Følg i sporene på The Trip to Italy

Ravello på Amalfi-kysten.
Ravello på Amalfi-kysten. Et af stederne som optræder i tv-serien.

Følger du med i den britiske road-komedieserie ‘The Trip to Italy’, som vises for tiden i de sene aftentimer på DR2? Så har du måske oplevet en stigende lyst til at lave din egen rundrejse i Italien med fokus på de kulinariske fristelser, som landet er så rigt på.

Gourmetmåltider og orddueller

I tv-serien, der af DR beskrives som et “kulinarisk roadtrip”, følger vi komikerne Steve Coogan og Rob Brydon, som på vegne af avisen The Observer rejser ned gennem Italien i fodsporene på de britiske 1800-tals-digtere Byron og Shelley.

I en lejet bil går turen fra Ligurien i nord til Capri i syd over Rom, Pompeii og Ravello. Du præsenteres derfor undervejs for en perlerække af Italiens mest smukke landskaber og hyggelige byer. Omdrejningspunktet for hver episode er dog et gourmetmåltid, der som regel indtages på en restaurant i idylliske omgivelser. Hen over maden udkæmper de to komikere skarpe orddueller med mange kærlige stikpiller og ikke mindst rammende parodier på blandt andet Al Pacino, Michael Caine og Anthony Hopkins.

På kortet herunder kan du se nogle af de restauranter og hoteller, som indgår i The Trip to Italy. Det kan du eventuelt bruge som udgangspunkt for planlægningen af din egen kulinariske rundrejse med bil i Italien.

Det er ikke første gang, at makkerparret Coogan og Brydon tager på en rundrejse i den gastronomiske verden. Første tv-serie, The Trip, fra 2010 foregik på hjemmebane i det nordlige England. Både første og anden serie (2014) er blevet særdeles godt modtaget af både seere og anmeldere. Fans af serierne kan desuden glæde sig til en helt ny omgang programmer fra 2017, hvor de to venner drager til Spanien for at udforske endnu flere af Europas bedste gourmet-restauranter.

Har du ikke fået set de første afsnit af The Trip to Italy, kan du i skrivende stund på bibliotekernes digitale filmtilbud, Filmstriben, finde en sammenklippet filmversion af serien. Selv hvis den britiske humor ikke lige er din kop te, kan tv-serien anbefales alene for sine mange smukke stemningsbilleder fra Italien.

Find Italiens bedste gemmesteder

Er du blevet inspireret til at tage på en rejse gennem Italiens gastronomiske verden og samtidig opleve landets mange perler i form af maleriske landskaber og charmerende byer? Så tag et kig i udvalget af håndplukkede ferieboliger i Italien her hos Escapeaway Rejser, som kan danne den perfekte ramme om en ægte livsnyderferie.

Mere fra Louise Laurenius

De bedste mandler kommer fra Sicilien

Køber du en pose mandler i et dansk supermarked, er det sandsynligvis...
Læs mere