Oplev Italiens smukkeste middelalderbyer

Civita di Bagnoregio
Civita di Bagnoregio

I den lille liguriske landsby Apricale var der engang en engageret borgmester, som mente at Italiens mange smukke provinsbyer med middelaldertorve og velbevarede gader og stræder fortjente en beskyttelsesordning, der kunne sætte nogle standarder for bevaringen af byernes identiteter, traditioner, kulturhistoriske særpræg, kunstskatte, landskabsmæssige omgivelser; kort sagt deres kulturarv. Ordningen, som er fra 2001, fik navnet “I Borghi più Belli d’Italia” – noget i retning af Italiens smukkeste middelalderbyer. Samtidig ville ordningen fungere som vejledende for turister og være en slags blåstempling af Italiens smukkeste middelalderbyer. Og endelig skulle ordningen gøre det attraktivt for lokale at flytte til disse landsbyer, som i en årrække har oplevet en befolkningsnedgang ligesom det er tilfældet med landsbyerne i Danmark.

Her i 2016 findes der i alt mere end 250 byer på den prestigefulde liste og folkene bag har tilmed udgivet en guide, som grundigt beskriver samtlige byer inden for arkitektur, seværdigheder og gastronomi. Hos In-Italia har vi under vores utallige inspektionsture og ferieophold i Italien besøgt et bredt udsnit af disse mere end 250 byer, og jeg vil naturligvis gerne dele min – og mine kollegers – begejstring og gode råd med vores trofaste gæster, så herunder finder du en liste over syv af de mest seværdige i henholdsvis Nord-, Midt- og Syditalien.

Norditaliens smukkeste middelalderbyer

Bard (Aostadalen)
Når man kommer kørende fra Piemonte mod Alperne i Aostadalen, er det første man møder landsbyen og fæstningen Bard, der som lyn fra en klar himmel pludselig dukker op på en klippetop mellem to bjerge. Det særlige ved landsbyen er, at der kun findes den gamle bydel – ingen nyere bydel – og så er fæstningen blevet hjemsted for kulturelle arrangementer med besøgscenter.

Vil du vide mere om mystiske Bard? Så læs artiklen “Bard: Aostadalens gådefulde tidslomme” her.

Neive (Piemonte)
Uden for den hvide trøffels og rødvinenes kulturcentrum Alba ligger Neive på en bakketop midt blandt vinmarker til alle sider og så langt øjet rækker. Her har man passet godt på sin by, så hvorfor ikke fejre det med et besøg på en af områdets vingårde (fx Fattoria San Giuliano) eller på vinbaren La Contea oppe midt i byen?

Orta San Giulio – Ortasøen (Piemonte)
Orta San Giulio er ubetinget undertegnedes favoritby i Norditalien. Ud over at emme af historie, når man slentrer rundt i byen, så har byen den mest bedårende beliggenhed ved Ortasøens bred med en livlig torveplads Piazza Motta med udendørsservering og en kajplads, hvorfra man kan sejle ud til øen Isola di San Giulio.

Vil du vide mere om min yndlingsby Orta San Giulio? Så læs min kollega Mitzis spændende artikel om byen her.

Havnefronten i Orta San Giulio med udsigt til Isola di San Giulio
Havnefronten i Orta San Giulio med udsigt til Isola di San Giulio

Bobbio (Emilia-Romagna)
Når man ankommer til Bobbio, føler man, at man har kørt langt, men at det var hele turen værd. Her er man på grænsen til regionerne Ligurien, Lombardiet, Piemonte og Emilia-Romagna. Byens smukkeste scenarium er floden med den romerske bro Ponte Vecchio Gobbo, som er byens symbol.

Apricale (Ligurien)
I Apricale finder man borgmesteren, som i tidernes morgen lagde grundstenen til ordningen “I Borghi più Belli d’Italia”, hvilket ikke er en tilfældighed. I denne harmoniske og smukke landsby hedder de fleste Nobbio, Lanteri eller Baixin og de er med rette meget stolte af deres by, hvis beliggenhed vil få dit kamera til at gløde.

