Et dejligt sted at vende tilbage til

Agriturismo La Fenice
Agriturismo La Fenice er et sted, som Marie glædeligt vender tilbage til. Læs her om hvorfor.

Mit første møde med Agriturismo La Fenice var meget positivt. Faktisk så positivt, at jeg besluttede at vende tilbage denne sommer under min ferie.

Jeg har det privilegium, at jeg i mit arbejde kommer til at se mange interessante og vidunderlige ferieboliger i Italien og – frem for alt – møde mange interessante og dejlige mennesker. Min sidste tur var ikke anderledes, og på netop denne tur var der et par ferieboliger, der skilte sig lidt mere ud end andre ferieboliger, og ét af ​​dem var Agriturismo La Fenice.

Som en god ven

Området omkring Castiglion Fiorentino i Toscana kender jeg til, fordi jeg har været på ferie her før, og det føltes næsten ligesom at “komme hjem”, da jeg nærmede mig den lille by. Jeg havde været i kontakt med værtinden Linda, der ønskede at arbejde sammen med os, og det var i dén forbindelse, at jeg skulle aflæge stedet et besøg sammen med min kollega Gabriella for at se det efter i sømmene. Den lille “gård” ligger lige i udkanten af ​​byen og vores GPS førte os lige frem til stedet, for en gangs skyld. Vi havde ingen idé om, hvad der ventede os, men vi skulle begge ende med at blive begejstrede for det lille sted, med sine kun to værelser og en lejlighed.

Agriturismo La Fenice
Der hersker stor ro og stilhed på Agriturismo La Fenice – hvorfor ikke tage en eftermiddagslur i hængekøjen?
Agriturismo La Fenice
Et af værelserne i lejligheden Vega på Agriturismo La Fenice
Agriturismo La Fenice
Du behøver ikke at frygte kødannelse eller at skulle mase dig foran andre gæster for at komme ned i stedets smukt beliggende pool

Ud over sin intimitet, som så ofte følger med få værelser, er det ikke mindst den unge værtinde selv, der bidrager til den gode stemning, og efter at have tilbragt en aften med Linda og hendes svenske kæreste følte vi det næsten som at besøge en god ven – og vi glemte næsten, at vi var på arbejde. Bedre anbefaling kan man vel ikke få?

Mindre og mere intimt

Efter at have nydt en god middag i Lindas stue sad vi i et stykke tid og talte sammen og Linda fortalte om gården og familiens historie. Det er både interessant og fascinerende, tænker jeg, med hjem, som går i arv i flere generationer, og hvor børn eller børnebørn med deres nytænkning formår at føre et sted videre, sådan som Linda har gjort det.

Personligt ser jeg ikke Agriturismo La Fenice som en gård (selvom Linda fremstiller sin egen olivenolie), men mere som et smukt toscansk stenhus med en skøn beliggenhed, en dejlig have og en god pool. Men det er netop La Fenices styrke, at det er mindre og intimt, og at du dermed får en bedre service og en større opmærksomhed som gæst. Linda står nemlig til din rådighed og vil gøre alt, hvad hun kan, for at du føler dig “hjemme”.

Agriturismo La Fenice
Gården set ved aftentid
Agriturismo La Fenice
Et andet af værelserne i lejligheden Vega
Agriturismo La Fenice
Traditionerne holdes ved lige på Agriturismo La Fenice

Som afslutning vil jeg sige, at fordi vi er alle forskellige og har forskellige behov, har vi også brug for en palet af forskellige typer af boliger. Du skal vælge Agriturismo La Fenice, hvis du ønsker at bo stille og pænt og i smukke omgivelser, hvor man ikke behøver at mase sig ned i poolen sammen med andre, og hvis du ønsker at have den helt rigtige afstand til et hyggeligt lille bycentrum med butikker og restauranter.

Jeg ved ikke, hvad du planlægger at lave denne sommer, men jeg vil i hvert fald tilbage til Agriturismo La Fenice og Linda.

Vil du vide mere om Agriturismo La Fenice?

Så kan du læse meget mere om stedets faciliteter, priser, værelser, udflugtsmuligheder, beliggenhed og mere her.

Om ugens feriebolig

Hver uge sætter vi fokus på en af Escapeaways mange ferieboliger her på bloggen og lader en af vores kolleger, der har et indgående kendskab til den, argumentere for, hvorfor lige netop den feriebolig ville være et godt valg, hvis du skal på ferie i Italien.
Tags fra artiklen
Skrevet af
Mere fra Marie B.

Champing – tilladt at snorke i kirken

Har du også normalt svært ved at holde øjnene åbne under gudstjenester?...
Læs mere