Hvad gør man, når ens hotel hviler i favnen på et dramatisk landskab? Svaret er Maison Tissiere, der putter sig ind i Valle d’Aostas alpeland på grænsen til Frankrig og Schweiz. Her har ildsjælen Guja forvandlet sin fars gamle hyrdehytte til en fredfyldt lomme af ro, hvor kontrasterne mellem evighedssneen og højfjeldsolen udenfor mødes i tyst dialog med hotellets moderne indre.
Jeg har mødt Guja til en samtale om de øde, uberørte landskaber, som hotellet er omgivet af, om gæstfriheden i de små bjergsamfund, om den evige sne og den stærke højfjeldssol, om Alperegionen Valle d´Aosta ved sommertid, om den lange familiehistorie, der ligger bag hotellets bygninger – og meget mere.
Hvordan fik du idéen til den vellykkede indretning på Maison Tissiere?
Ved at lytte til husets egen stemme. De 2 alpehytter, som hotellet består af, er så fulde af ro og harmoni, at jeg ikke nænnede andet, og med det voldsomme bjergsceneri, der udspiller sig udenfor, blev jeg nødt til at skabe en sådan kontrast af stilhed. Faktisk arvede min far Ferdinando-husene af mine tipoldeforældre, og i år 2000 begyndte vi at renovere stedet for at omdanne det til hotel. Det viste sig, at være en kæmpe opgave, fordi de 200 år gamle bygninger både skulle leve op til moderne krav om komfort og samtidig følge Italiens strenge fredningsregler.
Jeg er selv uddannet indretningsarkitekt og har altid været inspireret af nordiske og japanske linjer – mit idol er faktisk Alvar Aalto – så min egen stil er i forvejen ren og enkel. Og da jeg rejste rundt og besøgte fjeldhoteller i Frankrig og Schweiz for at lade mig inspirere, fandt jeg faktisk ud af, at vi her i Valle d’Aosta har en helt unik højdebeliggenhed, der både tillader saftige enge, højfjeldssol og kig til sneen på bjergtoppene. Så interiøret blev moderne og enkelt, med lyse tekstiler og fliser, der afbalancerer det stærke lys udenfor. Den største udfordring havde jeg med den moderne tilbygning, der i dag rummer spa’en, restauranten og poolen og synker perfekt ind i omgivelserne.
Men hvad skal man i en alperegion om sommeren?
Alt det, som man plejer – og mere til! Det er korrekt, at folk valfarter til Alperne i vintermånederne for at stå på ski, men sneen forsvinder skam ikke, bare fordi det bliver sommer. 15 kilometer herfra er bjergene så høje, at sneen hviler der året rundt, og smyger sig rundt i øde, uberørte landskaber. Men først og fremmest elsker de fleste at være her på grund af luftens friskhed og den næsten berusende, rene atmosfære, helt fri for støj og forurening. Når Italiens byer og strande syder i sommervarmen, kan vi heroppe i bjergene i stedet tilbyde ro, svale nætter og masser af anderledes oplevelser: gå en lang vandretur ind i Grand Paradiso naturparken eller besøge Savoy-fyrsternes jagtslotte.
I de små bjergsamfund elsker man musik, så i juli og august bugner landsbyerne af festivaler under åben himmel. Og så er september og oktober måned også særlig skøn her, med druehøst og de smukkeste farver. Og så er Valle d’Aosta en grænseregion på flere måder: bjergene adskiller Sydeuropa fra resten af kontinentet, og landskabet er plettet med arkitektoniske spor, som rækker helt tilbage til romertiden, hvor man byggede fæstninger for at beskytte imperiet.
Hvordan føler man så, at Valle d’Aosta er en del af Italien?
På gæstfriheden og det gode humør – jeg plejer at sige, at enhver italiener har en lille smule napolitaner i sig, ligegyldigt hvor man bor henne i Støvlelandet! Min far ønskede jo netop at lave et hotel, fordi han elsker at have mennesker omkring sig. Selvom Valle d’Aosta er Italiens mindste region og ligger meget tæt på Centraleuropa, er der altså klare træk, som binder os sammen med resten af Italien. Tag også gastronomien, hvor vores respekt for de lokale råvarer og opskrifter dyrkes i selv de enkleste retter.
Jeg plejer at kalde dalen her for et ‘lille Toscana’, fuld af vinbønder og smukke husmandssteder. Derfor ynder mange gæster også at bruge deres tid her på hotellet, fordi man simpelthen føler sig rigtigt hjemme, i et smørhul af gæstfrihed: folk snupper sig en massage, dyrker yoga, læser en bog ude i haven eller fordyber sig i kreativt arbejde. Og på grund af hotellets lille størrelse kan vi tilpasse os gæsternes individuelle behov – om det så er et kursus i meditation, en vegansk menu eller særlige allergier, kan det klares. Dét er gæstfrihed på italiensk.