Apricale
Apricale med sin nærmest babylonske beliggenhed

Triora (Ligurien)
Triora er forhekset og vil utvivlsomt også forhekse dig. Byens skumle fortid vil afsløre hekseafbrænding i 1500-tallet, og man har efter mange års skam og skyldfølelse nu bragt myterne til live igen ved kulturelle arrangementer, heksesouvenirs og uhyggelige events – især omkring allehelgensaften.

Manarola (Ligurien)
Manarola er et organiseret virvar af pastelfarvede husfacader, som går godt i spænd med byens ydre rammer – havet og bjergene. Når man befinder sig ved den lille havn, mærker man den friske havluft i hår og kinder. Man kan også vandre til nabobyen Riomaggiore, hvor man undervejs måske vil mærke en varm fornemmelse i kroppen, når man passerer Kærlighedsstien (via dell’Amore).

Manarola
Manarola er en af de i alt fem indbydende og smukt beliggende fiskerlejer på Cinque Terre-kysten

Toscanas og Midtitaliens smukkeste middelalderbyer

Civita di Bagnoregio (Lazio)
Det ejendommelige ved Civita di Bagnoregio er beliggenheden på en isoleret bjergtop i et ujordisk landskab. For at ankomme til byen må man stille bilen i den nærliggende by Bagnoregio og vandre over en gangbro. I landsbyens få middelalderhuse bor blot ganske få familier.

Scanno (Abruzzo)
Abruzzo hører stadig til Italiens uopdagede regioner, hvorfor man her finder fortræffelige eksempler på uberørt natur og autentiske middelalderbyer. Scanno er et godt eksempel herpå med sin særprægede og velkendte profil af byens ejendomme, som ligger i terrasser. Her sætter lokalbefolkningen traditioner, håndværk og byfester i højsædet.

Scannos karakteristiske tage
Scannos karakteristiske tage

Torgiano (Umbrien)
Torgiano, er det ikke noget med vin? Sådan vil mange nok reagere, for den lille maleriske by er uløseligt knyttet sammen med vinfirmaet Lungarotti, der har sit sæde her, og som her i byen har indrettet en vinmuseum i Palazzo Baglioni fra sekstenhundredetallet. Her mødes floderne Chiascio og Tiberen, hvilket giver den lille by et helt specielt præg. Det er næsten, som om vandets stille rytme smitter af på livets gang. Men når du sætter dig ned på en af byens mange barer, vil det nu være en skam, hvis det er vand og ikke den gode lokale vin, du nyder.

Pitigliano (Toscana)
Hvis du har en forestilling om Toscana som et område med blide bakker, så vil du have svært ved at tro andet, end at du er et helt andet sted, når du ankommer til Det Lille Jerusalem, som Pitigliano kaldes på grund af fordums store koncentration af jøder, der var flygtet fra Vatikanstatens lidet tolerante atmosfære. Ad snørklede gader kommer du op og ned gennem byen, der formeligt er bygget ind i tufstenen. Glem ikke at drikke et glas eller syv af den lokale hvidvin, som forsøder de varme sommerdage.

Sperlonga (Lazio)
Sperlonga er et lille stykke Syditalien placeret i det centrale Italien lige syd for Rom. Det hvidkalkede og højtliggende historiske centrum, de lange hvide sandstrand og den eksotiske stemning i byen minder mest af alt om en kystby i Apulien eller på Sicilien. Afstanden til dette sande postkort er omtrent den samme fra Rom og Napoli (ca. 140 km).

