Et stykke uspoleret Italienshistorie

Matera, Basilicata
Et stykke uspoleret Italienshistorie venter dig i Matera

I Matera i Basilicata-regionen i Syditalien føler du dig hensat til en fjern tidsalder på et fjernt kontinent.

Materas gamle bydel i Sassi består nemlig af grotter og bygninger, som er hugget ind i klipperne. Sasso Caveoso og Sasso Barisano hedder de to kvarterer, som indtil 1960’erne husede tusindvis af mennesker i boliger, som fører tanken hen på den tredje verden.

Grunden til, at folk kunne overleve som huleboere, var, at grotterne forblev lune om vinteren og kølige om sommeren.

Efter 2. Verdenskrig besluttede den italienske regering, at landet ikke mere kunne være de skandaløse forhold i Matera bekendt, men da man i 60’erne tvangsforflyttede de over 15.000 indbyggere til nyere bebyggelse i den nye bydel, var det, absurd nok, nødvendigt at tilmure flere huse for at hindre, at de flyttede tilbage. I de sidste årtier er man begyndt at renovere kvarteret med nænsom hånd og ”ruinbyen” er nu ved at blive fashionabel, især blandt kunstnere, og der ligger nu også flere restauranter og barer.

Matera, Basilicata
Materas gamle bydel har en lang og spændende historie

Ud over de mange grotter til beboelse, er der også en lang række klippekirker i byen. F.eks. Santa Maria alle Malve i det såkaldte albanske kvarter med byzantinske fresker fra ca. 1250. Kvarteret kaldes albansk, fordi det i det 15. årh. blev befolket af kristne, som var flygtet fra den tyrkiske besættelse af Albanien.

Der er som sagt stof nok til flere dages ophold i Materas i Sassi-kvarter, og det tilrådes at sætte sig godt ind i byens historie, før man kommer hertil for at få det størst mulige udbytte af denne enestående by.

Det anbefales desuden at anskaffe sig et bykort, da i Sassi er en fabelagtig labyrint.

Kunne du tænke dig at besøge Materas gamle bydel i Sassi?

- så tryk på denne boks og læs mere om vores hotel Locanda di San Martino beliggende i bydelen
Tags fra artiklen
,
Mere fra Louise Laurenius

De bedste mandler kommer fra Sicilien

Køber du en pose mandler i et dansk supermarked, er det sandsynligvis...
Læs mere