Hvor er det rigtige sted at bo i Rom? Det spørgsmål stiller de fleste sig, når de skal planlægge: Hvordan bruger man bedst sine dyrebare syv dage i den evige stad? Uanset om det er første, anden eller syvende besøg i byen. De fleste ville vel helst vågne op med udsigt til Pantheon, to minutters gang til Tiberen, en bus uden for døren, der fører lige til Colosseum, og en hyggelig og billig familierestaurant rundt om hjørnet. Men mindre kan gøre det, og stort set hvert kvarter i Rom har sin egen charme, så forskellige de end kan være.
Se alle vores ferieboliger og hoteller i Rom her
Det er selvfølgelig tit pengepungen, der afgør, om man vil bo lidt afsides i nærheden af stationen, eller man vælger taglejligheden nær Piazza Navona. Men derudover er valget også et spørgsmål om, hvilken slags appetit, man har på Rom.
Tradition og romantik i Trastevere
Et oplagt sted at slå sig ned er i Trastevere. Hvor det meste af Rom i årene omkring 1900 og under Mussolini blev udsat for omfattende omlægning og byfornyelse, fik Trastevere lov at være i fred og fremstår nu som Roms ældste bydel. Her går man rundt i smalle og snoede middelalderlige gader og farer gerne vild, når man har rundet to gadehjørner. Søndag kan man gå på det kæmpemæssige gademarked ved Porta Portese, de andre dage kan man uden de store anstrengelser nå Piazza Navona, Circus Maximus eller Forum Romanum, eller man kan gå op på Gianicolo-højen og nyde en fantastisk udsigt over Roms historiske centrum.
Trastevere er også det sted, man gerne spiser i Rom. Bydelen er spækket med restauranter for enhver smag og enhver pengepung, og de fleste aftener søger mange romere hertil i deres biler, som de kæmper hårdt for at finde en P-plads til.
Dagligdag og nærvær i Prati
I den anden ende af skalaen er der bydele som f.eks. Prati, kvarteret lige nord for Vatikanet. Det er en ny bydel, der først er blevet bebygget efter Italiens samling i 1870. Prati betyder ’enge’, og for ikke meget mere end hundrede år siden var bydelen et grønt område, hvor romerne tog på skovtur ved at krydse Tiberen i både. Så kom byplanlæggerne til og anlagde en bydel med snorlige gader, der krydser hinanden i rette vinkler. Bebyggelsen er typisk fem-etagers boligblokke. De pavefjendtlige byplanlæggere anlagde desuden bydelen på en måde, så man ikke kan se den nærliggende Peterskirke. Til gengæld er bydelen domineret af det enorme, og grimme mener de fleste, Palazzo di Giustizia, hvis arkitekt i sin tid begik selvmord efter omfattende kritik af byggeriet.
Hvad kan Prati så egentlig byde på? Masser. Først og fremmest er man kun et par stenkast fra Engelsborg (Castel Sant’Angelo). Er man til butikker, er der et velassorteret butiksstrøg, Via Cola di Rienzo. Og følger man Rienzo-vejen over Tiberen, befinder man sig på fem minutter på Piazza del Popolo, Roms vel nok smukkeste plads, besunget af danske rejsende gennem 200 år. Fra Piazzaen er der en lige opstigning af de løvebesatte trapper til Roms største park, Villa Borghese. Her kan man nyde parkens atmosfære eller opsøge et af dens femstjernede museer. Eller endnu bedre: man kan fra toppen af trappen gå den stemningsfulde udsigtstur, der fører til Den Spanske Trappe.
Når man vender tilbage til Prati, træt af dagens strabadser, falder der ro over en. Her er ikke souvenirsælgere, knap turister bortset fra hotelgæsterne, der kommer til og fra. Man kan vælge et af de mange udmærkede spisesteder og spise sammen med kvarterets beboere. Eller man kan gå en aftentur ned til Tiberen og f.eks. beundre den lille nygotiske kirke, Chiesa del Sacro Cuore del Suffragio. En hvidglaseret bryllupskage, som trodsigt har klemt sig ind ved det kæmpemæssige Justits-palads.
For og imod
Hvis Colosseum og Forum Romanum er hovedmål for turen, og hvis man vil have det sydlandske folkelige Rom serveret på et fad, må valget falde på Trastevere. Kvarteret er til gengæld ikke uberørt af turismen, og risikoen for f.eks. at falde ind på en restaurant, der er en skjult turistfælde, er bestemt til stede. En bydel som Prati er mere stedet for dem, der har lyst til at lede efter de små specialbutikker og til at nyde kaffen på en bar sammen med de lokale. Men samtidig har man lige rundt om hjørnet noget af det, man måske ikke nåede at se ved sit første besøg i Rom: Engelsborg, Augustus’ fredsalter, Caravaggios malerier i Piazza del Popolos Santa Maria-kirke.
Slår du turen forbi Trastevere en fredag aften, kan den virke overrendt og turistet. Går du gennem Prati en søndag formiddag, kan den virke forladt og kedsommelig. Men for begge bydele gælder, at det er svært ikke at holde af dem, når man først har indåndet dem.
