I det følgende vil jeg fortælle dig om de mange forskellige måder italienerne markerer mærke- og helligdage på og om hele begrebet “folkefest” eller “byfest”, som findes i et utal af variationer i hele Italien.
God fornøjelse!
Sagre – de italienske folkefester
Ordet “sagra” kommer oprindeligt fra det latinske “sacrum”, som betyder hellig. En sagra var altså en hellig fest, som man fejrede både i templer og kirker, men kunne også være en hedensk fest, som blev holdt for at takke guderne og fejre en veloverstået årstid, god høst eller bede om frugtbarhed. Under disse fester kunne man ofre dyr, landbrugsprodukter eller bare sætte fokus på et lokalproduceret produkt af særlig vigtighed for byen. Dette er noget som stadig foregår den dag i dag, først og fremmest i de mindre italienske byer men dog nu uden dyreofringer.
En folkefest har altså altid et tema – noget man fejrer. Man arrangerer en stor fest i byen med det specifikke produkt, fx honning, kastanjer, skinke eller til og med pizza, eller den særlige hændelse, fx vinhøsten eller trøffelsæsonen, som skal fejres i centrum. Dette er en god lejlighed for alle indbyggere i byen – for ikke at nævne alle dem fra de omkringliggende byer – til at mødes og spise og drikke sammen.
Jeg selv har besøgt nogle byfester gennem mine år i Italien, og hver gang tog jeg derfra med følelsen af at have deltaget i en “ægte italiensk” begivenhed. Man sidder nemlig oftest ved langborde side om side med kendte og ukendte i større telte eller udendørs, og stemningen bliver ofte temmelig løssluppen jo længere aftenen skrider frem. Man spiser forskellige retter baseret på, hvad nu end temaet for folkefesten er, og det foregår på bedste spisesalsmaner – man står altså i kø og får serveret maden på paptallerkner. Men disse folkefester er ikke at betragte som vilde fester i den forstand, tværtimod møder folk bare op for at hygge sig sammen, og børnene leger rundt omkring bordene, så stemningen er folkelig og venlig – der er plads til alle.
Man kan finde en folkefest i næsten hver en by rundt omkring i Italien. Det er ikke altid så let at vide, hvornår disse byfester finder sted, da de ikke altid finder sted samme dag år efter år. Har man lyst til at deltage i en byfest for at mærke den særlige stemning, kan man altid forhøre sig hos den lokale turistinformation, eller hvor man har indlogeret sig.
Italienske højtider, der minder om vores skandinaviske højtider
I Italien fejres de store højtider lidt anderledes, end vi gør det i Skandinavien. Mange af de italienske helligdage stammer oprindeligt fra kristendommen, men der er også mange, der har en hedensk oprindelse. I store træk fejres de vigtigste helligdage på samme vis over hele landet, men da Italien først blev samlet i 1861, findes der også en del variationer over traditionerne i landets forskellige regioner.
Påsken, som vi i Danmark fejrer fra Skærtorsdag til og med 2. Påskedag om mandagen, fejres faktisk som hovedregel kun søndag og mandag i Italien. Påsken fejres mest af tradition og den forskel, man kan se mellem traditionerne i Skandinavien og Italien, er, at man finder flere religiøse indslag, jo længere sydpå man bevæger sig og særligt i de mindre byer og på landet.
40 dage inden Påske, Askeonsdag, begynder fasten, “la quaresima”, som slutter lørdag aften, altså dagen inden Påske, “Sabato Santo”, med en procession omkring midnat. Om søndagen spiser man frokost og middag sammen med familien, og om mandagen er der stor frokost igen. Retterne på bordene rundt om i landet bærer præg af de regionale specialiteter, men lam og æg indgår som regel i en eller anden form ligesom i Skandinavien. Italienerne fejrer ikke Skærtorsdag og Langfredag, og det er derfor kun Påskedag og 2. Påskedag man møder lukkede butikker, men selv det kan komme an på, hvor man befinder sig. I storbyerne og de mere turistprægede egne kan man finde åbne forretninger og restauranter selv på Påskedag.
Julen fejres i Italien om dagen d. 25. december og ikke om aftenen d. 24. december som hos os. Dog kan man deltage i midnatsmesse sent d. 24/12 som en indvarsling af julen. Julen fejres i Italien først og fremmest med fokus på måltiderne, hvor familien samles. Som vi alle ved, går italienerne højt op i deres mad og madlavning, og på julebordet finder man ofte en lang række retter, bl.a. kalkun, fiskeretter, grillet kød og specialiteter af forskellig art, som ofte er forbundet med de lokale traditioner og produkter.
Julebordet bugner som regel af gode sager akkompagneret af god vin og afsluttes som regel med de traditionelle luftige kager “Panettone” og “Pandoro”, men også med blød hvid nougat, “torrone”, og chokolade af forskellig slags. Den 26. december er som i Skandinavien en helligdag, og de fleste handlende holder lukket. Den 1. januar, Nytårsdag, er de fleste forretninger og restauranter også lukkede, da italienerne som os andre bruger dagen til at komme sig efter at have fejret nytårets komme.
Læs vores spændende artikel om, hvordan man fejrer jul i Italien her
Særlige italienske mærke- og helligdage
Så vidt, så godt. De store kristne højtider markeres altså både i Skandinavien og i Italien med nogle mindre variationer land og land i mellem. Italien har desuden en række nationale mærke- og helligdage, som det kan betale sig at være opmærksom på, når rejsen planlægges.
