Den italienske filmhistorie er mest kendt for dens neorealistiske bevægelse, der med instruktører som Luchino Visconti, Roberto Rossellini og Vittorio De Sica satte et stort aftryk på den internationale filmhistorie i perioden fra sidst i 1940´erne til sidst i 50´erne – og senere for dens brogede blanding af spaghetti-westerns, erotiske thrillers (også kaldet giallos) og kunstfilm (anført af instruktører som Federico Fellini, Bernardo Bertolucci og Roberto Benigni), der blev populære i perioden fra 1960´erne indtil slutningen af 90´erne.
Men den italienske filmhistorie byder også på mindre kendte film, der kan være af særlig interesse for de, der gerne vil kende noget mere til den italienske filmtraditions frodige underskov. Én af disse film er filmen Jeg er ikke bange – eller Io non ho paura, som den hedder på italiensk – som havde premiere i 2003 og dengang var nomineret til (og i visse tilfælde vandt) en lang række priser ved forskellige internationale filmfestivaler rundt omkring i verden.
Fra en overset region
Filmens handling udspiller sig sidst i 1970´erne i den bjergrige, fattige og desværre ret oversete region Basilicata, beliggende i Syditalien, som med denne film endelig blevet tildelt opmærksomhed både i litteraturens og filmens verden; litterært, idet filmen bygger på forfatteren Niccolò Ammaniti´s succesfulde roman fra 2001 af samme navn.
Historien, der udspiller sig, er ikke just munter og måske er det dét, der gør, at selvom handlingen er både fængende og dramatisk, så løsriver øjnene sig alligevel tit fra filmens handling blot for at kunne nyde de imponerende landskaber øjnene møder; kilometer-lange kornmarker, majestætiske bjerge, der toner frem i baggrunden, og det kuperede landskab, som ligner det, du kan se på billedet for denne artikel.
Se alle vores ferieboliger og hoteller i Basilicata
En ubehagelig hemmelighed
Handlingen tager sit udspring hos en syditaliensk familie i 1970’erne, hvor vi følger den unge dreng Micheles færden. Man skulle ikke tro at krisen kradser hos familien i det lille sammentømrede og isolerede landsbysamfund, men man fornemmer hurtigt, at der er noget der ikke er, som det skal være. Micheles barnlige nysgerrighed og gode hjerte fører filmens publikum, såvel som bogens læsere, nærmere en opklaring af situationen og dette ikke uden at det til tider løber én koldt ned ad ryggen.
Michele finder nemlig frem til en uhyggelig og ganske ubehagelig hemmelighed. En hemmelighed han for alt i verden ikke skulle kende til, men som han heldigvis røber og bogstaveligt talt ”fører frem i lyset”, selvom det vil ændre ham og hans familie.
Hvordan får du film og bog?
Hvis du er interesseret i at se filmen, kan du købe den her som dvd.
Hvis du er interesseret i at læse bogen af Niccolò Ammaniti, kan du købe bogen hos følgende forlag:
Jeg er ikke bange – Forlag: Gyldendal (Dansk)
Io non ho Paura – Forlag: Einaudi (Italiensk)
God fornøjelse!
