Skal du til bords hos en italiensk familie, er det godt at have en god appetit, en ukræsen attitude og en stor portion tålmodighed. Så overlever du nemmere det italienske frokostbord.
Italienerne er et meget gæstfrit folkefærd, og der skal ikke mange samtaler til, før du bliver inviteret indenfor til en frokost. Og jo længere sydpå, du kommer, des mere udtalt er deres gæstfrihed, og des større og tungere er deres frokostbord! At spise en frokost hjemme hos en italiensk familie kræver god appetit, nysgerrighed og tålmodighed.
Den italienske frokost kan ikke sammenlignes med danskernes store kolde bord med blandt andet sild, æg, “pil-selv”-rejer og varm leverpostej. Ved en frokost i Støvlelandet indtager man gerne fire til fem retter over et par timer eller tre, når det er weekend eller ferie. Og når solen står på sit højeste, og temperaturen udenfor måler 35-40 grader, kan det være sin sag at fortære måltidet, som ofte ledsages af rød- eller hvidvin, samt vand. Resultatet er uden tvivl et efterfølgende stort behov for en siesta, hvor du kan få en pause til at få fornyet energi efter det, for en dansker, store madorgie.
Forskellige madtraditioner
Siden Romerrigets dage har maden været et udtryk for identitet, vaner og livskvalitet. Indtil Italien blev samlet i 1861, bestod landet af en række hertugdømmer og kongeriger, der hver havde sit køkken og sine egne specialiteter. De forskellige madtraditioner er blevet hængende.
Maden har altid haft en vigtig rolle for italienerne og betragtes ikke blot som noget, der skal mætte. Der kæles for retterne, og den unge generation er opdraget til, at begge køn kan lave mad. Og det er ikke længere kun la mamma, der står i køkkenet. Men kvinderne er nok mest tilbøjelige til at stå for madlavningen, for er der ikke noget om, at god mad er vejen til en mands hjerte og måske mere end det? Ifølge en undersøgelse, foretaget af et medicinsk institut i Italien, er de italienske kvinder endda overbeviste om, at mandens libido kan stimuleres gennem god mad!
Og så til bords
Hver dag klokken 13 går Italien i en stemning af stilstand. Butikker lukker ned til frokost i tre timer. Strande bliver rømmet, med undtagelse af de familier, som har medbragt campingborde og madkurve til den helt store picnic. Gader ligger mennesketomme hen, for hjemme venter frokostbordet.
Kun turister slanger sig på strandene eller går hvileløse rundt i byerne for at finde nogle åbne butikker. I de italienske hjem er skodderne lukket for vinduerne, så den kvælende varme ikke kryber indenfor, og under de neonoplyste lamper i køkkenet eller på terrassen under parasollen sætter den italienske familie sig til bords, parat til at indtage det store frokostbord.
Sig nej, og du får mere
Man lægger ud med antipasti (en slags appetizer), der består af pølser, skinke og diverse oliven m.m. i oliemarinade, og netop som sidste bid er synket, får man serveret il primo piatto (forret), som er en portion pasta eller risotto, der lægger en god, solid bund i maven. Men ak, det er ikke slut, og for en dansk mave, der allerede har fået et solidt måltid til morgenmad – hvilket er en uvane for en italiener – er der ikke meget plads tilbage. Og derfor kan du godt få en gang åndenød ved synet af hovedretten, kaldet il secondo (hovedret), der enten er fisk, fjerkræ eller kød med forskelligt tilbehør, contorni, af stegte grønsager og hjemmelavede pomfritter. Hvis ikke synet af retten pirrer dine smagsløg, kan det være svært at udtrykke det på en korrekt og venlig måde.
Et nej eller hovedrysten vil ofte føre til, at familien nøder én, fordi nej’et unægtelig vil blive opfattet som om, gæsten ikke vil fremstå forsulten eller grådig. Og derfor kan det ske, at du så i stedet får en ekstra stor portion! Så det bedste råd er at spise langsomt og smage på det hele, så kommer du nemmere igennem måltidet.
Efter flere solide retter gør ostene deres entré. Og så er det ellers til fadene igen, og efter endnu en lille pause ankommer frugten, som skrælles og spises i småstykker. Nævner du over for en italiener, at alle de sunde vitaminer sidder i skrællen, mister du hurtigt lysten til skrællen, når han eller hun fortæller om de giftige sprøjtemidler, de bruger i Italien.
Til køjs
Espressoen, kagen og likøren kommer på bordet, alt imens man længselsfuld kigger efter en solseng i skyggen eller en flugtvej væk fra spisebordet.
Men selv om muligheden for at flygte indfinder sig, er det ikke altid nemt at få kroppen op af stolen. For maden er faldet godt til bunds, og kroppen er pludselig meget tung. Og så er der bare en ting at gøre – nemlig at krybe til køjs, ligesom italienerne gør, så du senere på dagen kan begive dig til stranden eller en tur i butikker.
Selvom vi danskere kan synes, at vi spilder vores tid ved at sidde til bords i flere timer, når solen skinner, så er der faktisk en mening med det store frokostbord. Mens man spiser, holder man sig væk fra solen i de farlige timer, man indtager mange sunde retter, og man bliver efterfølgende så træt, at man tager sig tid til en lur – og er det ikke en sund og kontrastfuld levevis til den stressende hverdag?
Buon appetito!