Omkring årsskiftet fejres ”La Befana” d. 6. januar på vores Helligtrekongersdag. Indtil for nylig var det på denne dag, at børnene fik deres julegaver. I dag er det blevet mere almindeligt, at de får dem Juledag. “La Befana” eller “Epifania”, som hun også kaldes, er en folkloristisk eller hedensk figur i stil med vores hekse på kost, som besøger børnene natten til d. 6. januar for at lægge gaver i deres ophængte strømper. Med til traditionen hører, at hvis børnene har været artige i løbet af året, får de også slik i strømpen, men – hvis ikke – får de lakrids! Der findes mange versioner af, hvordan denne tradition er opstået: Nogle mener, det er en hedensk tradition, som er opstået i forbindelse med det netop afsluttede år. Den kristne version af historien skulle være, at da de tre vise mænd spurgte om vej til Jesusbarnet for at overrække ham deres gaver, mødte de en gammel dame, som ønskede at følge med dem, men kunne ikke, hvilket hun siden angrede, og derfor efterfølgende hvert år har givet gaver til alle børn i håbet om at blive tilgivet.
En anden vigtig mærkedag i Italien er d. 25. april ,”Il Giorno della Liberazione”, dagen for Italiens befrielse efter 2. Verdenskrig. Dette er en helligdag i hele landet og alt er lukket. Præcis som på arbejdernes dag d. 1. maj, hvor alt også er lukket og man kan se mange, hovedsageligt fredelige, demonstrationer på gader og pladser og hvor fagforeninger og arbejderpartierne holder arrangementer for deres medlemmer og andre interesserede.
2. juni fejres Italiens Nationaldag, “Festa della Repubblica Italiana”, hvor den italienske republik fødtes, for det var denne dag, der i 1946 blev stemt for at Italien skulle være en republik og ikke længere et monarki. Denne dag fejres med taler af Italiens præsident og parader.
“Ferragosto”, d. 15. august, er en stor dag i Italien. Dette er en dag som for mange italienere betyder starten på sommerferien. Dagen indførtes helt tilbage i år 18 under Kejser Augustus for at fejre afslutningen på det meste af jordbrugsarbejdet og starten på en hvileperiode, noget som italienerne den dag i dag holder i hævd. Efter d. 15. august kan man nemlig finde mange turister rundt omkring i de italienske byer, mens italienerne selv glimrer ved deres fravær. Dem finder man nemlig ofte langs kysterne, hvor de slapper af på strandene eller i bjergene, hvor de nyder den friske luft. Det skal lige nævnes, at “Ferragosto” i de større byer fejres med fyrværkeri og andre festligheder samt at alt hovedsageligt holder lukket på denne dag og de næste to uger frem.
Pave Pius IX besluttede i 1854, at man skulle fejre “L’immacolata Concezione”, den ubesmittede undfangelse, d. 8. december som en hyldest til Jomfru Maria, der i den katolske kirke har en noget mere fremtrædende plads end i den protestantiske. Siden da har d. 8. december været en helligdag i den katolske kalender, og mange italienere arbejder ikke denne dag.
I Italien fejrer man også “i santi patroni”, byernes skytshelgener, og det er en festlighed, der er forskellig fra by til by, da de hver især har deres egen skytshelgen. Firenzes skytshelgen er f.eks. San Giovanni, Johannes Døberen, og hans dag, d. 24. juni fejres med pomp og pragt. Om aftenen kan man opleve et storslået fyrværkeri over floden Arno og de historiske bygninger. Rom har i sin egenskab af landets hovedstad hele to skytshelgener San Pietro, Sankt Peter og San Paolo, Sankt Paulus, som begge fejres d. 29. juni. På denne dag holder de fleste fri, og man kan deltage i de forskellige arrangementer til ære for de to skytshelgener, hovedsagelig i kirkeligt regi. For eksempel er det tradition, at man valfarter til Peterskirken for at kysse fødderne på statuen af Sankt Peter.
På alle de ovennævnte mærke- og helligdage må man forvente at forretninger og offentlig administration holder lukket, hvorimod mange restauranter vælger at holde åbent for at udnytte at folk holder fri og derfor vil benytte dagen til et restaurantbesøg. Har du udset dig en særlig restaurant, som du gerne vil besøge under dit ophold i Italien, bør du dog undersøge om den holder åbent. Museer holder som regel altid åbent alle dage undtagen i Julen (d. 25. og 26. december), Nytår (1. januar) og 1. maj. Dog kan det variere meget, og vi anbefaler derfor at kontrollere museets åbningstider med det lokale turistkontor eller direkte på museets egen hjemmeside.
Som et sidste lille kuriosum kan det nævnes, at det er meget udbredt i Italien at “fare il ponte”, altså “at bygge bro” imellem en helligdag, der falder på fx en torsdag og den kommende weekend for på den måde at skaffe sig en miniferie i stil med vores Kristi Himmelfartsdag. Man kan derfor sagtens komme ud for, at alt er lukket og slukket i favorit-skobutikken, selv om det hverken er helligdag eller byens skytshelgensdag.
Vi har sagt det før og vi siger det gerne igen: Italien er et mangfoldigt land, og at deltage i en af de mange lokale byfester eller i nogle af traditionerne forbundet med en helligdag gør kun ferien endnu mere farverig, uforglemmelig og italiensk, så slå til, hvis du får chancen!
