Italien i børnehøjde

Lignano Sabbiadoro - child playing on the sea (Max Zambelli)
Børneferie i Italien

Børn elsker Italien og italienerne elsker børn. Sol, sommer, sand og familiehygge er alle ord, som klinger godt i ethvert barneøre. Men hvem skal have lov at bestemme tempo og destination – børn eller forældre? Vi kigger her på rejser til Italien, der har noget for hele familien.

Sommerferien er for mange familier den helligste kvalitetstid på året. Her er der mulighed for at være sammen uden stress, forpligtelser og dårlig samvittighed. Uden faste aftaler i kalenderen er der tid til børnene og til at tage på udflugter sammen. På en rejse til Italien kan næsten ethvert ferieønske opfyldes for børn i alle aldre.

Børnevenlige rejsemål i alle afskygninger

Hvad er opskriften på den perfekte ferie, hvis man spørger et barn? Lidt firkantet sagt ønsker de fleste børn i virkeligheden blot at lege, underholdende oplevelser og god tid til at bade (enten i swimmingpoolen eller i havet). Skal mor og far også være glade, må rejsen til Italien også gerne byde på skønne udsigter, stemningsfulde middelalderbyer, seværdigheder og veltilberedte italienske måltider med en god flaske vin – så længe børnene er glade.

Børnevenlige destination i Italien, der kan opfylde disse ønsker, er i høj kurs. Men hvad betyder det egentlig, når der står ‘børnevenlig’ i et rejseprogram? Og hvilke forventninger har børn og voksne til et børnevenligt hotel eller feriebolig? Er børnevenligt ensbetydende med faciliteter og sjove aktiviteter, der reelt henvender sig til børn, eller er det blot steder, hvor børn kan færdes og opholde sig sikkert?

Legende børn på Aparthotel Ashanti i Bibione
Legende børn i swimmingpoolen på Aparthotel Ashanti i Bibione

Skandinaviske og italienske børn

Børn og voksne kan altså have særdeles forskellige syn på børnevenlige steder, men er der også forskel på de skandinaviske og italienske børn? Der findes mange stereotype forestillinger på tværs af kulturer, og Skandinavien og Italien er ingen undtagelse.

Mange vil således med en vis ret mene at italienske børn lever en overbeskyttet tilværelse, hvor de pakkes ind i vat af pylrede forældre: Italienske børn vokser for eksempel op med konstante påmindelser om kropstemperaturer, blodtryk og varm påklædning. Ud over denne til tider bjørnetjeneste-omsorg er italienske børn også meget autoritetstro og lydige i både skolen og på museer, hvor der kræves ro og disciplin. I familiens skød og på stranden slår de sig dog mere løs med råb og skrig. Italienerne har ry for at have meget spændvidde i deres følelsesregister med hensyn til børneopdragelse, hvorfor afstanden fra skældud til kæmpekrammer kan være meget kort.

Skandinaviske børn får derimod ofte lov til at stå mere på egne ben og drage deres egne erfaringer – dette giver generelt de skandinaviske børn en god dømmekraft og sund realitetssans. Når skandinaviske forældre planlægger ferien inddrages børnene desuden ofte – man lytter til deres ønsker for rejsen og tager dem med på råd i ferieplanlægningen.

Børnevenlige hoteller i Italien

Når det gælder børns opdragelse må man nok blot konstatere, at kulturer er forskellige og at børn er forskellige – ligeledes er opfattelsen af ‘børnevenlighed’ er forskellig. Når du ser betegnelsen ‘børnevenlig’ i beskrivelsen af et rejsemål eller et hotel hos Escapeaway, er det dog skrevet med baggrund i den skandinaviske forståelse af, hvilke behov og ønsker børn typisk har på ferien.

Vores ‘Børnevenlige hoteller’ i Italien udmærker sig således ved, at der tænkt ekstra meget på de yngste i familien. På disse hoteller tilbydes for eksempel familieværelser, børnemenuer på restauranten, legeplads, miniklub (engelsktalende), børnepool og lignende.

Der er naturligvis forskel på, hvad børnefamilier ønsker sig af hotellet og rejsemålet alt efter børnenes alder og interesser. Derfor inkluderer udvalget hos Escapeaway da også en bred vifte af børnevenlige hoteller. Du kan derfor næsten med garanti finde et hotel, der kan danne en perfekt ramme om din familieferie i Italien.

