Husk at forudbestille din billet til Vatikanmuseet i Rom

Peterspladsen i Rom
Det er meget lettere og hurtigere at komme ind på Vatikanmuseet, hvis du har bestilt din billet på forhånd...

Man skulle tro, at alle ville være interesserede i at hoppe køen over og bruge sin dyrtbetalte ferietid koncentreret på at se og opleve et af Roms vidundere, nemlig Vatikanmuseet, der bl.a. rummer det Sixtinske Kapel af Michelangelo. Alligevel beviser køen uden for museet, at utrolig få er klar over, at man kan forudbestille sin billet og dermed hoppe den flere timer lange kø over, blot ved at have planlagt sit besøg forud for rejsen.

Vi guider dig her gennem proceduren.

Forud for rejsen

Alt hvad du skal gøre hjemmefra er at gå ind på Vatikan-museets online-billetside. Her guides du overkommeligt gennem de forskellige trin frem til forudbestilling, der blandt andet inkluderer, at du vælger måned for dit besøg (du kan højst bestille et par måneder frem i tiden) og antal besøgende. Dernæst vælger du dato og klokkeslæt ud fra de mulige. Endelig vælger du billettype (barn eller voksen). Forudbestillingen koster et mindre gebyr, der på alle måder opvejes af den afkortede ventetid ude foran museet. Det hele munder ud i, at du får tilsendt en voucher, der skal printes ud og medbringes på rejsen.

Du kan også bestille dine billetter til Vatikanet og andre udflugter med eller uden lokal guide, f.x. den meget populære “Spring køen over: billetter til Vestikanmuseerne i Rom”. Se priser på billetter og udflugter i Italien.

Peterskirken og Tiberen
Tiberen med Peterskirken i baggrunden…

På dagen for museumsbesøget

Når du ankommer til Vatikanstaten, går du direkte frem til modtagerbygningen til museet, der er beliggende højre om Peterskirken. Du kan roligt ignorere alle de tilbud, du får på gaden om at købe billet eller guidet tur, for du har din billet i hånden. Fremme ved bygningen følger du den lille kø (eller ingen kø), der måtte være for besøgende med billet. En vagt scanner din billet, før du får adgang til bygningen. Indenfor skal du gennem et sikkerhedstjek, der minder om det i lufthavnen, dog mindre krævende. Herefter går du op på 1. sal, hvor du fremviser dit print igen og her får udleveret (mod betaling) den rigtige adgangsbillet. Du er nu indenfor i varmen – langt tidligere end alle de besøgende, der ikke var så forudseende som dig.

Vatikanmuseet tilbyder forskellige guidede ture rundt i museet, hvis du ønsker det.

Praktiske oplysninger

Indenfor i museet finder du toiletforhold, café, self-service restaurant og et simpelt pizzeria på cafeteriaplan samt et utal af souvenirbutikker og Vatikanets eget posthus. Mange steder må man gerne fotografere, og hvor man ikke må, der fremgår det tydeligt. Og husk endelig passende beklædning, da bare skuldre og bare knæ afvises ved indgangen! Det betyder, at du skal have en langærmet trøje og lange bukser/kjole eller lange shorts/nederdel på. Da der samtidig er køligt mange steder indenfor, er det kun bekvemt at have lidt tøj med.

Interesseret i en rejse til Rom? Se alle vores ferieboliger og hoteller i Rom her.

Peterskirken

Når du alligevel er ved Vatikanmuseet, kan du lige så godt smutte omkring Peterskirken og se den også. Mest af alt, fordi den så absolut er besøget værd. Detaljerigdommen indenfor er ganske enkelt ubeskrivelig og dybt betagende.

Peterskirken
Detaljerigdommen i den indre del af Peterskirken er ganske enkelt ubeskrivelig og dybt betagende.

Der er i dag af sikkerhedsmæssige årsager en check-in-procedure også for besøg til kirken på højde med den, man finder ved Vatikanmuseet. Til gengæld er adgangen gratis. Men det betyder, at du skal stå i kø for at få adgang til pladsen og kirken. Så følg menneskemængden ind mellem søjlerne, så finder du sandsynligvis den rette indgang for den pågældende dag. Det virker til at være et flytbart system, som derfor ikke altid åbnes på samme sted.

Også her skal du endelig huske passende beklædning. Bare skuldre og bare knæ afvises ved indgangen. Det betyder, at du skal have en langærmet trøje og lange bukser/kjole eller lange shorts/nederdel på. Da der samtidig er køligt indenfor, er det kun bekvemt at have lidt tøj med.

Fra pladsen er der mod betaling adgang til kuplen og taget af kirken, hvilket giver en storslået udsigt til Rom.

Når du først er inde, må du gerne fotografere – de fleste steder. Hvor det ikke er tilladt, da fremgår det tydeligt.

Pavelige toiletforhold og Vatikanets eget posthus

Der er posthus og toiletforhold til højre for kirken på vej ud fra pladsen i den lave bygning til højre – når du har kirken i ryggen. Det er smart at have tænkt på, inden du går ind i kirken, da køen til toiletterne kan være ganske lang og som sagt befinder sig på vejen ud fra kirken. Endelig kan et besøg inde i kirken godt trække ud, da der er så meget at se på.

God fornøjelse!

Har du brug for hjælp til planlægning af en ferie i Rom?

- så ring til os på 33151313 eller skriv til os ved at trykke her
Tags fra artiklen
Mere fra Louise Laurenius

De bedste mandler kommer fra Sicilien

Køber du en pose mandler i et dansk supermarked, er det sandsynligvis...
Læs mere