Ny toscansk vingårdsperle

Vingård Fattoria degli Usignoli
Læs om vores nyeste toscanske perle: Vingård Fattoria degli Usignoli

Jeg må indrømme, at jeg er privilegeret at have som én af mine opgaver i In-Italia at køre op og ned ad de smukke grønne toscanske bakker på min konstante søgen efter spændende feriebolig-nyheder. Hvis det så viser sig, at denne eller hin nyhed senere bliver et “hit”, så bliver mit job endnu sjovere, som du sikkert kan regne ud.

Smukke landlige omgivelser

Fattoria degli Usignoli, som er et af ​​vores nye produkter, er en vingård, der er blevet modtaget med åbne arme af vores gæster og hvor efterspørgslen fik fuld fart, så snart den kom med i programmet. Dette er i sig selv ikke så mærkeligt, eftersom gården opfylder flere af de kriterier, som jeg selv ofte søger opfyldt. For det første er ejendommen beliggende i smukke landlige omgivelser sydøst for kulturbyen Firenze; og for det andet er der masser af sjove aktiviteter for hele familien.

Vingård Fattoria degli Usignoli
Vingården Fattoria degli Usignoli er placeret i smukke landlige omgivelsr
Vingård Fattoria degli Usignoli
Det pragtfulde poolområde på vingård Fattoria degli Usignoli

Den har to store udendørs swimmingpools, hvor du kan slappe af hele dagen og hvor selv de yngste gæster har en pool at plaske i.

Mange aktivitetsmuligheder

Hvis du trænger til lidt aktivitet, kan du udfordre dit rejseselskab til en omgang tennis. Alternativt kan du udforske det omkringliggende område til fods eller på to hjul – ja, du kan endda betragte dine omgivelser fra hesteryg, da gården har sin egen stald. Et andet plus er, at du på Fattoria degli Usignoli kan vælge mellem værelser og egen lejlighed, som jeg personligt sætter pris på.

Vingård Fattoria degli Usignoli
Restauranten på vingård Fattoria degli Usignoli
Vingård Fattoria degli Usignoli
Ét af værelserne med direkte adgang til haven
Vingård Fattoria degli Usignoli
Du spiser og drikker godt på vingården Fattoria degli Usignoli

Og hvis du en aften vil undgå at skulle lave mad, smutter du bare hen på gårdens restaurant, hvor der serveres lækre specialiteter og vin fra egen produktion.

For at opsummere, så har du i Fattoria degli Usignoli et sted i smukke landlige omgivelser med tæt nærhed til flere interessante seværdigheder; du har masser af sjove aktivitetsmuligheder og du har god mad & drikke, når sulten kommer over dig. Kan det overhovedet blive bedre?

Vil du vide mere om Fattoria degli Usignoli?

Så læs om stedets priser, faciliteter, anmeldelser og meget mere her. Du kan også kontakte os på 33151313 eller skrive en forespørgsel til os her.

Tags fra artiklen
Skrevet af
Mere af Marie B.

Er vi Des, dus, Dottore eller Signore?

“Dottore” runger det ud i bussen, da den standser ved Vatikanet. Og...
Læs mere