Sommeren 2015 pakkede vi vores Ford familiecontainer og tog på kør selv ferie til Italien, og det smukke område omkring Luganosøen. Kodeordene blev sådan noget som “smukt”, “fantastisk” og… varmt!
Og for dig, der tænker, at Lugano ikke rimer på Italien, så er det naturligvis rigtigt at Lugano ligger i Schweiz, men Luganosøen er delt mellem de to lande, og det giver nogle vigtige fordele. En af dem er, at du har mulighed for at opleve Schweiz, men bruge dine penge i Italien, hvor du får meget mere for dem. Vores destination var derfor Porlezza i Lombardiet, kun ca. 10km fra grænsen til Schweiz.
Porlezza er en mindre by, som ligger smukt klemt inde mellem bjergene i den nordøstlige ende af Luganosøen. Herfra er der en kort køretur over et par bakker til Comosøen, som er mindst lige så smuk og dramatisk, men også noget dyrere. Er du prisbevidst, og vil du gerne holde ferie lidt væk fra de største turistområder omkring Comosøen, så er Porlezza et godt bud på en destination.
Fra Flensborg/Puttgarten er der ca. 1.200km til Porlezza, som dermed ligger væsentligt tættere på Danmark end fx. den liguriske kyst. Vi havde Emma på 10 måneder med, sammen med Frederik på 5 år og Oscar på 7, så vi prioriterede en relativt kort tur. Med en overnatning i Tyskland på vejen, gik det uden problemer, og den samlede køretid var ca. 18 timer, inkl pauser og lidt omveje. Det kan sagtens gøres hurtigere, men det er en god idé at holde pauser med jævne mellemrum, så børnene kan få lov at bevæge sig.
Splügenpass / Passo dello Spluga
Kapaciteten på vejene gennem Schweiz er ikke enorm, og vi havde ret tæt kørsel det sidste stykke. Vi valgte derfor at tage en “genvej” over Splügenpass (Passo dello Spluga på italiensk). Det er en vej, som kræver sin chauffør, men man får som fortjent, og slipper for den lidt tungere trafik gennem San Bernardino-tunnellen. Opturen til Splügenpass er i bedste Alpe d’Huez-stil med serpentinersving og etagekørsel, mens nedturen er hårrejsende, gennem smalle og mørke (men korte) tunneller, og smalle gader i små, italienske bjergbyer.
Det lyder måske ikke som noget man har lyst til efter en lang køretur, men faktisk var det rart at komme væk fra langdistancetrafikken og ind på noget sightseeing. Beregn en times ekstra køretid til denne lille detour.
Residence Porto Letizia i Porlezza
Vi havde hjemmefra booket 14 nætter i lejlighedskomplekset Porto Letizia, hvor vi rådede over en 3-værelses lejlighed. Her var god plads til børnene, og et lille køkken, så vi selv kunne stå for frokost de fleste dage, og det blev da også til lidt risotto og pastaretter på nogle af de varme aftener. Selve komplekset består af en ældre hovedbygning og en park med mindre, sammenbyggede huse, hver med et antal lejligheder.
Beliggenheden er suveræn, med flot udsigt over Luganosøen, stejle bjerge på begge sider, og en udmærket søstrand, hvor der kan bades på lavt vand. Men pas på med at gå for langt ud, for her bliver hurtigt dybt – op mod 300 meter på det dybeste sted!
Komplekset har også en fin, mindre pool, en god restaurant og en bare med stort udendørsområde, hvor der også er mulighed for at købe mindre retter og naturligvis italiensk is. Parkeringsforholdene er gode, og der er en god gangsti langs vandet, frem mod den gamle bydel, som har en håndfuld restauranter og mindre butikker, så der også er lidt til shopping-genet.
Oplevelser ved Luganosøen
Vi fik lov at opleve den italienske sommer for fuld udblæsning med høje temperaturer, som lagde en dæmper på lysten til at udforske området. Vi nåede fx. ikke en tur til Milano (i 40 grader), hvilket ellers er muligt med tog fra enten Lugano eller Varenna (ved Comosøen), men vi tog på mindre dagsture i området, og da vi har en forkærlighed for både skinner og gode udsigter, havde vi udpeget et par bjergbaner, som skulle prøves af.
I Lugano by har man 2 fine bjergbaner. Er man FDM-medlem får man 25% rabat på bjergbanen til Monte San Salvatore, og herfra får man en helt utrolig, panoramisk udsigt over den indre del af Luganosøen, med kig til både Lugano by, enklaven Campione d’Italia, Melidedæmningen og såmænd helt til Porlezza på en god dag. Man bliver meget ydmyg, når man kigger ned på en by som Lugano, og alting er miniature-størrelse, mens bjergene dominerer så langt øjet rækker.
Fra Lugano by kan man tage en times rundtur med en mindre passagerfærge til anløbssteder i nærområdet, og bese mange af de charmerende småbyer, som klynger sig til bjergsiden. Det er noget helt særligt at se det fra søsiden, men bemærk at der ikke er speak på turen, så det er op til én selv at læse op på de forskellige byer.
Stik modsat Monte San Salvatore findes et andet udsigtspunkt, som rent faktisk befinder sig inde i Italien. Stedet hedder Sihignola, men kaldes også “Balcone d’Italia”, fordi det er et udsigtspunkt, som nærmest hænger ind over grænsen til Schweiz. Der er en halv times køretid dertil fra Porlezza, og modsat Monte San Salvatore er det ganske gratis. Igen er vejen smal og snoet, men trafikken er stærkt begrænset.
Bjergbanen i Como
Også den italienske by Como, som meget passende ligger ved nabosøen Comosøen, har sin egen bjergbane. Den fører op til bjergbyen Brunate, og er også en oplevelse værd. Stigningen undervejs på turen er over 50% og det giver propper i ørerne men man er fremme på under 10 minutter. En imponerende ingeniørbedrift, og selvom det ser farligt ud, er sikkerheden i orden, og bjergbanen blev renoveret intensivt for ganske få år siden.
Como by har i sig selv en utrolig beliggenhed i den inderste del af søen, hvor bjergene står tættest på hinanden, og er allermest stejle. Prøv at tage færgen fra Cadenabbia til Bellaggio og kør ned langs kysten til Como. Og glem alt om, hvor hurtigt din GPS lover dig at du kan køre – det her er slow driving, og du har hverken lyst eller mod til andet.
Tilbage til Danmark
På returen valgte vi efter anbefaling fra venner at tage turen i ét stræk. Vi holdt pauser ca. hver 2. time mens børnene var vågne, og herefter fik den bare en på hatten hjemover. Man slipper formentlig aldrig helt for kø på så lang en tur, men alt i alt giver det mening af køre en stor del af turen i aften- og nattetimerne. Så kan man holde en høj hastighed, og det sparer faktisk også på brændstoffet, at man kan lade fartpiloten om at styre gassen – modsat om dagen, hvor det går meget op og ned i hastighed.
I 2015 og årene der følger, er der meget vejarbejde på Tysklands længste motorvej, A7, som strækker sig fra Padborg til Østrigs grænse. Men det er gode sager, for langt det meste drejer sig om udvidelse fra 2 til 3 vognbaner, så når det er færdigt, bliver det en kæmpe opgradering.
For vores eget vedkommende, er vi bestemt ikke færdige med Italien – vi er faktisk først lige begyndt. Blandt vores kommende mål befinder sig bl.a. Sicilien og Sardinien (med fly) og Sydtirol og gerne mere af Lombardiet og Ligurien, i vores egen bil.
