Mine italienske favoritbyer

Orta San Giulio
Orta San Giulio

Jeg har både gennem mit arbejde og som privatperson rejst så meget rundt i Italien og set så mange forskellige italienske byer, at det har været umuligt ikke – med tiden – at skabe mig en lille, hemmelig liste over byer, som er særlige vigtige for mig og som jeg med stor glæde vender tilbage til, så snart jeg har muligheden for det. I dag vil jeg indvi dig i denne lille liste, som måske kan tjene som inspiration til dine egne rejser til Italien. God fornøjelse!

Matera (Basilicata)

Forhistorisk og labyrintisk by, i hvis prehistoriske bydel i Sassi du vil føle dig hensat til en fjern tidsalder. Kvarteret, som siden 1993 figurerer på UNESCO’s prestigefyldte liste over bevaringsværdig kulturarv, har været beboet af forskellige folkeslag, munke og bønder gennem tiderne, hvorfor du vil finde eksempler på forskellige stilarter. Ud over de mange grotter til beboelse er der også en lang række klippekirker i byen (ca. 130 i alt)

Læs mere om Matera i min kollega Linos mere udførlige artikel om byen her.

Sperlonga (Lazio)

Hvidkalket by på klippeknold omgivet af smukke sandstrande syf for Rom, optaget på listen over de smukkeste middelalderbyer i Italien, hvilket du vil forstå ved selvsyn.

Sperlonga strand
Sperlonga er mest kendt for sin strand, men har også andre ting at byde på…

Selvom byen mest er kendt for dens strande, er der også andre attraktioner, f.eks. byens velbevarede monumenter såsom de gamle byporte Porta Portella og Porta Marina, de tre vagttårne Torre Truglia, Torre Capovento og Torre Nibbio, samt middelalderborgen.

Læs min kollega Maries mere udførlige artikel om Sperlonga her.

Orta San Giulio (Ortasøen)

Stemningsfuldt aftegnet mod klosterøen Isola San Giulio ligger Orta San Guilio – der er kåret til én af Italiens ti smukkeste middelalderbyer – ned til bredden af den reneste italienske sø, Ortasøen. Oven over byen ligger det grønne område Sacro Monte di San Francesco (kan nemt nås til fods eller “Trenino di Orta”), som siden 2003 figurerer på UNESCO’s særlige liste over bevaringsværdig kulturarv.

Læs mere om Orta San Guilio i min kollega Mitzis mere udførlige artikel om byen her.

Tags fra artiklen
, ,
Skrevet af
Mere fra Marie B.

Champing – tilladt at snorke i kirken

Har du også normalt svært ved at holde øjnene åbne under gudstjenester?...
Læs mere