Det er en kendt sag at italiensk tv i høj grad er præget af letfordøjelige underholdningsshows. Tv i Italien byder dog på andet end tom underholdning, og måske er der et paradigmeskift på vej, hvad angår karakteren af den lette underholdning og de dertilhørende letpåklædte damer.
Tendensen i 90’erne
Da jeg i midten af 1990’erne bosatte mig i Italien for en årrække, vidste jeg kun lidt om tv-kulturen i dette smukke, støvleformede land. Det var på den tid, da Silvio Berlusconi for de fleste danskere var en endnu ukendt skikkelse, lige omkring hans første valgsejr i 1994. Jeg kendte ham allerede som en italiensk Murdoch; en mediemogul, der sad på størstedelen af de italienske medier, såvel trykte som elektroniske. Hans selskab “Mediaset” med de tre kanaler “Italia 1”, Rete 4’ og “Canale 5” fyldte lige så meget i tv-landskabet som de tre statslige Rai-kanaler, og de slog i den grad tonen an, hvad angik let underholdning, “feel good”-film og serier og letpåklædte damer. Med afsmittende effekt på Rai’s trods alt mere sobre udsendelser. Jeg var meget overrasket over, hvor meget de letpåklædte damer fyldte i sendefladen. Selv i et udmærket og meget populært satireprogram som “Striscia la notizia” på Mediasets Canale 5, var ungmøer i flirtende dans en fast bestanddel.
Striscia og Le veline
“Strisica la notizia” afdækker på morsom og ofte ganske snedig vis mindre og større politiske skandaler, magtmisbrug, journalistisk fusk og svindel mv. Programmet er bygget op som en slags parodi på de “rigtige” nyheder. Det er altid to folkekære komikere, der styrer programmet. De sidder bag et skrivebord og laver spas, mens de præsenterer de forskellige indslag. Rapporterne ude i marken er ligeledes komikere. Dertil kommer “Le veline”, som de dansende kvinder kaldes. Duoen udgøres af en blondine og en brunette, begge unge og smækre. Begrebet “Veline” er egentlig et journalistisk begreb, hentet fra Italiens fascistiske periode. Begrebet blev brugt om de cirkulærer, regimet sendte ud til pressen med retningslinjer for, hvordan den skulle forholde sig til diverse emner. Men på “Striscia” bruges det om de labre damer. Deres funktion er egentlig bare at se godt ud. Kvinderne er naturligvis nøje udvalgte. Hver sæson byder på nye kvinder, og “de heldige” har forud for sæsonstart vundet en konkurrence, der kører sommeren igennem i alle dele af Italien, og som følges tæt af de fleste medier. Er man blevet Velina, er vejen åbnet for en karriere både i tv og film.
Lødig og dybdegående journalistik
Det hele er ikke stiletter, dans og spas på italiensk tv. Der eksisterede dengang som i dag lødige programmer af høj kvalitet. Politiske debatprogrammer, hvis længde og dybde man ikke kan finde tilsvarende i dansk tv, som f.eks. “Porta a Porta” (’Dør om dør’) med den anerkendte journalist og knivskarpe interviewer Bruno Vespa ved roret.
I denne type af programmer er der ingen nøgenhed og ingen dansende Velina, blot lange og mange diskussioner af aktuelle, politiske emner. Velina’en møder man først, hvis man ønsker at lade sig underholde af en lidt lettere genre. Der kan man så ikke blive fri for hende. Hun er overalt. Begrebet Veline har bredt sig til hele branchen, og er i dag ensbetydende med en udfordrende klædt ung kvinde i et tv-show.
Nye tider?
Man kunne dengang i 90’erne og frem til i dag tilsyneladende ikke få nøgenhed nok på italiensk tv. Men måske er tendensen ved at vende. Jeg observerede med stor overraskelse for et par år siden, at man ved “Miss Italia”, som er en kæmpe mediebegivenhed i Italien, havde forbudt bikinien! Den blev vurderet til at være for afslørende. I stedet skulle kvinderne bære den gammeldags type badedragter, der dækker den øverste del af låret. Hvorfor nu det? Kunne det tænkes, at alle rygterne og skandalerne, der kædede Berlusconi sammen med unge kvinder, hans påståede magtmisbrug i forhold til nogle af disse og i det hele taget en tv-kultur, der ikke kunne få nøgenhed nok, har mættet den tidligere umættelige appetit på tv-nøgenhed i dele af den italienske befolkning? Måske. Tiden vil vise det.
