De billeder, som vi danskere danner oppe i hovedet, når talen falder på italiensk design og italienske råvarer, er klokkeklare. Vi er som regel ikke tvivl om, hvad Italien står for. Siger man Italien, vil de fleste få associationer på nethinden til klassiske produkter som velsmagende rødvine, velskummet cappuccino, velbrygget espresso, et utal af pastatyper, extra jomfru olivenolie og designertøj og sko fra de store modehuse.
Hvis vi vender bordet, så har vi danskere ligeledes en idé om, hvilke danske produkter og design, som har fundet udbredelse i Italien, men svarer de egentlig overens med virkeligheden? Mange danskere har sikkert en opfattelse af eller det ønske, at vi ude i det store udland gør os bemærkede inden for bestemte områder: Her dikterer vores selvopfattelse bl.a. vindenergi (Vestas), mode (Day Birger et Mikkelsen, Malene Birger, Bruuns Bazar og Munthe plus Simonsen) og arkitektur (Bjarke Ingels og Henning Larsen). Sådan ser vi gerne os selv – altså tidssvarende og innovative.
Dette billede modsvarer langt hen ad vejen også omverdenens opfattelse af danskerne. Ikke desto mindre så afviger de danske produkter, som nyder anerkendelse i Italien, immervæk en smule fra vores selvopfattelse.
De danske produkter og designelementer, som har vundet indpas i Italien, er ikke helt identiske med det, vi selv tror – og desuden er der i mange tilfælde tale om klassiske og traditionelle danske designikoner, mere end moderne nutidsikoner. Men hvilke ikoner drejer det sig så om?
Opfattelsen af dansk stil og design i Italien
I front for kendte danske designelementer i Italien finder vi typisk porcelæn (Musselmalet, Flora Danica, Royal Copenhagen og Bing & Grøndahl), sølvtøj (Georg Jensen), rav og krystal/glas (Holmegaard). Derudover har de klassiske danske møbeldesignere fra 1960’erne en fremtrædende rolle, fx med Arne Jacobsen, Poul Henningsen, Hans Wegner og Børge Mogensen. Som en særlig kulturtilpasning kan det nævnes, at Poul Henningsens lampeikon Koglen også er udbredt i Italien, hvor den pudsigt nok har fået tilnavnet Den Store Artiskok (Il Carciofone). Inden for mode er der de seneste årtier rullet en ny bølge ind over Danmark, men i Italien stikker rødderne derimod noget dybere, da mange af de italienske modehuse for længst er blevet internationale, fx Versace, Giorgio Armani, Gucci, Prada samt Dolce & Gabbana. Derfor blegner de danske modeskabere somme tider lidt i forhold til de italienske verdensnavne. Dansk mode bliver altså derfor ikke så interessant for en italiener, når de kan selv.
Af særlige karakteristika ved dansk design bemærker italienerne de rene linjer, enkeltheden og funktionalismen. Mange noterer sig også, at dansk møbelindretning på mange måder er et resultat af skandinavisk livsstil og klima: Man tilbringer meget tid i hjemmet, da vintrene kan være lange og barske, og derfor skal indretningen være varm, bekvem, praktisk og umiddelbar. Dette er en diametral modsætning til italiensk indretningskultur.
Dansk gastronomi
Hvis vi vender blikket mod en anden side af dansk kultur, nemlig det danske køkken, vil vi i kultursammenligningens skær bemærke, at Italien selv har et meget rigt køkken, som de med rette er meget optagede af.
Men når de skal sætte ord på deres opfattelse af dansk gastronomi, så opleves den af italienerne som traditionsbundet, af høj standard og med særlig vægt på fisk og skaldyr, fx sild, rejer, laks, torsk, ørred, østers, hummere og ål. Inden for de traditionelle retter fremhæver mange italienske Danmarksguider bl.a. frikadeller, hakkebøf, flæskesteg – og naturligvis det rige udvalg af smørrebrød ledsaget af en kold fadøl eller en iskold snaps. De fremhæver også, at kransekage og wienerbrød som regel spises ved festlige lejligheder. Denne opfattelse er naturligvis i udvikling i denne periode, hvor mange københavnske restauranter er med til at placere Danmark som en frontløber på det kulinariske verdenskort.
Spøjse danske køkkenredskaber
Det italienske køkken har for længst plantet sig solidt på verdenskortet, og er derfor også ophavsmand til en række særligt udviklede køkkenredskaber som fx pastamaskinen, mokkakanden, pizzaskæreren og olivenskeen. Det italienske køkken har dog fra gammel tid altid været et fattigmandskøkken (modsat fx det mere elitære franske køkken), hvor man altid har klaret sig med få gode redskaber, hvorimod det danske køkken på mange måder er mere pragmatisk – her finder vi således adskillige anordninger og småopfindelser, som ikke figurerer i det italienske køkken. Det kunne fx være et særligt redskab til at slå æg ud, når hviden skal skilles fra blommen, eller ostehøvlen. Disse finurlige køkkenredskaber er ofte gode souvenirs at give til en italiener.
Sig det med dansk design…
Hvis du skal medbringe en souvenir eller en værtsgave til Italien eller på anden måde overbringe en dansk gave til en italiener, kan du afhængig af smag, behag og tegnebog med fordel ellers dukke op med kongeligt porcelæn, ravsmykker, glaskunst, guld- og sølvsmykker, smørbagte småkager (de klassiske i blå dåse med motiver fra danske lokaliteter), LEGO, snaps, gourmet-øl eller måske bare en underfundig ostehøvl? Desuden er de mere uhåndterlige danske gåsedunsdyner meget populære især i Norditalien, hvor vintrene godt kan være kølige.
Alle disse finurlige iagttagelser viser, hvordan italienerne opfatter Danmark – og de viser desuden, at man kun kan lære om sin egen kultur ved at rejse ud til andre kulturer for således at forstå, hvad der gør ens egen kultur særegen. For at få en større indblik i dansk kultur set med italienske briller må man opholde sig i Italien i en rum tid, granske italienske rejseguider/tidsskrifter om Danmark og ellers slå ørerne ud, når talen falder på Danmark i et italiensk forum.
