Opdag en af Piemontes perler

Terrassen på feriebolig Albergo Castiglione i Piemonte
Terrassen på Albergo Castiglione har en fantastisk udsigt

Piemonte er lettilgængelig, hvad enten man ankommer med bil eller fly. Vinregionen med de drømmevækkende landskabsmotiver og spændende middelalderlandsbyer kan tilfredsstille enhver kræsen feriegæsts behov for forkælelse, nydelse og mindeværdige oplevelser. Ferieboligen Albergo Castiglione er et godt bud på denne cocktail.

Hvad gør man, hvis man ikke kan beslutte sig for, om man vil bo i en by og have let adgang til caféliv, spisesteder og middelalderstemning, eller om man vil bo på landet og have adgang til swimmingpool og masser af albuerum? Albergo Castiglione er svaret: hotellet, som er lyst og velindrettet, ligger midt i landsbyen med snoede gader, flotte historiske ejendomme og italiensk gadeliv.

Facade på Hotel Albergo Castiglione
Facaden på Hotel Albergo Castiglione

Samtidig har de konstrueret en swimmingpool ca. 500 meter fra hotellet i udkanten af landsbyen med smagfuld stenbelægning, træterrasse og diverse faciliteter. Her fornemmer man, at man er på landet omgivet af poetiske vinmarker. Det er den mest pragtfulde landskabsudsigt, man kan forestille sig!

Hotellet egner sig især til selvforkælelse og næstekærlighed, så tag din kære under armen og aflæg Albergo Castiglione et besøg.

Spørgsmål om Albergo Castiglione?

Hvis du har spørgsmål om Albergo Castiglione og f.eks. vil have informationer om priser, forhåndsreservation, ledige datoer og faciliteter, kan du skrive til os her eller ringe til os på 33151313.

Du kan også læse mere om ferieboligen her.

Om ugens feriebolig

Hver uge sætter vi fokus på en af In-Italias mange ferieboliger her på bloggen og lader en af vores kolleger, der har et indgående kendskab til den, argumentere for, hvorfor lige netop den feriebolig ville være et godt valg, hvis du skal på ferie i Italien.
Tags fra artiklen
Skrevet af
Mere af Allan

Verona er meget mere end Romeo og Julie, Arenaen og Elkjær

There is no world without Verona walls, but purgatory, torture, hell itself....
Læs mere

Skriv et svar

Din email-adresse vil ikke blive vist. De obligatoriske felter er markerede med *