en indbydende indkørsel og direkte adgang til den meget rummelige reception, der udgør basen for ejerfamilien.

Det store pool-område på Hotel Poggio degli Ulivi
Det store pool-område på Hotel Poggio degli Ulivi
Der er masser af plads på terrassen på Hotel Poggio degli Ulivi
Der er masser af plads på terrassen på Hotel Poggio degli Ulivi
Værelse på Hotel Poggio degli Ulivi
Værelse på Hotel Poggio degli Ulivi

Ejerfamilien består af Giuseppe, en kleppert af en smilende italiensk herre i sin bedste alder. Og vægten ændrer hverken på hans udstråling eller imødekommenhed og smukt flankeret af sin nette hustru Vincenza finder du langt mere personligt værtskab og venlighed, end du måske havde regnet med på et hotel, der er oplagt for store rejsegrupper, takket være massevis af plads.

Massevis af plads er et af kodeordene for dette yderst familievenlige hotel. Nogle steder ved man bare, at børn ikke nødvendigvis vil føle sig hjemme. På Hotel Poggio degli Ulivi VED man bare, at børn ER velkomne! Som nævnt er værtsfamilien indbegrebet af det familiære, og derfra skal man ikke kigge særlig langt for at fornemme, at pladsen ikke kun er tiltænkt for større grupper, men også er tiltænkt alle de familier, som med rette vil føle sig rigtig godt tilpas i den store restaurant (der både fungerer som morgenmadssal og som spisesal) og på de rummelige udeområder, der blandt andet tæller en stor pool med soldæk og i de meget rummelige værelser til familier på op til 5 personer.

Aftenroen sænker sig over Hotel Poggio degli Ulivi
Aftenroen sænker sig over Hotel Poggio degli Ulivi
Værelse på Hotel Poggio degli Ulivi
Værelse på Hotel Poggio degli Ulivi

Personligt ville jeg overveje dette hotel, hvis jeg stod for at skulle feriere på Gargano både med og uden børn. Og det ville jeg fordi: Man føler sig velkommen og modtages med personlighed. Værelserne er rummelige og flot indrettede i rene materialer med hver sin private terrasse. Man har restaurant, kiosk og basar på stedet, og mulighed for at gå til byen Rodi Garganico for yderligere tilbud. Poolen ligger i sol dagen lang (med parasoller og liggestole langs kanten). Området byder på et hav af udflugtsmuligheder, således at ejerne med stolthed siger, at deres gæster almindeligvis kun kommer på stranden en dag ud af en uge, fordi der netop er så meget at se og opleve her. Udsigten ved solnedgang til Tremitiøerne er ubeskrivelig!

Er du interesseret i at vide mere om Hotel Poggio degli Ulivi?

Så besøg vores side om hotellet her, hvor du kan læse om dets faciliteter, priser, anmeldelser og meget mere. Hvis du har spørgsmål om hotellet, er du velkommen til at ringe til os på 33151313 eller skrive til os her.

Om ugens feriebolig

Hver uge sætter vi fokus på en af Escapeaways mange ferieboliger her på bloggen og lader en af vores kolleger, der har et indgående kendskab til den, argumentere for, hvorfor lige netop den feriebolig ville være et godt valg, hvis du skal på ferie i Italien.
Tags fra artiklen
Mere fra Louise Laurenius

De bedste mandler kommer fra Sicilien

Køber du en pose mandler i et dansk supermarked, er det sandsynligvis...
Læs mere