Gå ikke glip af Ferrara og Ravenna!

Ravenna
Ravenna er en charmerende by som primært henvender sig til den historie- og kunstinteresserede, men den er også et besøg værd, hvis man ønsker at bo i en levende, køn by, der skåner én for larm og kaos

Hvis turen går til Emilia-Romagna – som er én af de mere ukendte regioner i Italien på trods af alle de kendte badebyer ved Adriaterhavskysten – er det værd at overveje enten Ferrara eller Ravenna som en virkelig god mulighed for at få en kulturel saltvandsindsprøjtning. Det kunne være enten for en enkelt dag som afbrydelse fra ferien ved havet, eller som en forlænget weekend i kulturen og gastronomiens tegn.

Central beliggenhed i forhold til Bologna

Ravenna og Ferrara har mange lighedspunkter. Blandt andet ligger de begge meget centralt i forhold til storbyen Bologna. Begge byer har et utal af seværdige monumenter og bygninger, der kan dateres langt tilbage, og som hver især er vidnesbyrd om de to byers omskiftelige tilværelse op igennem tiden. Af samme årsag figurerer monumenter fra begge byer da også på UNESCO’s liste over verdensarv.

Se alle vores ferieboliger i Ravenna her.

Dantes grav og det historiske vingesus

Ravenna er kendt for de mange fine byzantinske mosaikker, og du vil hurtigt fornemme, at byen tidligere har været et kulturelt centrum, når du ser de mange pragtkirker og dåbskapeller. Du skal naturligvis også se den berømte Dante Alighieris grav, hvis turen går forbi Ravenna.

Ferrara
Ferrara er – ligesom Ravenna – fuld af historiske og kulturelle monumenter

Ferraras historiske centrum er domineret af imponerende bygningsværker som domkirken, Castello Estense og de velbevarede bymure og voldgrave. Som besøgende vil du mærke historiens vingesus, og sikkert blive imponeret hver gang, du bevæger dig fra den ene plads til den næste.

Se alle vores ferieboliger i Ferrara her.

På den jordnære måde

På trods af begge byers store udbud af historiske seværdigheder byder de også begge to på en charmerende atmosfære af det moderne nordlige Italien – og det på den helt jordnære og usnobbede måde. Her er mange stemningsfyldte shoppinggader med alt fra de store kendte modehuse til små lokale designs. Når fødderne trænger til en pause fra sightseeing og shopping, kan du lade dig dumpe ned på en café eller restaurant og nyde en kop kaffe eller et helt måltid, imens du betragter alle de “ægte” italienere og de forholdsvis få turister. Det er i øvrigt både nemt og bekvemt at leje en cykel og på den måde indtage det historiske centrum i de to byer uden at slide skosålerne al for meget.

Ravenna
Ravenna er kendt for sine fantastiske historiske bygninger, der er en kulturel saltvandsindsprøjtning, hvis du holder ferie ved kysten…

Ud over historiens tyngde og modens flygtighed byder både Ravenna og Ferrara på et rigt køkken, hvor nogle af Italiens mest kendte og populære retter har sin oprindelse. Et besøg her vil derfor helt sikkert også give store oplevelser for den, der sætter pris på mad og vin.

Gode strande og spændende naturpark

Vi ved alle, at byferie med hovedingredienser som sightseeing og shopping giver ømme fødder og trætte ben. Fordelen ved at opholde sig i Ravenna er, at du nemt og hurtigt kan komme ud til Adriaterhavets lange hvide sandstrande med liv og leben. Hvis du er i Ferrara og trænger til afveksling fra bylivet, kan du bruge en dag på at besøge den store nationalpark omkring Po-flodens delta. Her kan du både køre i bil eller cykle, hvis du gerne vil være endnu tættere på den imponerende natur.

Ravenna og Ferrara er to små perler fyldt med charme og gode oplevelser. Efter min mening bør du slet ikke vælge imellem de to byer. På en uge kan det nemt lade sig gøre at bo nogle dage begge steder, se begge byer og oven i købet både nå en dag på stranden og en dag på cykel i naturreservatet.

Ferrara
Ferrara er – forståeligt nok – på UNESCO´s liste over verdensarv…

Er du interesseret i at vide mere om skønne Emilia-Romagna?

Så kan du blandt andet læse om charmerende – og stort set ukendte – Cervia her. Eller hvad med et ophold på et stilfuldt Adriaterhavskysthotel, der egner sig perfekt for en romanisk ferie for to?

Tags fra artiklen
Skrevet af
Mere af Mitzi

Oasen ved Gardasøens bred

Dybt inde i den lune bugt, der udgør Gardasøens nordligste spids, ligger...
Læs mere

Skriv et svar

Din email-adresse vil ikke blive vist. De obligatoriske felter er markerede med *