Vidste du, at…

Nutella
Nutella var ikke altid i flydende form...

…Nutella ikke altid skulle smøres på?

Den italienske opfindelse Nutella blev, til glæde for alverdens chokoladeelskere, opfundet i Italien af Pietro Ferrero. Chokoladen blev først udviklet som en blanding af hasselnødder, sukker, olie og kakao og blev solgt som pålæg i hårde forme, som italienske børn uden undtagelse gemte en særlig plads i deres dagskost til. Det tog dog ikke lang tid før forældre klagede over, at børnene spiste pålægget og smed brødet væk. Det fik skaberen af den lækre spise til at producere chokoladecremen som vi kender den i dag.

Om det var det, der skulle til for at få børnene til at spise brød til, kan der sås tvivl om. For hvor mange gange har man ikke set sukkersultne unger ihærdigt skrabe de sidste chokorester op fra glassets bund med de bare hænder, smurt ind i Nutella op til brynene og med et yderst tilfreds udtryk i deres chokoladebesprængte ansigter?

Interesseret i flere facts om Italien? Vidste du f.eks., at Sardinien er et af de områder i verden, hvor folk har den højeste gennemsnitslevealder?

Skrevet af
Mere af Mikkel

Vidste du, at…

…der tales italiensk på toppen af Mount Everest? Den højest beliggende meteorologiske...
Læs mere

Skriv et svar

Din email-adresse vil ikke blive vist. De obligatoriske felter er markerede med *