Få det hele tæt på kysten og Rom

Have på Agriturismo La Meridiana
Du kan indtage måltider i fantastiske, frodige omgivelser på Agriturismo La Meridiana

Kombinér storbyen med det landlige. Foretrækker du at bo i landlige omgivelser på et smukt landsted med stor behagelig pool og indbydende soldæk i træ omgivet af oliventræer og middelhavsvegetation og stadig befinde dig blot 25 minutters togtur fra Roms centrum? Ja, så har vi stedet, der giver dig netop dén kombinationsmulighed. Stedet hedder Agriturismo La Meridiana og ligger for foden af landsbyen Lanuvio lige syd for Rom.

Hvad skal jeg dog derned for?

Med en beliggenhed 35 km syd for Rom, i forlængelse af Frascati-området, kun 2 km til nærmeste togstation og 30 minutters bilkørsel fra strandene ved Circeo og Anzio befinder du dig ret så godt på Agriturismo La Meridiana, såfremt ønsket er at kombinere nogle af verdenshistoriens største kulturskatte med velholdt landstedsidyl, hvidvinsproducenter og powershopping i Castel Romano Outlet samt om sommeren solbrændte stranddage.

Hvad kan vi forvente at forlyste os med?

Agriturismo La Meridiana kan tilbyde nærhed til et utal af seværdigheder og tilbud, og så kan det meget mere endnu. For på ejendommen finder du en enorm og velholdt park af den slags, som du ikke ser så ofte i dag, da det virkelig kræver pleje døgnet rundt – og det får den.

Poolområdet på Agriturismo La Meridiana
Det store poolområde på Agriturismo La Meridiana giver masser af mulighed for afslapning

Parken rummer tennisanlæg, fodboldbane, legeplads , frugttræer, poolområde, solterrasser, spadsere-potentiale, stort skakspil og hyggelige terrasser og havepladser under romantiske pavilloner, og så er jeg slet ikke kommet til hverken deres egenproduktion af diverse fødevareprodukter som kan købes i en lille “bottega” placeret midt i parken, restauranten og de romantiske værelser, der alle er beliggende på 1. sal med adgang via udvendig trappe – to af disse (superiorværelserne) har egen terrasse.

Herfra kan du nå det hele på under en dag, eller du kan nøjes med at tage én overnatning på vejen “hjem” til lufthavnene ved Rom eller på vejen ud, hvad enten ud er sydpå, østpå eller syd-østpå. Jeg synes, det virker ret ideelt!

Hvad står der med småt?

Det eneste, jeg kan komme i tanker om, der er værd at vide på forhånd er, at det ikke almindeligvis er muligt med opredninger på værelserne, dog kan du være heldig at få det ene superiorværelse sammen med det tilstødende standardværelse, der kan forbindes via indvendig dør og således få et regulært firesengsværelse og i et andet standardværelse er der mulighed for én 3. opredning.

Superior-værelse på Agriturismo La Meridiana
Superior-værelse på Agriturismo La Meridiana

Men som familie bør der være få udfordringer i at sove adskilt, da alle værelserne ligger ud til den samme lille gang, og man således aldrig er langt væk fra hinanden.

Vil du vide mere om Agriturismo La Meridiana?

Så kan du læse mere om stedets faciliteter, priser og meget mere her. Du er også meget velkommen til at kontakte os på 33151313, hvis du vil tale med én af vores eksperter, eller skrive til os her.

Hvis du er interesseret i mere generel information om ferie på landet i Italien eller en vingårdsferie i Italien, bør du besøge denne side.

Om ugens feriebolig

Hver uge sætter vi fokus på en af Escapeaways mange ferieboliger her på bloggen og lader en af vores kolleger, der har et indgående kendskab til den, argumentere for, hvorfor lige netop den feriebolig ville være et godt valg, hvis du skal på ferie i Italien.
Tags fra artiklen
,
Skrevet af
Mere fra Marie B.

Champing – tilladt at snorke i kirken

Har du også normalt svært ved at holde øjnene åbne under gudstjenester?...
Læs mere