Opdag kysten syd for Rom

Sperlonga
Sperlonga er én af de mange smukke kystbyer syd for Rom...

Den smukke kyststrækning syd for Rom byder på overraskende mange interessante og skønne oplevelser. Naturen varierer meget og udfolder sig fra små pæne sandstrande omkring Anzio til store brede størrelser omkring Sperlonga. For slet ikke at tale om de mange herlige små byer med deres gode stemning og autentiske miljøer.

Det er både nemt og bekvemt at tilbringe ferien på kyststrækningen syd for Rom. Flere af byerne er nemlig forsynet med direkte togforbindelser til hovedstaden, og vælger du bilen, er vejene åbne til Lazio og Campania med deres mange skjulte hemmeligheder!

Her følger nogle af de byer, som jeg vil anbefale dig at besøge, hvis du tager turen syd for Rom. Jeg kommer også med forslag til nogle af de hoteller, som du kan vælge at bo på, når du rejse afsted. God fornøjelse!

San Felice Circeo

San Felice Circeo er en skøn lille perle. Landsbyen ligger næsten skjult mellem de grønne frodige bakker og klipper, og her hersker en fred og idyl, som er en sand sjælerenser. Vi tilbyder bl.a. ophold på det smukt beliggende Hotel Maga Circe, som nyder en flot havudsigt, råder over en dejlig stor pool og kun ligger et stenkast fra en flot og stor sandstrand.

Poolen på Hotel Maga Circe
Hotel Maga Circe har et pragtfuldt salvandsbassin…

Hotellets restaurant er i den bedre ende, og her serveres dagligt mange spændende fiskeretter. Hotel Maga Circe og San Felice Circeo er et godt udgangspunkt for en dejlig romantisk ferie.

Anzio

Anzio er en lidt anden størrelse. Det mest fascinerende ved byen er havnen og miljøet omkring denne med de mange fiskere, der stolt fremviser dagens fangst og gerne sælger direkte fra båden til hvem, der skulle have lyst til at købe. Strandene omkring Anzio er virkelig pæne. Uden for Anzio finder du den charmerende by Nettuno, hvis gamle bydel er meget indbydende.

Anzio set fra havet
Anzio er en smuk by med palmer, sejlbåde og masser af liv i havnen…

Terracina

Terracina er derimod en by, som mange skandinaver har hørt om. Det historiske centrum er virkelig charmerende og fascinerende, men hele byen emmer af italiensk charme og sol og sommer. Strandene er store og brede. Vi tilbyder blandt andet ophold få kilometer uden for byen i Villa Giove, som ligger smukt i de bløde bakker med den karakteristiske vegetation.

Pasta-ret fra Terracina
Pasta-ret fra Terracina

Sperlonga

Sperlonga er i sandhed blandt favoritterne langs kysten. Den gamle bydel ligger smukt på en klippetop og byder på et fascinerende miljø. Strandene er i særklasse. Foran den nyere bydel ligger en dejlig sandstrand, men den bedste ligger på den sydlige side af den gamle bydel.

Strand ved Sperlonga
Sperlonga byder på masser af sol, hav og strand…

Vi tilbyder bl.a. ophold på Florenza Residence, som ligger i den gamle bydel med fin havudsigt og nyder fordel af af ligge i kort gåafstand fra alt, hvad du har behov for.

Læs om Lazios smukkeste sandstrande i Sperlonga i Maries populære artikel her.

Gaeta

Gaeta er en større by, hvis historiske centrum er en spændende oplevelse. Strandene nord for byen er virkelig indbydende, og naturen i området er meget smuk. I øjeblikket tilbyder vi bl.a. ophold på Villa Irlanda Grand Hotel, som ligger på den smukke kyststrækning mellem Formia og Gaeta og lokker med både swimmingpool, børnepool, restaurant, store grønne arealer og nem adgang til strand.

Pool-området på Villa Irlanda Grand Hotel
Midt i hotellets store parkanlæg med både citron- og appelsintræer ligger swimmingpoolen.

Vil du vide mere om feriemulighederne syd for Rom?

Så ring til en af vores eksperter på 33151313, der sidder parate til at guide dig gennem de mange muligheder, eller skriv til os her.

Tags fra artiklen
,
Skrevet af
Mere af Allan

Villa i Veneto til den inkarnerede romantiker

Ca. 70 kilometer nordvest for Venedig i et turistfattigt område ligger Maso...
Læs mere

Skriv et svar

Din email-adresse vil ikke blive vist. De obligatoriske felter er markerede med *