Goldcar biludlejning i Italien får bøde på millioner af euro

Billeje er en fantastisk måde at opleve Italien på, men du bør se dig for, inden du vælger biludlejningsfirma
Billeje er en fantastisk måde at opleve Italien på, men du bør se dig for, inden du vælger biludlejningsfirma

Vil du ikke dase hele ferien ved poolen i Italien, men også udforske dit rejsemåls spændende seværdigheder? Så er en lejebil ofte den nemmeste og mest fleksible måde at komme omkring på. Mange danske ferierejsende vælger da også allerede hjemmefra at bestille billeje til ferien i Italien.

Desværre viser antallet af klager over biludlejningselskaber til Forbruger Europa netværket, der hjælper forbrugerne med klagesager mod erhvervsdrivende i EU, at ikke alle biludlejere kan anbefales. Et af de sorte får i flokken er det spanske biludlejningsselskab Goldcar, som tilbyder biludlejning i de fleste lufthavne i lande som Italien, Frankrig, Spanien og Portugal.

Du kan ikke leje bil hos GoldCar hos In-italia Rejser

Inden du læser mere om GoldCar biludlejning og hvorfor de helt fortjent har fået denne bøde, så er det værd at vide, at når du bestiller en pakkerejse hos In-italia Rejser, så tilbyder vi ikke lejebiler fra GoldCar og for den sags skyld nogen andre lavprisselskaber, som er kendt for dårlig service og hvor man som kunde ofte føler sig snydt.

Du kan læse mere om billeje i Italien og om hvilke biludlejningsselskaber vi anbefaler her: Information om biludlejning i Italien

En bilferie i Italien byder på mange muligheder, f.eks. en romantisk solnedgang ved havet...
En bilferie i Italien byder på mange muligheder, f.eks. en romantisk solnedgang ved havet…
Der er fantastiske landskaber på en bilferie i Italien - her bakkerne ved Siena...
Der er fantastiske landskaber på en bilferie i Italien – her bakkerne ved Siena…
Tusindevis af danskere bevæger sig hvert år på en bilferie til Italien...
Tusindevis af danskere bevæger sig hvert år på en bilferie til Italien…

Vi samarbejder kun med få udvalgte billejeselskaber, såsom f.eks. Avis, Hertz og SIXT biludlejning. Ikke at disse anderkendte selskaber ikke kan begå fejl og give dårlig service, men det sker til sammenligning med f.eks. GoldCar sjældent.

Benytter aggressiv markedsføring

Senest har Italiens konkurrencemyndighed (AGCM) idømt Goldcar i Spanien og Italien en bøde på 2 millioner euro for urimelig handelspraksis. Selskabet har ifølge AGCM overtrådt reglerne for salg af ekstra billejeforsikringer og ikke oplyst sine kunder om uundgåelige gebyrer og skjulte priser på genopfyldning af brændstof.

AGCM kritiserer desuden Goldcar for at udnytte, at kunden ved udlevering af lejebilen ofte er i en dårlig forhandlingssituation. Uheldige kunder har berettet om, at Goldcar ikke giver sig, så man til sidst føler sig nødsaget til at betale ekstra eller risikere at stå helt uden en bil og måske have mistet forudbetalingen på billejen. Der er blandt andet talrige eksempler på, at Goldcar ikke anerkender et almindeligt VISA-Dankort til sikkerhedsdepositum, og har man ikke et Mastercard eller lignende, skal man derfor ifølge Goldcar betale for en dyr ekstra-forsikring.

“Goldcar har presset ekstra og udgiftskrævende forsikringer og andre produkter ned over hovedet på folk. Derudover har forbrugerne fået for dårlig information om de gebyrer, Goldcar opkræver for manglende brændstofoptankning”, siger Lars Arent, leder af Forbruger Europas danske kontor, til finans.dk.

“Goldcar er et af de selskaber, som danskere ofte klager over, når de har lejet bil i Sydeuropa. Vi håber, at konkurrencemyndighedens afgørelse vil få betydning for Goldcars handelspraksis fremover, så de overholder EU’s forbrugerlovgivning,” fortsætter Lars Arent.