Sperlonga
Den smukke middelalderby – og badeby – Sperlonga troner på en klippe ved havet mellem Rom og Napoli

Poppi (Toscana)
Havde Poppi været kendt, hvis det ikke var for dens borg? Næppe, for skønt byen er både malerisk og hyggelig med de mange små gader og stræder, så kan der ingen diskussion være om, at den imposante borg, der behersker byen og kan ses viden om, er og bliver et varigt minde fra besøget. Casentinodalen er for resten fuld af sådanne små maleriske byer, der er en slentretur værd: Pratovecchio, Stia, Bibbiena og mange flere.

Sovana (Toscana)
At Sovana er en af Italiens smukkeste “borghi”, vil de fleste nok bestride, men at den er en af de mindste er fuldkommen indiskutabelt. Den eneste grund til at bruge mere end 10 minutter her er, at der er så usigelig pittoresk og så meget at se, for på den tid kan du gå fra ende til anden på byen og tilbage igen uden hast. Gå ind i den lille kirke Santa Maria og se ciboriealteret fra 8oo-tallet og freskerne, læg mærke til den forfaldne borg ved indgangen til byen, og tænk over tidernes omskiftelighed, når du står foran den store domkirke i en flække, der i dag har 125 indbyggere.

Syditaliens smukkeste middelalderbyer

Atrani – Amalfikysten (Campania)
“Hvis man ikke lige ve’ det, er det ikke til at se det”… Nær Amalfi, som er enhver Amalfikyst-turists must see, ligger Italiens andenmindste kommune Atrani godt gemt af vejen for turistbusser og turisthorder. Det er langt fra alle, der finder ind til denne lille hyggelige by med dens intime torv og gode fiskerestauranter ved havet. De, der kan lide at træde uden for alfavej, vil i Atrani finde en ganske lille og uspoleret oase.

Atrani
Atrani set fra havet

Locorotondo (Apulien)
På et højdedrag i den smukke og interessante Itriadal finder man Locorotondo, eller ”u Curdunn”, som de lokale siger. Byen præges af den fascinerende domkirke San Giorgio og små gyder og stræder, og mellem husene kan i baggrunden skimte det eksotiske landskab med de små kegleformede trullihuse. Fra Locorotondo er udflugtsmuligheder mange, ikke bare i Itriadalen, men også langs den forrevne klippekyst mellem Bari og Brindisi.

Otranto (Apulien)
Byen kaldes også “Porten til Østen” og det er ikke uden grund – det er Italiens østligste by. Tyrkerne brugte i 1480 Otranto som indgang til en blodig invasion af Salento-halvø. På klare dage kan man skimte Albaniens bjerge i horisonten bag Adriaterhavet. Blandt byens største attraktioner er at nævne den aragonesiske borg (år 1491) og det enorme mosaikgulv med religiøse motiver i byens domkirke (år 1088). Byen er et mekka for historieinteresserede, men de badeglade besøgende skal ej heller snydes. Byen kan bryste sig af at have noget af Italiens reneste badevand, så det er bare at finde badetøjet frem!

Cefalù (Sicilien)
Cefalù har alt: en enestående historisk bykerne med normannisk særpræg, en højtragende klippeknold med en gammel fæstning på toppen og en lang bred sandstrand, som fortsætter længere end øjet rækker. Kort sagt – her finder du hele pakken og mere til: Stemningsfulde gyder, mange spisesteder, siciliansk gadestemning og ranke palmer.

Cefalù
Cefalù har (næsten) alt

Morano Calabro (Calabrien)
Morano Calabro har en besynderlig form, som minder mest af alt om en pyramide eller kegle, der hviler op ad en bjergskrænt. Byen, som på lokal dialekt hedder Murènu, ligger med sine gråtoner smukt og himmelråbende med scenografiske bjerge omkring sig, der kulminerer med det 2.248 meter høje Monte Pollino i baggrunden. På byens højeste punkt finder man borgen fra år 1490 med meget smukke hjørnetårne.

San Marco d’Alunzio (Sicilien)
Ønsker man at søge lidt væk fra kystens turistmasser, er den tilbagetrukkede og højtliggende San Marco d’Alunzio et godt bud. Byen er velholdt, gæstfriheden er glohed og udsigten over Middelhavet med de Æoliske Øer i baggrunden en visuel tilfredsstillelse uden sidestykke.

