Italienerne har benzin i blodet

At sætte sig bag rattet i Italien svarer ikke til at sætte sig bag rattet i Danmark. For i Italien kører man efter en helt anden parole end den, vi kender herhjemme.

Italienerne er ikke bare vilde med biler og scootere, de er i det hele taget bare vilde med hestekræfter og motormekanik: det være sig biler, motorcykler, traktorer, motorer, motorvejskørsel, rally og ræs.

Færdselsetikette … eller manglen på samme

At sætte sig bag rattet i Italien svarer ikke til at sætte sig bag rattet i Danmark. For i Italien kører man efter en helt anden parole end den, vi kender herhjemme. Vi følger reglerne og regner med, at de andre gør det samme. Ofte tænker man nok, at der køres mere hensynsløst i Italien end herhjemme, alligevel er det min opfattelse, at det forholder sig helt modsat. Årsagen skal ses i det faktum, at regelryttere ofte ender med at blokere trafikken i et forsøg på at få ret, hvorimod de, der bruger deres fantasi til at komme omkring, skaber plads, fordi de anvender de smuthuller, der opstår i trafikken.

Fantasifuld kørermentalitet

Den italienske kørementalitet er langt mere smidig og fantasifuld end den danske, og fordi man forventer sig det værste af sine medtrafikanter, er man også mere fleksibel og vågen. Italienerne kører for at komme i pole-position, og det betyder, at man udfylder kørebanerne bedst muligt (dvs. flest muligt ved siden af hinanden, på kryds og tværs af de markerede baner – og det giver man hinanden plads til), at alle mand sætter i gang, når lysreguleringerne skifter til grønt, frem for at afvente den forankørende bil, og at alle har en fod på bremsen, hvis der skulle ske noget uforudset.

Fiat
Italienerne er vilde med biler, især deres egne Fiat-klassikere…

Og det betyder faktisk, at der sker relativt få ulykker i Italien, og at der opleves færre køer i trafikken, end man kunne forestille sig med så mange bilister på vejene, og det skyldes, at bilisterne er opmærksomme på trafikken, holder sig et flot overblik, og således får strømmen af biler til at flyde fra A til B.

På de italienske motorveje betyder trafikmentaliteten, at der køres til: Man blinker af de forankørende, hvis man vil forbi, man presser på for at komme forbi i eget tempo, således at der ikke hele tiden skal bremses op, og man kører tæt. Så vær opmærksom og vågen, og Do as the Romans.

Interesseret i flere artikler om italienernes forhold til biler? Så læs vores populære artikel “Benzin i blodet og Fiat i hjertet”.

Læs også om mulighederne for en bilferie i Italien her.

Skrevet af
Mere af Lino

Siena og Firenze: To toscanske rivaler

Toscana er håbløst forkælet. Hvor ellers finder vi så mange fascinerende byer,...
Læs mere

Skriv et svar

Din email-adresse vil ikke blive vist. De obligatoriske felter er markerede med *