Hvordan er det nu man siger…?

Sprogparlør på italiensk
Hvorfor ikke tage en hurtig genvej til en endnu bedre ferie ved at benytte In-Italias sprog-parlør?

Hvorfor ikke tage en hurtig genvej til en endnu bedre ferie ved at benytte In-Italias sprog-parlør på den forestående Italiensferie og bliv mødt med store smil og beundrende udbrud?

På vores hjemmeside tilbyder vi en gratis italiensk miniparlør, lige til at printe ud og pakke ned i feriekufferten. Med parløren i hånden sikrer du dig ikke bare større sandsynlighed for at få bestilt de rigtige retter på restauranten om aftenen, men også store smil og beundrende udbrud fra italienerne, der virkelig påskønner ethvert nok så ubehjælpeligt forsøg fra os nordboere på at gøre os forståelige på deres til tider tungebrækkende modersmål.

Du bliver også opdateret på alle de forskellige måder, man hilser hinanden på i Italien, for selv om alle og enhver snart ved at “ciao” betyder “hej”, så er det langt fra denne hilsen, man hører mest. Italienerne hilser kun med “ciao” på folk, de kender godt; alle øvrige hilses med goddag, godaften eller godnat.

Det er godt at kunne lidt lokale gloser, hvis du vil i snak med de lokale i Italien; især den ældre generation...
Det er godt at kunne lidt lokale gloser, hvis du vil i snak med de lokale i Italien; især den ældre generation…

Og du bør ikke løfte et øjenbryn, hvis du allerede fra ved 15-tiden bliver hilst med “Buonasera” (godaften); det er nemlig mere reglen end undtagelsen, at eftermiddagen betragtes som en del af aftenen i det meste af Italien. Når det er sagt, skal det lige nævnes, at man også kan hilse og hilses med et “Salve!” (egentlig “vær hilset”) eller “Arrivederci/arrivederla” (farvel/på gensyn).

Et par andre vendinger, som du heller ikke kan undgå at bemærke, er “prego” og “grazie”, som fylder meget i hverdagen. Grazie (tak) er nemt nok: Det betyder tak og siges mange, mange gange om dagen, endnu flere gange end vi bruger det i Skandinavien. Sig hellere tak en gang for meget end en gang for lidt! Prego svarer til “det var så lidt” eller “værsågod”, alt efter konteksten, og benyttes næsten lige så meget som “tak” på italiensk. Udtrykket kan sammenlignes med det engelske og mere velkendte “please”, som også bruges i et utal af situationer.

Hold dig endelig ikke tilbage, men smid gerne om dig med goddag’er og godaften’er og ligeså mange “grazie” og “prego”; det eneste du risikerer, er at få et stort smil tilbage.

Kom velforberedt til Italien og se disse udtryk og mange flere i vores mini-parlør her. Hvis du følger linket, kan du printe parløren gratis ud

Tags fra artiklen
, ,
Skrevet af
Mere af Mikkel

Har du smagt italiensk aspargessuppe?

Allerede i antikken anså romerne grønne asparges for en højt værdsat grøntsag....
Læs mere

Skriv et svar

Din email-adresse vil ikke blive vist. De obligatoriske felter er markerede med *