Italienerne er verdensmestre i at få tiden til at gå uden at lave noget særligt. På italiensk hedder begrebet: Dolce far niente (frit oversat til “det dejlige ved at ikke lave noget”). Men hvad ligger der bagved dette fænomen? Hvilke kulturelle forskelle er tydeligst mellem os skandinaver og italienerne? Lad os dykke ned i den italienske livsstil og finde ud af, hvad vi kan lære af hinanden.
Jeg har kørt adskillige tusinde kilometer og besøgt samtlige regioner i Italien. Ingen rejse er passeret, uden at jeg er blevet fascineret af italienernes måde at være, arbejde og udtrykke sig på. Forskellene er enormt store mellem det nordlige og det sydlige Italien, både hvad angår kultur, forretningslivet og levestandard. Måske nikker du allerede genkendende? Du har måske præcist som jeg gået rundt i en gammel, autentisk by i Italien og er blevet forbløffet over den skønne stemning og atmosfære, hvor stress og travlhed er ligeså usædvanligt, som det er normalt i Skandinavien.
Det forretningsfokuserede Norditalien
I det nordlige Italien er man betydeligt mere påvirket af Nordeuropa; ikke mindst nærheden til Tyskland har gjort, at norditalienerne er blevet mere forretningsorienterede og indset vigtigheden af højt serviceniveau med styr på alting. Som eksempler kan nævnes industribyen Torino med Fiat i spidsen, mode- og forretningsmekkaet Milano, men også Verona, som er en af Italiens vigtigste byer, når det gælder internationelle messer. Både marmormessen og vinmessen Vinitaly lokker besøgende fra hele verden til Verona.
Milano står i en klasse for sig. 45% af regionen Lombardiets erhvervsliv foregår i byen. Bl.a. kan nævnes store medieforetagender, telefirmaer som Rai og Mediaset, samt verdensberømte modehuse som Giorgio Armani, Dolce & Gabbana, Prada og Gianni Versace. Derudover har byen bilfabrikanten Alfa Romeo og fodboldklubberne AC Milan og Inter, som er store varemærker verden over.
Syditalien – mere end organiseret kriminalitet
Der sker noget, når man kører fra Rom og fortsætter i sydlig retning. Hvis du selv har prøvet at køre på den store A1 motorvej i retning mod Napoli, har du sikket haft den samme følelse som mig, ikke mindst når du ankommer til den kaotiske, fascinerende og livlige storby i regionen Campania. Men hvad er det, som hænder, hvad er det, som forandrer sig mod syd? Efter min mening bliver armbevægelserne større, tonen højere. En del vil nok hæve øjenbrynene lidt og mene, at det er en myte og lidt overdrevet, men Napoli er i min verden en uopdragen “barnerøv”, som gør lige, hvad der passer den.
Men det er også en by, som indbyder dig til en storby-ferie, som du sjældent kommer til at opleve noget andet sted i Europa. At den lokale mafia Camorra har haft sit hovedsæde i netop Napoli er måske ikke så mærkeligt. Sorte penge og lysten til at arbejde sort har hvilet som et tungt åg over Napoli og resten af Syditalien.
Det enkle svar?
Men hvorfor? Er det så enkelt, at man i Syditalien har en kultur, hvor hver krone skal ende i egen lomme, og resten af tiden vil man slappe af med vennerne på den lokale taverna eller café? Jeg tror, svaret ligger i historien og det faktum, at Syditalien er blevet påvirket af mange forskellige folkeslag, som gennem tiden alle har sat deres præg på kulturen og livsstilen.
Desuden adskiller Syditalien sig ikke så meget fra andre lande i Sydeuropa. Se på Grækenland, Spanien og Portugal – lande, som alle trækkes med økonomiske vanskeligheder og manglende vilje til at arbejde, eller måske snarere den manglende vilje til at betale skat.
Familien – den italienske grundsten
Gennem mine leveår i Italien kom jeg så nær en italiensk familie, som man overhovedet kan som udlænding. At få lov at bo og leve med italienere i Italien giver et unikt indblik i det stærkeste, som findes for italienerne, nemlig familien. Jeg forstod hurtigt, at det skyldes mere end økonomiske grunde eller mangel på boliger, at så mange voksne italienere bor hjemme hos deres forældre, indtil de træffer deres udkårne. Båndet til deres forældre (fremfor alt til la Mamma) er utroligt stærkt.
Mammas ord er ofte lov (naturligvis ofte forankret hos Pappa) og i Italien er det stadig meget normalt, at det er Mamma, som alene, uden indblanding fra Pappa, står for madlavningen i hjemmet. Her kan man se en stor forskel mellem Skandinavien og Italien. I Skandinavien bliver samfundet og familielivet stadig mere egalitært, hvor faderen i familien som regel også deltager i de dagligdags gøremål i hjemmet, såsom at tage sig af børnene, lave mad og gøre rent. I Italien er situationen stadig væk sådan, at det er kvinden, moderen, som står for madlavning og hjemmets øvrige praktiske gøremål. Et begreb som “casalinga” (husmoder), som for mange af os skandinaver lyder gammelmodigt og umoderne, er stadig et naturligt og ukontroversielt begreb i Italien.
Kulturforskelle
Kan vi da se en forandringens vind blæse over Italien? Jeg tvivler på det. Den stærke madkultur, ikke mindst regionalt, hvor man sætter en ære i hjemmelavet og vellavet mad, er umulig at ændre på. Denne æresfølelse – og ikke mindst stolthed – kommer italienerne aldrig til at gå på kompromis med.
I Skandinavien derimod har en stadigt mere stressende hverdag gjort, at fastfood-fænomenet breder sig ud i samfundet i et rasende tempo. Mens vi i Skandinavien stolt slår os på brystet på grund af vores stadig mere egalitære samfund, mister vi samtidig i nogen grad de gamle traditioner for at lave vores egen mad i hjemmet. Tiden rækker ofte ikke til, at både mor og far skal gøre karriere, hente barnet på dagsinstitutionen, for siden at stille sig ved komfuret og lave mad, som hele familien spiser sammen. Italienerne kommer aldrig til at overgive sig til fastfood på samme måde, som vi har gjort det i Skandinavien. Det er også derfor, der findes yderst få fastfood-kæder i de italienske byer, mens de fortsætter deres indtog i Skandinavien.
Den skandinaviske ferie-tendens
Jeg taler dagligt med kunder, som vil rejse til Italien. En tydelig tendens viser, at vi skandinaver i højere og højere grad søger ud på landet i Italien. Udtryk som “stille og roligt”, “lokalt køkken” og “det ægte Italien” bliver stadigt mere normale ønsker til ferien i Italien. Vi er begyndt at lære os udtryk som “agriturismo”, som er en ferie på et landsted med en eller anden grad af egenproduktion. Læs her min kollega Louises spændende artikel om agriturismo i Italien.
Vi ønsker at tilbringe tid i naturen, spise god, vellavet mad, som ledsages af lokalt producerede vine – og ikke mindst at slå os ned på det lokale torv i en lille by, hvor livet går sin stille gang. For når alt kommer til alt, hvad er bedre på ferien end at “føle roen og lave ingenting” – dolce far niente?
Forhåbentlig vil vi igen finde balancen i vores hverdag, stresse mindre og finde tilbage til den skandinaviske husmandskost, som vi i generationer nød godt af.
Har du fået lyst til at holde en ferie i Italien uden stress?
Så ring til os på 33151313 og tal med mig eller en af mine kolleger eller skriv til os her. Du kan også læse mere om en ferie i det autentiske Italien her eller se alle vores hoteller og ferieboliger med agriturismo her.