Bosa (Sardinien)
På Sardiniens vestkyst, syd for Alghero ligger en af Sardiniens autentiske og mest farverige byer, Bosa. Her kan du upleve det ægte Sardinien, både med henblik på maden, folket og kulturen. På byens to torvepladser samles lokalbefolkningen om aftenen for at nyde dagens sidste sol og hinandens selskab. De få besøgende bliver hurtigt forelsket i byen, og det er egentligt ikke så underligt. For hvad mere kan man ønske sig end en hyggelig og autentisk by, varm gæstfrihed og fine sandstrande rundt om hjørnet.

Bosa
Bosas farverige huse bidrager til den skønne stemning, du finder i byen.

Det Orange Flag “Bandiera Arancione”

Ud over “I Borghi più Belli d’Italia” har den italienske pendant til FDM “Touring Club Italiano” taget initiativ til endnu en kvalitetsordning, som bygger på gode indkvarteringsmuligheder, fremtrædende kulturhistoriske mindesmærker, en stærk lokal identitet og et bredt kulturelt udbud. Denne liste har fået navnet Det Orange Flag. Kriterierne for at blive optaget på listen er, at landsbyens indbyggere ikke overstiger 15.000 og byen ikke ligger langs kysten.

Det Orange Flag så første gang dagens lys i regionen Ligurien i 1998, som et forsøg på at bevare de små landsbyer i Liguriens bagland – det skete i Sassello i Savona-provinsen. I kølvandet på den positive modtagelse ønskede man så at udbrede konceptet til hele Italien for at fuldende listen med det ypperligste inden for Italiens fornemste og mest besøgsværdige landsbyer.

San Gimignano
San Gimignano er noget så enestående som en lille by, der ikke har ændret meget udseende siden Middelalderen og som er kendt og besøgt for sine eksisterende 15 tårne, der i høj grad præger bybilledet i dag.

På nuværende tidspunkt figurerer alle Italiens 20 regioner på listen med Det Orange Flag – i alt 215 landsbyer. At systemet allerede er blevet en succes, bevidner de 1786 kandiderende landsbyer om, som har sendt en ansøgning til Touring Club Italiano. Når man først er blevet optaget på listen, kan man dog ikke læne sig tilbage og hvile på laurbærrene: To landsbyer har allerede oplevet at blive fjernet fra den prestigefulde liste, for landsbyerne underlægges nemlig kontrolbesøg og vedvarende analyser.

I In-Italia har vi besøgt mange landsbyer med Det Orange Flag, blandt hvilke jeg gerne vil fremhæve nogle stykker: jeg begynder sydfra med Morano Calabro i Calabrien; Caprarola og Tuscania i Lazio; Lucignano, San Gimignano og Montalcino i legendariske Toscana; Dolceacqua, Apricale, Triora og Castelnuovo Magra i Ligurien (Den Italienske Riviera); Malcesine ved Gardasøen og endelig Barolo, Monforte d’Alba, Neive og Orta San Giulio i regionen Piemonte.

Vil du bestille en ferie i en af Italiens middelalder-byer?

Så besøg vores side med alle vores rejser til Italien, hvor du nemt, hurtigt og sikkert kan bestille din rejse til Italien online.

Hvis du er interesseret i mere læsestof om middelalderbyer i Italien, bør du også læse min kollega Marcus´ anbefaling af designhoteller i italienske middelalderbyer her eller hans artikel om romantik i gammel midderlalderfæstning her.

Tags fra artiklen
, , ,
Skrevet af
Mere af Allan

Italiens bedste sandbugter

Er du på udkig efter nogle smukke og fredfyldte sandbugter, hvor du...
Læs mere

Skriv et svar

Din email-adresse vil ikke blive vist. De obligatoriske felter er markerede med *