Få styr på næste sommers familieferie i Italien

Familieferie på Residenzia Valverde
Der er ideelle betingelser for en familieferie på Residenzia Valverde

Vil du allerede nu gerne have styr på næste sommers familieferie i Italien? Så kig med her: Residenza Valverde, beliggende ved Adriaterhavet i regionen Emilia-Romagna, er det oplagte valg for familier, der sætter pris på en hyggelig, afslappet og bekvem ferie med både strand og en hyggelig by med indkøbsmuligheder inden for meget overskuelig rækkevidde. Faktisk ligger den børnevenlige sandstrand kun få meter fra feriecentret, så foretrækker I at kaste jer i bølgen blå frem for at tage en dukkert i poolen, ligger havet lige for.

Residenza Valderde er lyst og indbydende, og ideelt for en vellykket familieferie, hvor man bare nyder sommervejret, poolen, stranden og samværet. Børnene kan boltre sig i poolen, spille bordtennis, minitennis eller lege på legepladsen i byens park, der ligger lige ved feriecentret. De voksne kan nyde solen, poolen og slappe af under en parasol, måske suppleret med en tur i boblebadet. Har I lyst til at blive “hjemme” om aftenen, kan I enten købe ind i nærheden og selv lave mad i lejligheden, eller I kan anvende Residenza Valverdes egen restaurant. Mere bekvemt kan det vist ikke blive. Om eftermiddagen og om aftenen er der børneunderholdning, så ungerne kommer bestemt ikke til at kede sig.

Residenza Valeverde
Residenza Valeverde er et sandt paradis for børnefamilier, hvor faciliteter og muligheder for underholdning står i kø.
Lejlighed Residenza Valverde
Lejlighederne råder alle over telefon, satellitfjernsyn, aircondition (mod bestilling og betaling af tillæg på stedet), terrasse med havudsigt, bord og stole.
Pool på Residenza Valverde
Både børn og voksne kan nyde godt af de lækre pool-faciliteter på Residenza Valverde
Køkken i lejlighed på Residenza Valverde
Har I lyst til at blive “hjemme” om aftenen, kan I enten købe ind i nærheden og selv lave mad i lejligheden, eller I kan anvende Residenza Valverdes egen restaurant.
Pool-området på Residenza Valverde
Der er to svømmebassiner (af hvilke et er opvarmet) med et område for børn, vandmassage, billard, bordtennis, minitennis, restaurant med aircondition, have og parkeringsplads på Residenza Valverde.

Feriecentret har faktisk alle de faciliteter, man normalt efterspørger i forbindelse med en familieferie ved vandet. Lejlighederne har alle møbleret terrasse, og I er tilmed garanteret havudsigt. Det, der adskiller stedet fra mange andre feriecentre ved kysten, er, at man her er væk fra de helt store turistmasser, der ellers kendetegner Adriaterhavskysten. Vist kommer der turister, men Cesenatico by byder på en langt mere intim og hyggelig stemning end den, man kender fra de store, moderne badebyer. En lille tur ind til Cesenaticos hyggelige og gamle bycentrum, med restauranter og forretninger samt den lille fiskerihavn, kan klart anbefales.

Skulle I få lyst til at tage en længere udflugt, byder området på mange dejlige byer, der bestemt er et besøg værd. Ravenna, kun 35 km. fra Cesenatico, har et meget charmerende og smukt historisk (og bilfrit) bycentrum med masser af seværdigheder. Også den stemningsfulde regionshovedstad Bologna med dens berømte søjlegange og tårne, ligger i overskuelig køreafstand fra Cesenatico (ca. 100 km) og kan med fordel aflægges et besøg.

Vil du vide mere om hotel Residenza Valverde?

Så besøg vores side om hotellet, hvor du kan læse om dets faciliteter, priser, anmeldelser og meget mere, eller ring til én af vores eksperter på 33151313, hvis du har spørgsmål om hotellet.

Om ugens feriebolig

Hver uge sætter vi fokus på en af In-Italias mange ferieboliger her på bloggen og lader en af vores kolleger, der har et indgående kendskab til den, argumentere for, hvorfor lige netop den feriebolig ville være et godt valg, hvis du skal på ferie i Italien.
Tags fra artiklen
Skrevet af
Mere af Mitzi

De Æoliske øer: Et eksotisk natur-paradis

De Æoliske Øer (også kaldet De Lipariske Øer efter hovedøen Lipari) ud...
Læs mere

Skriv et svar

Din email-adresse vil ikke blive vist. De obligatoriske felter er markerede med *