Legenden om Tropeas vartegn

Tropea Calabrien
Santuario di Santa Maria dell'Isola di Tropea

Santuario di Santa Maria dell’Isola di Tropea – det er et langt navn at udtale, men det er præcis det, som helligdommen på Tropeas klipper hedder. Kirken er nok Tropes mest berømte symbol, og det er også blevet et vartegn for hele Calabrien fra sin højtliggende position med udsigt over havet. Men vidste du, at kirken også indgår i en berømt legende?

Legenden om Santuario di Santa Maria dell’Isola di Tropea

Legenden beretter om dengang jomfru Maria kom til landsbyen. Det skete under ikonoklasmen – den periode i historien, hvor man med vilje ødelagde religiøse symboler fra en anden kultur – da en statue af Jomfru Maria en dag flød i land i Tropea fra Orienten, hvor hun var blevet kastet i havet. Byens indbyggere gik ned til stranden sammen med deres ledere – biskoppen og borgmesteren – for at fejre ankomsten af træskulpturen, og de to ledere besluttede at installere statuen inde i en niche i en naturlig hule i klippen (hvor den nuværende helligdom nu står). Statuen var for lang til at passe ind i nicheen, så de to ledere tilkaldte byens snedker og beordrede ham til at afskære benene som en løsning på problemet.

Men så snart snedkeren satte saven i statuen, blev begge hans arme lammet og i samme øjeblik døde både biskoppen og borgmesteren. Et bevis for, hvad der kan ske, hvis du ignorerer religiøse symboler. I de følgende dage begyndte Jomfru Maria at tilgive sit folk for deres synder og udføre mirakuløse handlinger for de syge, der blev ført til statuen. Og indtil for nogle år siden plejede troende at føre deres syge slægtninge og venner til samme sted i håb om nåde.

Rejser til Tropea i Calabrien

Nå, du behøver ikke at tro på legender eller være troende for at sætte pris på skønheden i Santuario di Santa Maria. Kirken er åben for offentligheden, og du kan få guidede ture, hvis du er interesseret. Der organiserersendda bryllupper på stedet – kan du forestille dig en ceremoni med en smukkere udsigt?

Hvis du er interesseret i at besøge Tropea i den sydlige del af Calabrien, kan du læse mere om vores rejser til Tropea her.

Tags fra artiklen
Mere fra Louise Laurenius

De bedste mandler kommer fra Sicilien

Køber du en pose mandler i et dansk supermarked, er det sandsynligvis...
Læs mere