Der findes masser af muligheder for en ferie med børn i Italien
Der findes masser af muligheder for en ferie med børn i Italien

All inclusive, ferielejlighed eller villa?

Ønsker du og resten af familien blot at “trække stikket ud” i ferien? Så kan et hotel eller resort med All inclusive i Italien være det helt rigtige valg. Her vil der typisk være mange aktiviteter for de mindre børn og mulighed for bare at dase det meste af dagen ved poolen. Du skal ikke selv holde styr på alle dagens måltider og I har nem adgang til snacks og drikkevarer med noget for enhver smag.

Måske vil du gerne have mulighed selv stå for nogle af feriens måltider? Så kan en ferielejlighed måske være et bedre valg end et hotelværelse. Det kan være hyggeligt at være sammen som familie om at tilberede maden. På en rejse til Italien med børn, kan det desuden være ganske praktisk at have eget køkken til rådighed. Så skal I ikke hen på en restaurant, hver gang, børnene bliver sultne.

Har du en stor børneflok, eller skal I flere generationer afsted sammen? Så er det også værd at overveje at booke en villaferie i Italien. Som du kan se i programmet her hos Escapeaway findes de i hele landet. Især hvis du ønsker, at I skal opleve det landlige, autentiske Italien med base i en rummelig og komfortabel feriebolig.

Den helt store fordel ved at leje en villa – ud over pladsen – er, at I kan være helt jer selv under ferien. Her kan I komme og gå som I vil. Mange af villaerne vi har håndplukket i Italien, ligger i naturskønne omgivelser, hvor I vil have rig lejlighed til at gå ture og opleve de smukkeste italienske landskaber.

Far på spadseretur med sin datter i Val Venosta
Far på spadseretur med sin datter i Val Venosta

Ønsker du at give børnene en unik ferieoplevelse, hvor I ikke blot bor på et almindeligt hotel? Ude på landet kan I nyde det ægte Italien på et af vores charmerende og håndplukkede agriturismi. Det er bondegårdsferie på Italiensk, hvor børnene får masser af plads og frisk luft. Samtidig kommer I på en helt anden måde tæt på de lokale, som her stadig har en produktion af fødevarer af et vis omfang. Ofte er der mulighed for på stedet at lækre, hjemmelavede retter af egenproducerede råvarer.

Få tips og mere information om ferie på agriturismo i Italien

Børnevenlige rejsemål i Italien

Når det en badeferie, som står øverst på familiens ønskeliste for sommeren, er Italiens dejlige Adriaterhavskyst en populær destination. Her er byer som Lido di Jesolo, Caorle og Bibione i det nordlige Italien klassiske favoritter blandt rejsende med børn. Udover de brede sandstrande er der nemlig her alle de aktiviteter og forlystelser, som børn kan ønske sig. Samtidig forkæles forældrene her med gode spisesteder, spa- og wellness-faciliteter, golfbaner og meget andet.

Det smukke støvleland har dog mange andre interessante rejsemål for børnefamilier. Toscana tiltrækker for eksempel også mange familier takket være regionens gode miks af strande, storslået natur og kulturelle attraktioner. Slår I jer ned i den indre del af regionen for at være tæt ved de spektakulære kulturbyer, kan der ganske vist være forholdsvist langt ud til kystens strande. Det er dog ikke noget problem, hvis I vælger en familievenlig feriebolig i Toscana med egen pool, som der er talrige af i vores udvalg. Så kan I nyde en forfriskende dukkert efter en udflugt med spænende sightseeing.

Det er ikke kun på fastlandet, at Italien har talrige skønne, børnevenlige rejsemål. Også Middelhavsøerne Sicilien og Sardinen også alt, I kan ønske jer på på en familieferie i Italien. Her er masser af sol, fantastiske strande med krystalklart vand, spændende kultur, historie og muligheder for at være aktiv i skøn natur.

Bestil en familieferie i Italien online

Hos Escapeaway har vi mange års erfaring med familieferier i Italien. I vores søgemaskine kan du finde hundredvis af børnevenlige hoteller og ferieboliger i Italien, som vi omhyggeligt har udvalgt. Tjek dine feriedatoer i søgemaskinen og lad dig inspirere! Kontakt os gerne, hvis vi skal hjælpe dig med at sammensætte den perfekte italiensk familieferie.

Tags fra artiklen
, ,
Skrevet af
Mere fra Marie B.

Champing – tilladt at snorke i kirken

Har du også normalt svært ved at holde øjnene åbne under gudstjenester?...
Læs mere