Et sikkert kort

Riva del Sole
Riva del Sole er en sikker satsning, mener vores kollega Marie...

Toscana er – som bekendt – berømt for sine vidunderlige landskaber med rullende bakker, vinmarker og glitrende olivenlunde, men hvad du måske glemmer, er, at Toscana har også en dejlig kystlinje. Langs denne kyst ligger små rolige badebyer, kendte og ukendte, hvor badelystne turister samles for at nyde solen på de fine sandstrande. Et sted, der derimod er ganske godt kendt, er Castiglione della Pescaia og første gang jeg satte foden her, var omkring 20 år siden.

Jeg blev straks glad for den lille kystby, fordi den har en smuk strand og en dejlig beliggenhed på en bakke med udsigt ud over Elba og Giglio. Her råder en dejlig ferie-stemning, og foruden sine gode sol- og svømme-muligheder byder byen på en interessant historie, som du hurtigt vil bemærke, når du går rundt i byens centrum og ser byens middelalderlige fort. Det er faktisk ikke overraskende, at byen er blevet rangeret som én af ​​de mest besøgte byer i Toscana.

Riva del Sole
Riva del Sole ligger midt i en smuk granskov
Lækker morgenmad på Riva del Sol
Lækker morgenmad på Riva del Sol
Riva del Sole
Riva del Sole ligger lige ned til en smuk og indbydende strand

Men det er ikke bare Castiglione della Pescaia, som er velkendt – det samme gælder det svensk-ejede Riva del Sole Resort & SPA; et resort beliggende i en smuk granskov lige ud til vandet. Ud over et populært spa og flere swimmingpools har du alle faciliteter samlet inde på det samme område; noget, jeg selv synes er meget praktisk, fordi det betyder, at jeg dermed har mulighed for at tilbringe tid sammen med mine kære uden større besvær. Og hvis jeg gerne vil afprøve (som jeg ofte gør) nye restauranter, gør jeg det hurtigt og nemt inde i centrum af Castiglione della Pescaia, som kun ligger et par kilometer væk.

Længes du efter sol og strand, men også flere sjove aktiviteter? Nu er jeg jo ikke en super aktiv person, må jeg indrømme, men hvis jeg var det, vile jeg i hvert fald ikke kede mig på Riva del Sole, tværtimod, for her er mange ting, du kan lave, med vægt på ordet meget :). Jeg skal her ikke fortælle dig om alt, hvad du kan lave på stedet, men som en lille smagsprøve kan jeg nævne fodbold, dykning, kitsurfing, jogging og golf (i nærheden).  Selv holder jeg mest af at køre rundt på landevejene og nyde det smukke landskab, som Toscana tilbyder.

Riva del Sole
Riva del Sole har også lækker gastronomi
Et af værelserne på Riva del Sole
Et af værelserne på Riva del Sole
Riva del Sole
Der findes masser af aktivitetsmuligheder, når du ferierer på Riva del Sole

Har du aldrig været på disse kanter, kan jeg anbefale en tur sydpå til Porto Santo Stefano, hvor du kan svømme fra klipperne eller tage båden fra Piombino til vidunderlige Elba  (tager omkring en time) og se, hvor Napoleon blev fængslet. Kort sagt: Hvis du er på udkig efter sol og badning på en smuk sandstrand, skøn natur og masser af aktivitetsmuligheder, så er Riva del Sole Resort & SPA et sikkert kort.

Vil du vide mere om Riva del Sole?

Så besøg vores side om hotellet her, hvor du kan læse om priser, faciliteter, anmeldelser og meget mere.

Om ugens feriebolig

Hver uge sætter vi fokus på en af In-Italias mange ferieboliger her på bloggen og lader en af vores kolleger, der har et indgående kendskab til den, argumentere for, hvorfor lige netop den feriebolig ville være et godt valg, hvis du skal på ferie i Italien.
Tags fra artiklen
Skrevet af
Mere af Marie B.

Ny toscansk vingårdsperle

Jeg må indrømme, at jeg er privilegeret at have som én af...
Læs mere

Skriv et svar

Din email-adresse vil ikke blive vist. De obligatoriske felter er markerede med *