Med en bilferie i Italien opnår du optimal frihed...
Med en bilferie i Italien opnår du optimal frihed…
På en bilferie bestemmer man selv tempoet og vejen...
På en bilferie bestemmer man selv tempoet og vejen…

Goldcar har igennem flere år haft et dårligt ry i billeje-branchen, men kan det til trods stadig lokke nye kunder til med lave priser. Forhåbentlig kan store bøder, som den fra den italienske konkurrencemyndighed, få selskabet til at rette ind, men man kan have sin tvivl.

Vil du undgå de dårlige biludlejere, er der dog hjælp at hente.

EU-indsats sikrer bedre vilkår ved billeje

På grund af en fordobling i antallet af klager over billeje fra 2010 til 2016 er EU-Kommissionen således gået sammen med nationale forbrugermyndigheder om at kræve, at biludlejningsbranchen skal overholde EU’s forbrugerlovgivning.

Det har foreløbig ført til, at billeje-branchens fem største selskaber (Avis, Europcar, Enterprise, Hertz og Sixt) har indvilliget i at ændre og forbedre deres handelspraksis, kontraktvilkår og interne politikker. For dig som kunde medfører de fem biludlejningsfirmaers forbedrede retningslinjer ifølge Forbruger Europa bl.a.:

  • En klar procedure for benzinpåfyldning, hvor du altid skal have mulighed for at få bilen med fuld tank og levere den tilbage med fuld tank.
  • At prisen ved booking skal inkludere alle påregnelige udgifter. Eksempelvis vinterdæk, hvis der er lovkrav om disse.
  • Lejekontraktens vigtigste betingelser skal formidles i et letforståeligt sprog, som for eksempel information om kilometertal inkluderet i prisen, benzinpåfyldning, afbestillingsregler og depositum.
  • At du skal have klare oplysninger om priser på ekstraudstyr, tilkøbsforsikringer og selvrisiko.
  • Klar procedure for kontrol af bilen ved skader. Du skal således have en begrundelse og dokumentation, før biludlejeren opkræver betaling. Du skal se den originale regning for en reparation.
  • Der skal være mulighed for, at man kan gøre indsigelse ved eventuelle skader, før biludlejeren opkræver betaling.

EU-Kommissionen vil fortsat overvåge branchens praksis.

Gode råd om billeje

Vi anbefaler, at du altid bestiller en lejebil hos et anderkendt udlejningsselskab såsom Avis, Enterprise, Europcar, Hertz og SIXT. Du finder dem alle i billejesøgemaskine hos In-italia.

Man skal se sig for, inden man vælger biludlejningsfirma i Italien...
Man skal se sig for, inden man vælger biludlejningsfirma i Italien…
Italien på gadeplan, hvor det er bedst...
Italien på gadeplan, hvor det er bedst…

Lavprisselskaber som f.eks Goldcar, der også opererer under navnet Rhodium, kan vi ikke anbefale, selvom de ofte har de billigste priser. Der er en årsag til, at de er billige, og at de får mange klager. Hos In-italia Rejser har vi derfor valgt på forhånd at blackliste de værste biludlejningsselskaber, som vi har kendskab til, i vores søgemaskine.

Vil du have flere gode råd om leje af bil i udlandet, så læs eventuelt mere hos Forbruger Europa.

Billeje i lufthavne i Italien

Hos Escapeaway Rejser tilbyder vi udlejningsbiler i alle lufthavne i Italien, ja og naturligvis også i de større byer og på de mest populære rejsemål. Langt de fleste vælger dog at afhente deres lejebil i lufthavnene og det er også her, du finder det største udvalg af biler og de billigste priser.

Top 5 lufthavne for billeje i Italien

Hos In-italia er de følgende 5 lufthavne dem, hvor flest af vores gæster bestiller en lejebil til deres ferie

På in-italia.dk kan du læse mere om billeje i Italien og søg priser og ledige biler i alle byer og lufthavne.

Søg efter priser på din lejebil online

Det er nemt at bestille din lejebil online i Italien. Skal du blot bruge en bil, kan du se priser og bestille din billeje i Italien her og bestiller du en pakkerejser med fly og hotel, vil du automatisk blive tilbudt et udvalg af lejebiler, når du bestiller din rejse.

Har du spørgsmål om leje af bil i Italien, vil jeg anbefale, at du læser vores FAQ med ofte stillede spørgsmål om leje af bil.

Tags fra artiklen
, ,
Skrevet af
Mere fra Marie B.

Champing – tilladt at snorke i kirken

Har du også normalt svært ved at holde øjnene åbne under gudstjenester?...
Læs mere